Debat

Særaftale om Europol sender Danmark på B-holdet

Dette indlæg blev bragt i Politiken 27. marts 2017.

Når den nye Europol-forordning træder i kraft 1. maj 2017, vil Danmark ikke længere være fuldgyldigt medlem af et af EU-samarbejdets mest succesfulde og vigtigste elementer: samarbejdet om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Heldigvis sikrer en ihærdig indsats fra både Danmark og EU, at Danmark ikke ryger helt ud i kulden, men på en række væsentlige områder kan fastholde en tilknytning til Europol. Det viser det seneste udkast til en særaftale om Europol, som for nylig blev offentliggjort. (Se også notatet Europol-udkast afslører nye detaljer om dansk særaftale.)

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, kunne slet ikke få armene ned. Denne aftale er simpelthen bedre end den parallelaftale, vi ikke kunne få, udtalte han triumferende med slet skjult adresse til dem, der advarede om, at et nej ved afstemningen 3. december 2015 kunne stille politiet ringere.

Men disse advarsler var dog reelle nok. Og modsat hvad Kenneth Kristensen Berth anfører, er aftalen absolut ikke bedre end den parallelaftale, vi ikke kunne få eller for den sags skyld det fuldgyldige medlemskab, som havde været realiteten, hvis det var blevet et ja 3. december 2015.

En parallelaftale er ikke som sådan et juridisk begreb, men de har deres navn, fordi Danmark ”parallelt” med de andre medlemslande gennemfører reglerne til punkt og prikke. Kort sagt er en parallelaftale en én-til-én kopi-aftale af de andre landes regler. Danmark er hverken stillet værre eller bedre.

På hold med Albanien

Den særaftale, som Danmark nu ser ud til at få på plads med Europol, minder i sin konstruktion om de aftaler, som lande som Albanien, Australien, Columbia, Norge og en række andre lande uden for EU har med Europol. Det er en aftale om at sikre et operationelt samarbejde mellem dansk politi og Europol, hvilket på ingen måde svarer til, hvad de 27 EU-lande, der er fulde medlemmer af Europol, har. Danmark er altså ikke stillet så godt – og slet ikke bedre – som et ja ved folkeafstemningen eller en egentlig parallelaftale ville have sikret.

Det positive ved aftalen er, at Danmark på nogle områder får bedre betingelser end lande som Columbia, Norge og USA. Det skyldes dog alene, at Danmark er medlem af EU og Schengen. To områder, som Dansk Folkeparti enten er meget kritisk over for eller direkte modstander af. Skulle Danmark – som Dansk Folkeparti vil det – forlade Schengen, vil aftalen om Europol øjeblikkelig ophøre. Det fremgår klart af aftalen.

Danmark får mulighed for at sekundere medarbejdere hos Europols hovedkvarter i Haag, der under Europols kommando, men for Danmarks regning skal tage sig af de danske søgeanmodninger.

I 2015 søgte danske politi ca. 91.000 gange i Europol, så de op til 8 medarbejdere får nok at se til. Hvis de skal holde kadencen, skal de hver især foretage i omegnen af 11.000 søgninger om året. Danmark kan til gengæld nok få hurtigere svar end i f. eks. Norge, der risikerer at vente flere dage.

Danske betjente mister direkte adgang

Det er positivt, men under ingen omstændigheder på niveau med det, vi hidtil har haft. I dag kan op mod 100 danske betjente nemlig søge direkte i Europols database fra deres arbejdsbord i Danmark. Den adgang lukkes, når Danmark i Europol-øjemed bliver tredjeland.

Det ekstra led, der indsættes i processen, kan vise sig at blive vitalt. Rigspolitiet vurderer, at aftalen er tilfredsstillende nu og her, men at den manglende direkte søgeadgang i nær fremtid vil indebære en væsentlig begrænsning i dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol.

Og fremtiden kan vise sig at være meget nær. Europol er allerede i gang med at udrulle systemer, der vil give politibetjente i felten direkte adgang til Europols registre via mobiler og tablets. Herved kan politiet on the spot få essentielle oplysninger om personer, der pågribes og tilbageholdes.

Uanset hvor godt den indirekte adgang fungerer, vil dansk politi ikke kunne få glæde af de kommende mobile løsninger.

Et andet problem ved aftalen er, at Danmark alene får lov til at deltage i Europols styrelsesråd som observatør. Styrelsesrådet beslutter Europols særlige prioriteter og indsatsområder, og det er f. eks. lykkedes Danmark at bringe bande-og rockerkriminalitet øverst på politisamarbejdets dagsorden.

Denne mulighed for at være med til at de afgørende beslutninger får Danmark ikke længere. Altså endnu en markant ulempe ved særaftalen i forhold til et fuldgyldigt medlemskab.

Dansk Folkeparti skal have lov til at juble, men DF lovede vælgerne en aftale med mindst lige så gode vilkår, som vi hidtil har haft. Og det får vi ikke. Det er brandærgerligt, når vi nu kunne have fået hele pakken.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.