Analyse

Selv en "god aftale" er skidt for briterne

Resume Om May – som hun påstår – har sikret den bedst mulige aftale, kan diskuteres. Men de færreste vil kalde aftalen god.

Efter 17 måneders forhandlinger nåede EU og den britiske regering i sidste uge til enighed om en skilsmisseaftale og en ikke-bindende erklæring om deres fremtidige forhold. Tirsdag d. 11. december vil afgørelsens time indtræffe, når det britiske parlament skal stemme om den.

Det ser ud til at blive et nederlag for premierminister Theresa May, hvilket vil åbne en Pandoras æske af scenarier – et aftaleløst cliff edge Brexit, en genforhandling af aftalen (hvilket EU dog har afvist), en ny konservativ premierminister, et nyvalg eller ny folkeafstemning.

May håber tilsyneladende på, at erklæringen om Storbritanniens fremtidige forhold til EU efter overgangsperiodens ophør er tilpas vag til at få opbakning fra Underhusets EU-kritiske og -positive lejre.
 
De 26 sider, som udgør erklæringen, byder på en del ”konstruktiv tvetydighed”. F.eks. figurerer ordet ”overveje” 19 gange. I Bruxelles bliver det opfattet som smørelse for, at det britiske parlament siger god for de mindre spiselige elementer i skilsmisseaftalen, herunder løsningen på den irske grænseproblematik og de fortsatte betalinger til EU efter Brexit.
 
Men noget flertal ser erklæringen altså ikke ud til at kunne samle. Labour ønsker et tættere forhold til EU, end det erklæringen lægger op til. Og de EU-skeptiske konservative får ikke den nationale selvbestemmelse, de drømmer om.
 
May har været bannerfører for et Brexit, hvor Storbritannien (1) selv kan styre, hvem der kommer til landet, (2) lave sine egne handelsaftaler, (3) ikke er underlagt EU-domstolen, (4) undgår en grænse på den irske ø og (5) selv kan lave sine egne regler. Erklæringen lever kun op til de to første løfter.
 
Hvis det konservative parti troede, at Brexit ville sætte en stopper for mangeårige diskussioner om Storbritanniens forhold til EU, skuffer erklæringen.
 
Storbritannien bliver regeltager
 
Erklæringen lægger op til et tæt forhold mellem EU og Storbritannien i form af en associeringsaftale (à la Ukraines) med udvidet samarbejde på en række områder. F.eks. skal et hovedfællesudvalg stå for forvaltningen af det fremtidige handels- og sikkerhedsforhold. Tvister bliver løst af et uafhængigt tvistbilæggelsespanel, som kan stille spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af EU-retten.
 
Desuden vil EU og Storbritannien holde to topmøder årligt. Britiske premierministre vil ofte skulle krydse kanalen til Bruxelles mange årtier ud i fremtiden – og Storbritannien kommer ikke udenom EU-Domstolen.
 
Erklæringen lever langt fra op til Mays ambition om gnidningsfri handel og et fælles regelsæt for varer, der var centrale elementer i hendes Chequers-plan.
 
Formuleringen ”gnidningsfri handel” er ikke at finde nogen steder – hverken i skilsmisseaftalen eller den politiske erklæring. Derimod fremgår det krystalklart, at britisk adgang til EU’s indre marked afhænger af britisk efterlevelse af EU’s standarder inden for konkurrence, skat, miljø og social- og beskæftigelsesbeskyttelse.
 
Erklæringen beskriver toldfri handel uden kvoter og uden unødvendige tekniske handelshindringer. Sidstnævnte gælder dog kun, hvis Storbritannien lader sine vareregler flugte med EU’s – noget der ikke falder i god jord hos mange brexiteers. En så gnidningsfri handel som mulig betyder, at Storbritannien bliver regeltager.
 
Teknologiske fantasier
 
Hvad angår den irske grænse, er erklæringen et udtryk for magisk ønsketænkning.
 
Skilsmisseaftalen indeholder en ”dobbelt bagstopper”-løsning for at undgå en grænse på den irske ø: fortsat medlemskab af toldunionen eller en grænse i det irske hav. Mays konservative EU-skeptikere ønsker ikke at fastlåse Storbritannien i toldunionen, og de irske unionister (Mays støtteparti) ønsker under ingen omstændigheder en grænse i det irske hav.
 
May har fået skrevet ind i aftalen, at ”teknologi” skal være med til at sikre en alternativ løsning for at undgå en hård grænse på den irske ø. Problemet er blot, at denne teknologi ikke findes. Ingen teknologier kan i dag helt fjerne behovet for grænsekontrol.
 
Et område hvor May tilsyneladende har fået det, som hun vil have det, er muligheden for at kunne kontrollere, hvem der kommer ind i Storbritannien. Det eneste Storbritannien har forpligtet sig til i erklæringen er, at Storbritannien ikke vil forskelsbehandle EU-borgere, når det gælder migration. Om det er nok til vinde skeptikernes stemme, vil tiden vise.
 
Om May – som hun påstår – har sikret den bedst mulige aftale, kan diskuteres. Men de færreste vil kalde aftalen god.
 
Alle alternativer gør UK fattigere
 
Skilsmisseaftalen og erklæringen giver ikke klarhed over, hvad virksomheder og borgere kan forvente sig på den lange bane. Den forhandling venter forude. Storbritannien vil de næste to-fire år være skyggemedlem af EU i en overgangsperiode uden medbestemmelse. Herefter er fremtiden usikker.
 
Den aftale, som er på bordet, er bedre end ingen aftale, men stiller ikke Storbritannien bedre økonomisk end fortsat EU-medlemskab. Tre dugfriske rapporter fra UK in a Changing Europe, National Institute of Economc and Social Research (NIESR) og den britiske regering har et klart budskab: Alle alternativer til fuldgyldigt medlemskab af EU gør Storbritannien fattigere.
 
UK in a Changing Europe estimerer, at Mays aftale vil skrælle mellem 1,9 til 5,5 pct. af Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger i 2030, sammenlignet med hvordan britisk økonomi ville have klaret sig i EU.
 
Omkostningerne for de offentlige finanser er mellem 0,4 og 1,8 pct. af BNP i samme periode. De britiske statskasser vil opleve et fald i skatteindtægterne med ca. 9 milliarder pund i 2030. NIESR og den britiske regering tegner samme billede – her estimeres et fald i BNP per indbygger på 2-3 pct.  
 
Godt nok er økonomisk modellering ikke en eksakt videnskab, da den bygger på antagelser. Alle tre rapporter viser dog, at Brexit vil volde skade på den britiske økonomi og gøre almindelige briter fattigere, end hvis de var blevet i EU.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.