Analyse

Sidste udkald inden Brexit-skrækscenarie

Resume To år efter afstemningen om Brexit og tre måneder inden den afgørende deadline er det endnu ikke lykkedes den britiske regering at give realistiske bud på, hvordan Brexit skal realiseres. Det britiske kaos kan sende forhandlingerne ud i det frygtede no deal-scenario.

Denne kronik blev bragt i Berlingske 13. februar 2018

EU-topmødet i oktober er sidste udkald, hvis EU og Storbritannien skal nå at forhandle en aftale om deres fremtidige relation på plads, inden briterne forlader EU 29. marts 2019.

Det er nødvendigt at finde en løsning på det delikate spørgsmål om, hvad man gør med den nordirske grænse.

Desuden skal en politisk erklæring om rammerne for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien ligge klar. Ellers kan Europa-Parlamentet, Rådet og Storbritannien ikke nå at ratificere udtrædelsesaftalen.

Brexit-forhandlingerne har stået i stampe siden marts måned, hvor Europa-Kommissionen præsenterede et udkast til en udtrædelsesaftale.

Den britiske regering accepterede godt 75 pct. af indholdet, bl. a. borgernes rettigheder, Storbritanniens finansielle forpligtelser og en overgangsperiode fra briternes formelle EU-udtræden i marts 2019 til udgangen af 2020.

Men da det kom til Kommissionens såkaldte »backstop« -løsning på det nordirske grænseproblem, hoppede kæden af.

Storbritannien kunne ikke tilslutte sig EUs forslag om, at Nordirland forbliver nært knyttet til EU, indtil der findes en anden og bedre løsning. På det Europæiske Rådsmøde i juni, hvor det irske spørgsmål var på dagsordenen, fandt man heller ikke en fælles løsning.

Nedsmeltning i britisk regering

Når man ikke til enighed inden oktober, kan Storbritannien risikere at forlade EU uden en aftale. Eneste anden mulighed er, at Theresa May beder EU om at forlænge forhandlingerne og forlade EU på et senere tidspunkt end planlagt.

Det kræver dog enstemmighed blandt EUs resterende 27 medlemslande. Hvis det sker, bliver May nok vippet af pinden for at løbe fra sit løfte om at realisere Brexit 29. marts 2019.

Kaos har længe præget den politiske situation internt i Storbritannien, men regeringen synes efter weekenden tæt på en decideret nedsmeltning. For en uge siden fremlagde regeringen – efter forhandlinger, hvor ministrenes mobiltelefoner var blevet inddraget af frygt for lækager – en overordnet tolvpunktsplan for Brexit.

Regeringens enighed varede ikke engang weekenden over, da Brexit-minister David Davis søndag aften bebudede sin afgang.

Mandag trak udenrigsminister Boris Johnson sig så efter i weekenden at have kaldt Mays Brexit-plan »en stor lort«. Davis og Johnson var fanget i deres løfter om at genvinde kontrol og frihed til selv at bestemme. Deres politiske karrierer ville være ovre, hvis de ændrede kurs. Det forklarer, hvorfor de så sig nødsaget til at gå af.

Det er nu ikke, fordi de to ministre spillede nogen stor rolle i forhandlingerne med EU, som de i høj grad overlod til Mays rådgiver, Olly Robbins. Davis mødtes kun fire gange med EUs Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, og det ganske kort.

Men partipolitisk var Davis og Boris vigtige for May, fordi de var med til at holde sammen på et totalt splittet konservativt parti. De var med til at lægge låg på den interne borgerkrig i partiet, når det kommer til EU-medlemsskabet og berolige de hårde EU-skeptikere.

Uden dem er det svært at se, hvordan May kan fastholde våbenhvilen i partiet. Derfor er Mays position i sit eget parti særdeles usikker. I går fik de tolv tidligere fremlagte punkter mere kød på, da den britiske regering offentliggjorde en rapport (white paper) om Storbritanniens visioner for det fremtidige handelsforhold med EU.

Rapporten lægger op til et blødere Brexit end det, som mange af Mays partifæller ønsker. Briterne vil være underlagt EUs statsstøtteregler, efterleve EUs industri-og fødevareregler og indgå i et tæt toldsamarbejde med EU.

Et no deal-scenarie

De resterende 27 EU-medlemslade har de seneste uger advaret europæiske virksomheder, borgere og organisationer om, at de må ruste sig til et scenario, hvor det ikke lykkes at lande en aftale med briterne. »Vi bliver nødt til at forberede os på alle scenarier, og det gælder også worst case,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter det seneste topmøde.

Han var ikke blevet beroliget af Mays indlæg på topmødet, understregede han.

