Notat

Retsforbehold kan blokere konfiskation af milliarder

Danmark har brugt EU-regler til at konfiskere 2,5 milliarder, som blev svindet ud af den danske statskasse ifm. skattesagen.

Resume 10-15 gange om året bruger bagmandspolitiet EU’s regler om indefrysning og konfiskation af midler, der er erhvervet kriminelt. Det har bl.a. ført til beslaglæggelse af op imod 2,5 milliarder kroner i udlandet i skattesagen. Desværre vil det danske retsforbehold i nær fremtid blokere den nemme adgang til beslaglæggelse og konfiskation. EU’s regelsæt er ved at blive revideret, og det har stor betydning for Danmarks muligheder for at hive penge hjem i fremtiden.

Det gamle retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage i de nye regler. Og da de eksisterende EU-regler vil blive ophævet for de andre lande, mister reglerne deres praktiske betydning for Danmark. Regeringen vurderer, at det vil medføre en svækkelse af Danmarks samarbejde på området.

Udenfor vil Danmark stå svagere i kampen mod svindel og anden organiseret kriminalitet. Kan Danmark ikke få en særaftale, vil Danmark ryge helt ud og falde tilbage på 20 år gamle mellemstatslige regler, som er mindre effektive og mindre forpligtende. Mens EU-landene sætter turbo på sagsbehandlingen, kan danske anmodninger om beslaglæggelse og konfiskation ende bagerst i køen.

Samtidig er forhandlingerne om et nyt retsgrundlag for den fælles europæiske anklagemyndighed, Eurojust, ved at tage fart. Her står Danmark ligeledes på grund af retsforbeholdet til at falde ud af samarbejdet, der har helt afgørende betydning for at opklare f.eks. grænseoverskridende sager om skattesvig.

Hovedkonklusioner
  • Danmark har ved hjælp af EU’s regler beslaglagt op imod 2,5 milliarder kroner i skattesagen, der trækker spor til andre EU-lande. Sagens grænseoverskridende karakter har ledt til oprettelsen af fælles efterforskning i regi af Eurojust, der er anklagemyndighedernes pendant til Europol.
  • I nær fremtid vil Danmark pga. retsforbeholdet ikke længere kunne være med i EU’s regler om beslaglæggelse og konfiskation, da de bliver overstatslige. De eksisterende regler kommer til at miste deres betydning.
  • Ifølge regeringen vil det medføre en svækkelse af Danmarks samarbejde med de øvrige EU-lande, hvis man ikke længere kan gøre brug af reglerne.
  • Bagmandspolitiet bruger EU-reglerne 10-15 gange om året, og det tal er stigende. Reglerne sikrer, at danske beslaglæggelseskendelser behandles på samme måde som f.eks. hollandske kendelser i Holland. 
  • Hvis Danmark pga. retsforbeholdet ikke kan være med i det nye EU-regelsæt, må dansk politi bruge 20 år gamle mellemstatslige konventioner, hvor mulighederne for at beslaglægge og konfiskere er dårligere.
  • Det sker samtidig med, at de andre EU-lande med den nye forordning sætter turbo på samarbejdet. Kommissionen foreslår en frist på 24 timer for beslutning og 24 timer for gennemførelse, mens det bliver 30+30 dage for den endelige konfiskation. Det er et afgørende nybrud og væsentligt hurtigere end i dag.
  • Danmark står desuden til at skulle forlade Eurojust-samarbejdet pga. retsforbeholdet. Eurojust har stor betydning i kampen med organiseret kriminalitet og den europæiske arrestordre. Danmark har for mere end halvandet år siden anmodet EU om at blive tilknyttet på mellemstatsligt grundlag. Der er endnu ikke kommet noget svar.
  • Det bør derfor allerede nu overvejes, hvordan det sikres, at flest muligt af forbrydernes værdier bliver beslaglagt og konfiskeret. Det kan ske ved at Danmark ophæver eller omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning, eller forsøger at få en parallelaftale eller en særaftale, så Danmark kan bevare en vis tilknytning til EU-samarbejdet på dette felt.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.