Notat

Særaftale sejler Danmark agterud i Europol

Dansk politi søger mindre i EIS Europol

Resume Flere fortalere for retsforbeholdet har fremlagt de seneste kvartalstal for danske søgninger i Europols EIS-database som et bevis for, at den danske særaftale med Europol er lige så god som det fuldgyldige medlemskab, Danmark havde haft ret til med tilvalgsordningen. Dette fortæller tallene dog ikke noget om.
 
Selv om der i første kvartal af 2018 blev foretaget usædvanligt mange danske søgninger i EIS, var der samlet set tale om et lille fald i antallet af registrerede søgninger, når man kigger på hele 2017 sammenlignet med 2016 og 2015. Tilbagegangen er endda sket i en periode, hvor flere andre lande næsten har firedoblet deres søgninger i databasen. Samtidig går tusindvis af danske betjente glip af Europols nye værktøj, QUEST, der ellers kunne give dem direkte adgang til vigtige data fra mobiler og tablets ”i felten”. Det er uvist, hvordan antallet af danske søgninger ville have udviklet sig, hvis Danmark havde haft den direkte adgang.
 
Danmark har desuden mistet indflydelse på udviklingen af og prioriteringerne i Europols arbejde, selv om vi med særaftalen er forpligtede til at overholde alle overnationale beslutninger fra EU’s side, ligesom vi er underlagt EU-Domstolen og EU’s regler for databeskyttelse. I stedet for selv at træffe beslutning om, hvilke dele af det retlige samarbejde, vi ønsker at deltage i, som det havde været muligt med tilvalgsordningen, agerer vi reelt som vasalstat i Europol. På den måde har Danmark ikke blot afskåret sig selv fra vigtige værktøjer i kampen mod organiseret kriminalitet og terror, men faktisk mistet suverænitet ved at holde fast i retsforbeholdet.

Hovedkonklusioner
  • Med særaftalen med Europol har Danmark mistet suverænitet, som vi havde haft med tilvalgsordningen. Danmark behandles juridisk som tredjeland i Europol.
  • I forhold til Europol har Danmark reelt valgt at underlægge sig de andre EU-landes politiske og juridiske beslutninger uden indflydelse. Vi har ingen selvbestemmelse, handlefriheden er blevet begrænset, og vi har ikke fået lige så gode rettigheder og muligheder som fuldgyldige medlemmer.
  • Politiets indirekte søgeadgang til Europols database EIS virker umiddelbart tilfredsstillende, og 1. kvartal af 2018 var der rekordmange søgninger. Danmark har bedre adgang end f.eks. Norge.
  • Målt over længere tid ser antallet af danske søgninger i EIS ud til at være stagneret, og antallet af de registrerede søgninger i 2017 er lavere end i de to foregående år. Samtidig viser dugfriske nye tal fra Europol, at de øvrige EU-lande siden 2015 næsten har firedoblet deres søgninger i EIS til over 2,4 mio. årlige søgninger.
  • Danmarks operationelle særaftale for Europol er utidssvarende, da dansk politi ikke får fuld og direkte adgang til at lave automatiserede søgninger på tværs af de forskellige EU-databaser, der stilles til rådighed i indsatsen mod den grænseoverskridende kriminalitet.
  • EU’s databaser for kriminalitetsbekæmpelse, visumansøgninger, grænsekontrol og terrorbekæmpelse kobles mere og mere sammen under en fælles europæisk søgeportal. Europol bliver et centralt informationscenter, hvor adgangen til direkte datasøgninger og krydsninger bliver afgørende i kriminalitetsbekæmpelsen. Denne udvikling tager den danske særaftale ikke højde for.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.