Kommentar

Scholz og Macrons planer kan give søvnløse nætter i København

Olaf Scholz og Ursula von der Leyen, Foto: Europa-Kommissionen

Kommentar bragt i Børsen d. 10. december 2021

Emmanuel Macron er ikke kendt for at ligge på den lade side. Men det vil være en endnu mere energisk præsident end vanligt, der i dag tager imod Tysklands nye kansler, Olaf Scholz. På grund af det franske præsidentvalg til april skal det nye franske EU-formandskab, der starter den 1. januar, reelt nå det hele på den halve tid. Selvom bl.a. europaminister Clément Beaune har bebudet, at han vil kompensere ved at sove mindre, kan det blive svært at indfri de mange ambitioner.

Men det er ikke kun i Paris, der kan blive søvnløse nætter. Det kan også blive tilfældet i København, når man ser, hvad den nye duo Macron og Scholz vil satse på i Europa. Grundlæggende er Scholz’ koalitionsaftale et forsøg på at besvare Macrons store europatale ved Sorbonne-universitetet med fire års forsinkelse. I hvert fald på tre områder vil foråret været præget af en betydelig dynamik.

For det første vil duoen sætte fart på EU’s industripolitik. Selvom også Danmark mangler f.eks. mikrochip, er der en frygt for, at egen europæisk produktion vil kunne føre til statsstøtteræs og protektionisme. Det andet område er forsvar, hvor Paris og Berlin grundlæggende er enige om, at tiden nu er kommet til at styrke Europas kapabiliteter – også fordi ingen kan være sikre på, at Donald Trump bliver på golfbanerne. Det kan udløse nye EU-tiltag, som kan komme i karambolage med danske forsvarsforbehold.

Endelig er der den økonomiske politik, hvor danske politikere gør klogt i at huske, hvem der lagde kimen til EU’s genopretningsfond. På trods af at Scholz ”kun” var finansminister, var Macron i direkte telefonforbindelse med ham flere gange sidste år, mens Merkel var kansler. Selvom det vil tage tid at støbe nye kugler, er der næppe tvivl om, at de to allerede fredag vil drøfte f.eks. en mere klimavenlig udgave af stabilitets- og vækstpagten. I hvert fald er det tyske regeringsgrundlag, på trods af, at budgetstrammeren Christian Lindner fra de liberale er blevet finansminister, renset for såkaldte røde linjer. At Tyskland skulle vende tilbage til tidligere tiders position som æresformand for ”de sparsommelige fire” (Sverige, Danmark, Østrig og Nederlandene) er derfor usandsynligt.

Både pga. den franske tidsnød og Scholz’ egne ambitioner er der derfor god grund til at forvente at foråret 2022 vil få EU-politikken noget højere på dagsordenen – også i Danmark.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.