Brief

RescEU: Fælles lagre skal forebygge mangel på værnemidler

Resume Med ”rescEU” kan EU-landene med Kommissionen som tovholder oprette fælles beredskabslagre med bl.a. værnemidler. Indtil videre har tre lande – Rumænien, Tyskland og Danmark – meldt sig som værtslande for disse lagre, og de første forsyninger med udstyr er sendt afsted.

Dette brief blev offentliggjort 6. maj, men er senest opdateret 25. maj.

I katastrofe- og nødsituationer har EU-landene mulighed for at anmode hinanden om hjælp via EU’s Civile Beskyttelsesmekanisme, UCPM. Herved får alle lande besked om, at et medlemsland har brug for hjælp, og lande har så mulighed for at tilbyde deres assistance f.eks. i form af mandskab eller udstyr til det nødstedte land. I 2019, efter omfattende skovbrænde i store dele af Europa, blev UCPM’en udvidet med et nyt fælles europæisk beredskabslager, rescEU reserve. Formålet var at skabe egentlige fælles lagre af kriseberedskabsudstyr. I første omgang kom lageret til at omfatte bl.a. brandslukningsfly og helikoptere, som medlemslandene stillede til rådighed for EU mod refusion af omkostningerne.

Under coronakrisen har det imidlertid ikke været brandslukningsudstyr, men værnemidler, medicinsk udstyr og respiratorer, som der har været efterspurgt. Eftersom alle lande har været ramt af virusudbruddet (dog i varierende grad), har landene haft svært ved at stille udstyr til rådighed for hinanden. Derfor tog Kommissionen 19. marts 2020 initiativ at oprette de første fælles rescEU reserve for medicinsk udstyr. EU-lageret blev oprettet med henblik på at hjælpe de lande, der var hårdest ramt af virussen. De fælles lagre skal benyttes som den sidste mulighed, hvis behovet for værnemidler overstiger et lands egen beredskabskapacitet og andre lande ikke tilbyder hjælp.

Når et medlemsland anmoder om hjælp gennem UCPM, står EU’s Koordinationscenter for Katastrofeberedskab (ERCC) for at fordele og sende udstyret derhen, hvor behovet er størst. Fordelingen af værnemidler sker på baggrund af de modtagende anmodninger inden for rammerne af UCPM. Selve beredskabslageret placeres fysisk i et eller flere medlemslande, hvor værtslandet vil få ansvaret for at indkøbe udstyret.

I første omgang meldte Rumænien og Tyskland sig som værtslande for fælles EU-lagre relateret til udbruddet af corona. Herfra er der blevet leveret udstyr af to omgange gennem "rescEU", og der må forventes flere leverancer i den kommende tid. Se tabel. 18. maj blev det offentliggjort, at også Danmark har meldt sig som værtsland.

De lande, som melder sig som værtslande, kan få dækket 90 pct. af udgifterne via direkte tilskud fra Kommissionen, mens 10 pct. finansieres af landet selv.

Til forskel fra tidligere katastrofer og kriser, hvor EU’s Civile Beskyttelsesmekanisme blev aktiveret, som f.eks. skovbrandene i 2019 eller jordskælvene i Italien i 2017, har coronaudbruddet ramt samtlige EU-lande. Selv om der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte lande har været ramt, har det vanskeliggjort landenes mulighed for at yde støtte til hinanden. Ikke desto mindre har Tænketanken EUROPA kortlagt, at mindst 21 europæiske lande har vist solidaritet og hjulpet hinanden til trods for hjemlige udfordringer med coronaen.

At det har været svært at få hjælp, har bl.a. Italien måtte sande, efter landet allerede d. 28. februar 2020 aktiverede beskyttelsesmekanismen og anmodede om hjælp i form af bl.a. værnemidler (se Tænketanken EUROPAs tidlinje). Ingen EU-lande formåede i første omgang at vende tilbage med konkrete tilsagn, og flere rejste i den forbindelse kritik af at EU ikke at kunne hjælpe. Senere er det lykkedes bl.a. Tyskland, Frankrig, Polen, Slovakiet og Estland at sende værnemidler m.m. til Italien, men forhåbningen er, at fælles lagerkapacitet af værnemidler m.m. i form af rescEU-lagre i fremtiden kan sikre hurtigere hjælp i en lignende situation.

Det står dog også klart, at interessen i landene for fælles opbygning af lagerkapacitet i EU først for alvor er vakt under krisen. Fælles lagre var i hvert fald ikke noget, som fyldte meget i debatten, herunder i spørgsmålet om, hvad EU bør bruge penge på, inden udbruddet ramte. Men opbygning og drift af fælles lagre koster naturligvis penge. Krisen kan dog tænkes at ændre medlemslandene syn på dette i retning af at styrke det fælles beredskab. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har bebudet, at EU’s næste budget skal være ”det europæiske svar på coronakrisen”. Et nyt budgetudspil forventes i løbet af maj.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.