Notat

Schengen berører også dansk udlændingepolitik

Debatten om tilvalgsordning vil også komme til at handle om udlændingepolitik

Resume ”Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark.” Sådan står der i den ”Aftale om Danmark i Europol”, som et bredt flertal af partierne på Christiansborg indgik i december 2014. Aftalen indebærer, at danskerne skal til folkeafstemning om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning senest til marts 2016.
 
Men dette løfte om udlændingepolitikken kan vise sig overordentligt svært at holde. For mens aftalepartierne med formuleringen lægger op til holde udlændingeområdet ude af en tilvalgsordning, ønsker de samtidig at ”tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter.” Denne opdeling holder næppe i praksis. Schengen-samarbejdet griber på en række punkter helt ind i hjertet af udlændingepolitikken. Det betyder, at Danmark fortsat må have åbne grænser og deltage i de fælles regler om stram kontrol ved de ydre grænser. Danmark vil desuden fortsat deltage i EU’s visumpolitik og i dele af den fælles flygtninge- og asylpolitik. Det aktive engagement er en fordel for dansk udlændingepolitik, for på asyl- og indvandringsområdet kan nationalstaten ikke klare sig uden hjælp fra de andre europæiske lande.
 
EU´s udlændingepolitik og kontrol med de ydre grænser er strammet betragteligt i de senere år og behøver ikke at stå i modsætning til dansk udlændingepolitik, men er en del af dens forudsætning. Schengen-samarbejdet er f.eks. vigtigt for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal migration og terrororganisationer, og nye initiativer ventes at komme i kølvandet på terrorattentatet mod det franske satiremagasin, Charlie Hebdo. Schengens ydre grænsekontrol og det fælles informationssystem SIS har stor betydning, når uønskede personer krydser de ydre grænser – som f.eks. terrorister og såkaldte "foreign fighters", der vender tilbage til Europa fra ydre krigsområder som Syrien og Yemen.
 
Det er i klar dansk interesse fortsat at deltage i Schengen-samarbejdet, men hvis partierne lover dansk selvbestemmelse på dele af udlændingepolitikken, bør man også åbent forklare vælgerne, at Schengen er en del af den europæiske udlændingepolitik. Det kan sætte den brede europapolitiske aftale på en alvorlig prøve og puste vind i sejlene hos de partier, der ønsker at fastholde retsforbeholdet, hvis ikke disse sammenhænge og de reelle argumenter bringes frem i lyset. Det vil være uklogt at skubbe disse realiteter ind under gulvtæppet.
 
Derfor er det vigtigt, at den kommende analyse af retsforbeholdet, som ventes offentliggjort i februar, laver en klarere afgrænsning af det udlændingepolitiske spørgsmål. Ellers kan det give et europapolitisk bagslag op til en folkeafstemning.

Hovedkonklusioner
  • Partierne bag Europa-aftalen lover, at dansk udlændingepolitik skal fastlægges i Danmark efter en afstemning om retsforbeholdet, men ønsker samtidig, at Danmark skal tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter. Disse to beslutninger kan komme i konflikt med hinanden.
  • Foruden åbne grænser mellem medlemslandene handler Schengen-samarbejdet bl.a. også om grænsekontrollen ved de ydre grænser. Derfor påvirker samarbejdet også den danske udlændingepolitik og den fælles bekæmpelse af terrorisme.
  • De åbne grænser mellem Schengen-landene har flere gange udløst kraftig debat i en række EU-lande, herunder i Danmark, der midlertidigt genindførte grænsekontrollen i 2011. Og i kølvandet på det seneste terrorattentat mod satiremagasinet Charlie Hebdo kan der komme nye krav til skrappere ydre grænsekontrol, hvor mere Schengen- og ikke mindre Schengen-samarbejde kan få en central rolle.
  • Bekymringen for det stigende antal illegale migranter, der krydser grænserne har allerede banet vej for nye lovforslag, der skal styrke Schengen-samarbejdet. Det forventes, at Danmark vil tilslutte sig den nye europæiske lovgivning.
  • Regeringens analysegruppe bør gøre det meget klart, hvordan fuld dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet er forenelig med beslutningen om at holde udlændingepolitikken uden for tilvalgsordningen.
  • Udlændingeforbeholdet bør indskrænkes, så det kun vedrører de stramme danske familiesammenføringsregler og tilknytningskravet.
Hent PDF

Download hele notatet om Schengen her

Tænketanken EUROPA har udarbejdet en omfattende række af notater og analyser om det danske retsforbehold. Læs mere om retsforbeholdet
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.