Notat

Scenarier for fremtidens Schengen

Biler holder i kø ved grænsekontrol

Resume Der er lagt op til ny debat om Schengen-grænsesamarbejdet dette efterår, hvor den danske regering har besluttet sig for endnu en gang at forlænge kontrollen ved den dansk-tyske grænse. Europa-Kommissionen er under pres for at sikre en tilbagevenden til tidligere tiders åbne grænser og kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har ikke lagt skjul på sin holdning til spørgsmålet. ”Der hvor grænserne er blevet genindført, skal de fjernes,” sagde han i september.

Åbne grænser er en forudsætning for at høste de store økonomiske gevinster ved EU’s indre marked. Åbne grænser fremmer også erhvervsudviklingen i grænseområder, som f.eks. i Sydslesvig eller i Øresundsregionen, og bidrager til europæisk samhørighed. Alligevel er det ikke lige til for Kommissionen at vende tommelen nedad for Danmarks anmodning. Den deles nemlig af Tyskland, Frankrig, Sverige, Østrig og Norge. I Danmark er der folkelig opbakning til kontrollen. Den danske regering må derfor formodes at have begrænset appetit på at afskaffe den. Det til trods for at tallene ikke tyder på, at grænsekontrol er en effektiv udnyttelse af politiets ressourcer.

Det er usikkert, hvor længe Danmark kan opretholde den midlertidige grænsekontrol inden for EU’s Schengen-grænsesamarbejde. Der tegner sig tre hovedscenarier for fremtidens Schengen: Enden på Schengen som vi kender det i dag, accept af status quo med midlertidig grænsekontrol, eller tilbagevenden til Schengen, som vi kender det fra før 2015.

Kompromisset kan blive et Schengen 3.0, hvor man i videst muligt omfang forsøger at forsvare den fri bevægelighed, men samtidig styrker den fælles indsats betydeligt – i særdeleshed ved de ydre, men også ved de indre grænser.

Hovedkonklusioner
  • Danmark har udfordret Schengen-samarbejdet ved endnu en gang at forlænge den midlertidige kontrol ved den dansk-tyske grænse. Det begrundes i den aktuelle sikkerheds- og migrantsituation.
  • Flere medlemslande og Kommissionen er dog i stigende grad kritiske over for argumentationen.
  • Fortalere for grænsekontrol har brugt antallet af afviste personer og sigtelser i forbindelse med grænsekontrollen som argument for dens betydning. Men kigger man nærmere på tallene, er det tvivlsomt, om grænsekontrollen er effektiv udnyttelse af politiets ressourcer.
  • Antallet af straffelovssigtelser i de to berørte politikredse i Sydsjælland og Lolland-Falster og Syd- og Sønderjylland er ikke i væsentlig grad større i dag end før grænsekontrollens indførsel. Mange danskere sigtes i relation til grænsekontrollen, og de fleste sigtelser er faktisk for færdselsrelaterede forhold.
  • Krav til politiet om at prioritere grænsekontrol har haft negative konsekvenser for borgernes sikkerhed internt i Danmark. Efter grænsekontrollen er politiets responstider steget, sigtelsesprocenten for grov kriminalitet, hærværk og tyveri i Danmark er faldet drastisk, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for f.eks. tyveri er steget med 91 pct.
  • EU er ved at få styr på de ydre europæiske grænser. Herved bliver de reelle argumenter for fortsat kontrol ved de indre grænser mindre.
  • Når Danmark udfordrer Schengen-reglerne, risikerer det at skabe en negativ dominoeffekt ift. den Dublin-forordning, der gør Danmark i stand til at returnere asylansøgere til første EU-ankomstland. Især blandt de sydeuropæiske lande hænger en accept af Dublin-samarbejdet sammen med en tilbagevenden til fri bevægelighed.
  • Der er brug for en reform af Schengen-samarbejdet til et Schengen 3.0, der baner vej for et forstærket samarbejde om de interne grænser, og som gennem en række nye tiltag kan mindske det indenrigspolitiske pres i medlemslandene for at fastholde fysisk, omkostningstung og ikke særlig effektiv grænsekontrol.
  • Landene vil fortsat være ansvarlige for at udøve en eventuel kontrol inden for egne grænser, men kunne støtte sig af fælles europæiske migrations- og sikkerhedsvurderinger i tilrettelæggelsen af disse kontrolinstanser.
  • Derudover kunne der specifikt øremærkes EU-midler i det kommende rammebudget til omkostningstunge tiltag til at skabe såkaldte ”Smart Borders” også ved de indre grænser, herunder støtte til f.eks. nummerpladescannere og radiofrekvensidentifikation.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.