Notat

Sammen kan EU-lande sikre suverænitet på skatteområdet

Vestager om Irland og Apple

Resume Formelt er EU’s medlemlande suveræne, hvad angår fastsættelse af deres skattegrundlag og -satser. I EU træffes beslutninger på skatteområdet ved enstemmighed. Men landene mister årligt mellem 533-1000 milliarder euro i skatteindtægter som følge af lovlig og ulovlig skatteunddragelse og komplicerede skatteregler. Intet land er i stand til alene at dæmme op for skatteunddragelsen, men sammen har EU-landene en mulighed for at sikre reel suverænitet på skatteområdet.
 
Udfordringerne er forstærket af globaliseringen, hvor pengestrømme og handel i stadig højere grad foregår på tværs af grænser. Hertil kommer digitaliseringen, som betyder, virksomheder ikke nødvendigvis er fysisk til stede dér, hvor de har omsætning. Sager som Panama Papers og LuxLeaks har forståeligt vakt folkelig og politisk vrede.

På selskabsskatteområdet fører den stigende skattekonkurrence til et fald i beskatningen både i EU og i resten af verden. Det udstiller, at de gamle nationale skattesystemer ikke er rustet til at håndtere den nye virkelighed. Der er behov for langt større koordination og fælles regler, hvis landene skal sikre deres suverænitet på skatteområdet i fremtiden.
 
Mange danskere ønsker, at EU gør noget ved problemerne med skattely, men de er samtidigt modvillige til at overlade suverænitet til EU. Her er dog tale om en falsk modsætning, for det er kun ved at pulje vores suverænitet med andre lande, at vi reelt har en mulighed for at håndtere udfordringerne.

Hovedkonklusioner
  • Globaliseringen udfordrer i stigende grad de nationale skattesystemer, som ikke er indrettet til at håndtere den måde, som pengestrømme og handel i dag foregår på – ikke mindst i store multinationale virksomheder, der opererer på tværs af grænser.
  • Udviklingen kan i værste fald fratage nationalstaterne mulighed for at beskatte virksomheder m.m., således politikere og befolkningen ønsker det. Det betyder, at landene mister suverænitet på skatteområdet.
  • Landenes suverænitet er også udfordret, når enkelte lande tilbyder skattesatser på nogle få procent for at tiltrække store virksomheder, som det f.eks. er sket med Apple i Irland.
  • Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU-landene faldet godt 4 procentpoint. Uden fælles regler på området, vil dette ræs mod bunden efter alt at dømme fortsætte.
  • Den omfattende skatteunddragelse i EU-landene, som bl.a. skyldes forskellige nationale regler, skønnes at resultere i tabte skatteindtægter i størrelsesordenen mellem 533 til 1.000 mia. euro årligt.
  • Mange danskere ser skattely som en af de udfordringer, EU bør prioritere højest. På den anden side ønsker et stort flertal af danskerne ikke at afgive kompetence til EU på området. Dette er dog en forudsætning for at gøre noget ved problemerne.
  • Gennem EU har Danmark og andre medlemslande mulighed for at pulje deres suverænitet og herved indrette et skattesystem i tråd med de politiske og ultimativt folkelige ønsker hertil. Det gælder ikke kun internt i EU, men også ift. tredjelande, hvor EU kan bruge sin økonomiske og handelsmæssige magt til at lægge pres på andre lande for at skærpe reglerne.
  • Trods modvilje fra nogle medlemslande, er det lykkedes EU at gennemføre flere initiativer på skatteområdet, f.eks. afskaffelsen af bankhemmeligheden og automatisk udveksling af oplysninger mellem myndigheder.
  • Derudover har Kommissionen flere initiativer på vej, f.eks. mht. hvidvaskning af penge, terrorfinansiering og skatteunddragelse samt tvungen automatisk indberetning fra skatterådgivere. EU samarbejder også med OECD og lægger pres på de øvrige OECD-lande for at opnå resultater.
  • Der skal dog mere omfattende reformer og initiativer til, hvis landene for alvor skal sikre deres skattesuverænitet. Det gælder bl.a. områder som moms, selskabsskat, finansbeskatning samt klima- og energibeskatning.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.