Et no deal-scenario betyder, at briterne forlader EU 29. marts 2019 uden en udtrædelsesaftale, overgangsperiode eller en erklæring om rammerne for det fremtidige handelsforhold.

Dermed ikke sagt at man ikke finder en løsning på lang sigt, når det gælder handel, sikkerhed og andre bilaterale relationer. Men det vil tage år at nå dertil.

Et no deal-scenario får konsekvenser for alle økonomiske sektorer fra varehandel til finansielle tjenesteydelser, fra energi-og klimapolitik til medicinalvarer, landbrug og luftfart. Ej at forglemme konsekvenserne for sikkerhed, retlige anliggende og udenrigspolitikken. Bare for at nævne nogle få.

Uden en udtrædelsesaftale vil der ikke være nogen juridisk forpligtelse for Storbritannien til at betale skilsmisseregningen.

Det vil medføre et stort hul i EUs budget, meget dårlige relationer mellem EU og Storbritannien og risiko for et retsopgør ved Den Internationale Domstol i Haag.

På handelsområdet vil Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler gælde, og der vil blive lagt told på varer fra Storbritannien til EU og omvendt. Det vil langt fra være en situation med gnidningsløs toldfri varehandel, som både EU og Storbritannien ønsker.

Når det kommer til tjenesteydelser, mister virksomheder deres pasrettigheder, der giver dem mulighed for at sælge deres ydelser i EU uden at skulle indhente licenser i hvert medlemsland. Her er den finansielle sektor i Storbritannien særlig sårbar.

EU-borgere i Storbritannien og briter bosat i et EU-land risikerer efter Brexit, at deres rettigheder forsvinder fra den ene dag til den anden.
En hård grænse mellem Irland og Nordirland bliver uundgåelig. Det udgør ikke kun et økonomisk problem for den lille irske ø med en dybt integreret økonomi, men også en trussel mod den irske fredsproces.

Et no deal-scenario er uden tvivl et foruroligende scenario for virksomheder og millioner af borgere. Det vil ubetinget medføre negative konsekvenser for alle, men særligt for briterne.

To hurdler forude

May gik ind i Brexit-forhandlinger under parolen, at "ingen aftale er bedre end en dårlig aftale". Der tegner sig nu et billede, hvor »en dårlig aftale er bedre end ingen aftale«.

Midt i usikkerheden synes især to ting at blive afgørende for, hvordan Brexit falder ud:

For det første skal Storbritannien og EU finde en fælles realistisk løsning på den nordirske grænseproblematik. Det er en forudsætning for, at en udtrædelsesaftale og en overgangsordning overhovedet bliver til noget. Men mange britiske konservative tror imidlertid, at den irske grænseproblematik kan vente med at blive løst indtil udgangen af overgangsperioden. Det vil EU ikke acceptere.

For det andet skal den britiske regering blive enig med EU om rammerne for den britiske langsigtede relation til EU. Det er ingen smal sag. Lige nu stemmer ønsket om at være uden for det indre marked, toldunionen og EU-Domstolen ikke overens med en gnidningsfri grænse mellem Irland og Nordirland. Den teknologi, som den britiske regering mener kan sikre en gnidningsfri grænse, findes simpelthen ikke endnu. Den kan tage år at udvikle.

Usikkerheden har konsekvenser

Det sociale og økonomiske pres vokser internt i Storbritannien for at finde en løsning på Brexit, der minimerer omkostningerne for borgere og virksomheder.

Usikkerheden har fået flere multinationale selskaber til at barsle med at flytte deres produktion og hovedkvarterer til andre EU-lande, hvis der ikke snart sker noget.

Nogle har allerede gjort det: Unilever har flyttet sit hovedkvarter til Rotterdam. Land Rover har flyttet investeringer fra Storbritannien til Slovakiet. En række finansielle virksomheder er begyndt at migrere til Dublin, Frankfurt og Paris.

Philips, Airbus, BMW og Honda har meldt ud, at de flytter deres produktion ud af Storbritannien, hvis der ikke snart kommer klarhed om rammerne for Storbritanniens EU-handelsrelation.

Uret tikker. Måske finder EU og Storbritannien en løsning i sidste øjeblik. Men det kræver, at briterne er realistiske om deres krav, og at de kan blive enige med sig selv først og dernæst EU.

Lige nu afventes EUs reaktion på det britiske white paper. Men det vil være et overraskende nybrud, hvis det sætter skub i forhandlingerne. Briterne står stadig uden en realistisk løsning på det irske grænseproblem.

Vi nærmer os sidste udkald, hvis ikke Storbritanniens brud med EU skal ende i totalt kaos.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.