Debat

Sådan får man indflydelse i EU-Parlamentet: Magten ligger i udvalgsposten

Dette indlæg blev bragt i Politiken d. 13. maj 2019.

En ny undersøgelse viser, at ingen danskere er blandt Europa-Parlamentets 100 mest indflydelsesrige medlemmer. En stor del af magten ligger i at få de rigtige udvalgsposter.

Ingen af de nuværende 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet (EP) er at finde i top-100 over de meste indflydelsesrige europaparlamentarikere (mep’er). Det viser en ny undersøgelse fra organisationen VoteWatch, der analyserer mep’ernes aktiviteter og stemmeadfærd. Undersøgelsen vægter indflydelser efter bl.a. deltagelse, ordførerskaber og udvalgsposter.
På førstepladsen ligger parlamentets formand, Antonio Tajani. Han er efterfulgt af Manfred Weber, spidskandidaten for parlamentets centrum-højre-gruppe, EPP. Tredjepladsen går til formanden for det økonomiske udvalg, italienske Roberto Gualtieri. 

Sådan en undersøgelse skal selvfølgelig tages med nogle forbehold, da det er meget svært at opgøre indflydelse præcist. Mange faktorer spiller ind. Men med danske øjne vækker den dog bekymring:

Danmark ligger som land under EU-gennemsnittet i undersøgelsen. Det står i kontrast til andre små nordiske medlemslande som Finland og Sverige, der placerer sig over gennemsnittet. Finland har to parlamentarikere i top-15, mens fire svenskere er i top-100.

De mest indflydelsesrige danskere Morten Helveg Petersen (R) på 110.-pladsen efterfulgt af socialdemokraten Jeppe Kofod (S) og Morten Løkkegaard (V) (170-pladsen). Morten Helveg Petersens post som næstformand i industri- og energiudvalget er afgørende for hans placering på listen. Figuren viser rangeringen af de danske mep’er på baggrund af VoteWatchs metode.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket udvalg man sidder i, hvis man vil have indflydelse. Der er stor forskel på de enkelte udvalgs betydning og ansvar. Nogle udvalg er meget lovtunge, mens andre kun behandler få eller slet ingen lovforslag.

Til de mest lovtunge udvalg hører udvalgene om transport, retlige anliggender, miljø, økonomi, og international handel. I 2014-19 stod disse fem udvalg for behandlingen af 60 pct. af alle færdigbehandlede 336 lovforslag under den almindelige lovgivningsprocedure.

Parlamentet har også udvalg, som kun sjældent eller aldrig beskæftiger sig med lovgivningsspørgsmål. Det gælder f.eks. udvalgene vedrørende hhv. kvinders rettigheder, social- og beskæftigelsespolitik, konstitutionelle anliggender og udenrigspolitik.

De mest indflydelsesrige er formændene samt udvalgskoordinatorerne, ordførerne og skyggeordførerne.

Udvalgsformændene er ansvarlige for udvalgsmøderne, taler på udvalgets vegne i plenarsalen og deltager i trilogmøderne mellem parlamentet, kommissionen og rådet.

Ingen af de 13 nuværende danske mep’er har haft udvalgsformandsposter, men på næstformandsposterne finder vi f.eks. Anders Vistisen (DF) og Morten Helveg Petersen. Jens Rohde (R), Margrete Auken (SF), Rina Ronja Kari (Folkebev.) og Anders Vistisen har haft en koordinatorpost.

Koordinatoren er de politiske gruppers talsmand og stemmeindpisker i de enkelte udvalg. De udpeger ordfører og skyggeordfører for de enkelte sager og mobiliserer deres gruppemedlemmer i vigtige afstemninger.

Ordførerne bliver udpeget af koordinatoren fra den politiske grupper, der har ’vundet’ en betænkning (parlamentets rapport med ændringsforslag til et kommissionsforslag). Her er det bedst at være medlem af en af de store grupper. De politiske grupper har point svarende til deres størrelse. Ordførerskaberne sælges til højestbydende gruppe, hvor gruppernes koordinatorer byder ind på betænkningerne.

Ordføreren har til opgave at forme betænkninger, som repræsenterer parlamentets holdning. De kommer med et første udkast med ændringer til kommissionens lovforslag.

De andre politiske grupper udpeger typisk en skyggeordfører, der er ansvarlig for gruppens holdning til emnet. Skygge- og ordførerskaberne skifter fra sag til sag.

De fleste ændringsforslag bliver fremsat af ordføreren og skyggeordførerne. De er typisk de mep’er, der sætter de største fingeraftryk på konkrete sager. Det er også dem, lobbyisterne helst vil mødes med.

Syv ud af de tretten nuværende danske mep’er har haft et ordførerskab på en udvalgsbetænkning, hvor parlamentet er medlovgiver (Morten Helveg Petersen, Ole Christensen (S), Jeppe Kofod, Christel Schaldemose (S), Bendt Bendtsen (K), Margrete Auken og Morten Løkkegaard).

Elleve ud af tretten har haft skyggeordførerskaber på en udvalgsbetænkning under den almindelige beslutningsprocedure. 

Forskningen viser, at vejen til indflydelse kræver hårdt arbejde og kan nås ved stemmeloyalitet, specialisering og erfaring i parlamentet. Det er svært for helt nye mep’er at få ordførerskaber – særligt hvis de ikke kommer med politisk erfaring fra enten national eller EU-politik.

De danske parlamentarikere er generelt mindre loyale over for deres politiske gruppe end deres europæiske kolleger. De danske EU-forbehold kan desuden være en sten i skoen for danske parlamentarikere på sager, der berører forbeholdene. Modsat rådet har de danske mep’er dog stemmeret på forbeholdsområderne.

Mep’ernes dedikation til deres udvalgsarbejde øger sandsynligheden for at lande et skygge- eller ordførerskab. Forskningen viser også, at parlamentarikere har større chance for at få en af parlamentets nøgleposter, hvis de ikke skifter udvalg inden for den samme parlamentariske periode.

Tidligere ordførerskaber i sager, hvor parlamentet er medlover, øger muligheden for at blive det igen. Selv om det ikke er en fordel at komme fra et lille land eller sidde i en lille gruppe i parlamentet, viser vores nordiske naboer, at man alligevel godt kan få en høj rangering.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.