Notat

Reform af den europæiske arrestordre er nødvendig

Med tilvalgsordningen kan Danmark blive i den europæiske arrestordre

Resume Selv om den europæiske arrestordre ikke er blandt de 22 retsakter, som danskerne skal stemme om d. 3. december, har den alligevel fået en hel del omtale i debatten forud for folkeafstemningen. Afstemningen har da også indirekte betydning for Danmarks fremtidige deltagelse i arrestordren. Danmark vil nemlig før eller siden blive tvunget ud af samarbejdet, når reglerne revideres og overgår til et overstatsligt samarbejde, medmindre vi omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen vil med andre ord sikre fortsat dansk deltagelse i arrestordren og indflydelse, når reglerne skal revideres.
 
Siden indførelsen i 2004 er den europæiske arrestordre imidlertid blevet kritiseret fra flere kanter. Kritikken har især handlet om de tilfælde, hvor reglerne har ført til ønske om udlevering på baggrund af meget små forbrydelser. Bekymringen går på, om danske borgere på baggrund af bagateller risikerer at blive udleveret til et andet EU-land med ringere retssikkerhed end i Danmark.
 
Dette notat viser, at en del af kritikken af arrestordren er begrundet, og at der er rum for forbedring, når reglerne skal revideres. Men notatet viser også, at de enkelte lande med deres nationale lovgivning arbejder på at dæmme op for utilsigtet brug af reglerne i bagatelsager. Dertil kommer, at den europæiske arrestordre er et afgørende værktøj for politiet og myndigheder i de enkelte lande, når det handler om at bekæmpe organiseret kriminalitet og terror. Samlet set synes fordelene i høj grad af overskygge problemerne med arrestordren.

Hovedkonklusioner
  • Den europæiske arrestordre er ikke omfattet af retsforbeholdet, og danskerne skal derfor ikke stemme om den d. 3. december. Danmark er allerede med i samarbejdet.
  • Den europæiske arrestordre er et vigtigt redskab for dansk politi. Alene i 2014 udstedte Danmark 115 arrestordrer, hvoraf 78 mistænkte blev udleveret til Danmark. Heraf var 34 relateret til narkotikakriminalitet og 4 til terrorisme.
  • Den europæiske arrestordre er flere gange blevet kritiseret for at blive brugt til bagatelforbrydelser, og flere eksempler viser, at der har været problemer med proportionaliteten i kravene om udlevering.
  • Medlemslandene bestræber sig imidlertid nationalt på at sørge for, at den forbrydelse, som ligger til grund for arrestordren, er tilstrækkelig grov til at kræve udlevering.
  • Retssikkerheden for udleverede personer er sikret igennem en række direktiver, som Kommissionen har vedtaget efter indførelsen af den europæiske arrestordre. De fungerer som en pakkeløsning, der sikrer, at udleverede personer har ret til informationer, advokatbistand og tolke.
  • Reglerne for den europæiske arrestordre giver medlemslandene en række muligheder for at afvise at gennemføre en europæisk arrestordre. Det er f.eks. tilfældet, når en eftersøgt person er mindreårig eller er eftersøgt for en gerning, som ikke er ulovlig i det medlemsland, som gennemfører arrestordren.
  • Hvis en europæisk arrestordre kræver et medlemslands statsborger udleveret til strafafsoning, kan medlemslandet vælge, om det vil udlevere borgeren, eller om landet selv vil gennemføre straffen. Danmark har flere gange gjort brug af denne mulighed.
  • Når den europæiske arrestordre på et tidspunkt skal revideres, vil Danmark ryge ud af samarbejdet, hvis retsforbeholdet fastholdes. Med en tilvalgsordning kan Danmark selv vælge, om vi ønsker at fortsætte som en del af den europæiske arrestordre. Samtidig vil Danmark få mulighed for at sætte sit fingeraftryk på lovgivningen i Rådet for den Europæiske Union, og derigennem sikre danske borgeres retssikkerhed i EU.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.