Notat

Redder EU’s coronapas sommerferien og EM i fodbold?

Didier Reynders, EU's retskommissær

Turismen er den sektor i Europa, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. F.eks. ligger flytrafikken i Europa i juni fortsat 70 pct. under 2019-niveau. Ét af EU’s svar er vedtagelsen af et coronapas. Håbet er, at passet igen vil få erhvervsfolk og turister til at bevæge sig over grænserne. Efter planen skal passet gå i luften 1. juli, og syv lande har allerede tilkoblet sig den fælles tekniske model.

Sommeren 2021 er ikke alene kendetegnet ved, at mange europæere drømmer om at kunne tage på sommerferie. Den er også kendetegnet ved, at der er EM i herrefodbold. Normalt er EM en folkefest, hvor tusindvis af fans rejser rundt i Europa for at støtte deres hold. Denne gang skal EM spilles i 11 forskellige byer.

Som illustration af, hvor kompliceret det, trods coronapas, fortsat er at rejse rundt, har Tænketanken EUROPA gennemgået EM-værtsbyernes indrejserestriktioner, som de ser ud i starten af juni 2021. Hovedkonklusionen er, at det bliver mere end vanskeligt for fans at støtte deres hold på lægterne - altså forudsat, at man overhovedet kan få billetter til EM.

Coronapasset er nemlig langt fra et ”sesam-sesam-luk dig op”. Flere lande, så som Nederlandene og Italien, kræver f.eks. fortsat test ved indrejse, selvom man er færdigvaccineret. For Nederlandene gælder det også, at rejsende fra Danmark opfordres til 10 dages karantæne og test, selvom man er vaccineret. Andre lande såsom Tyskland opererer med krav om separat, forudgående digital registrering.

I et land som Ungarn er fremvisning af vaccine kun adgangsgivende, hvis Ungarns regering har indgået en aftale om gensidig anerkendelse af vacciner med den rejsendes hjemland. Denne finurlighed skyldes, at Ungarn har inkorporeret den russiske Sputnik V-vaccine i sit nationale vaccineprogram - en vaccine, der dog ikke indgår i EU’s kompromis om, hvilke vacciner, der er adgangsgivende i EU.

Størst er variationen mellem landene, når det gælder testkrav til børn. I Italien er det kun børn under to år, der er fritaget for test. I Rumænien ligger grænsen ved tre år, mens den i Tyskland og Spanien ligger på fem år. I Nederlandene er den – som i Danmark - helt oppe på 12 år.

Det hele kompliceres af, at der i løbet af sommeren 2021 også skal spilles EM i lande, som ikke er medlem af EU og dermed Schengen-samarbejdet (Rusland, Aserbajdsjan og Storbritannien). Her gælder coronapasset ikke. En særlig faktor er, at Storbritannien fortsat kræver, at bl.a. danske statsborgere, uanset vaccination, går i karantæne ved indrejse.

Tilsvarende har f.eks. Tyskland indført 10 dages karantæne for indrejse fra Storbritannien pga. risiko for den indiske mutation. Konkret betyder det, at danske roligans for første gang i historien ikke kan følge landsholdet hele vejen frem til en evt. finale. Rejser man som roligan til én af de mulige kvartfinaler i Skt. Petersborg, München, Baku eller Rom, vil ens karantæneperiode i Storbritannien ikke være udstået, inden semifinalerne løber af stablen i London 6. eller 7. juli. Kort sagt: som fan må man vælge at se enten en kvartfinale eller en semifinale.

Forskellene i landenes indrejseregler risikerer at få mange turister (og EM-fans) til at blive hjemme. En undersøgelse viser, at f.eks. en tredjedel af tyskerne endnu ikke har planlagt deres sommerferie. Skal sommerturismen og EM-turneringen reddes er det derfor afgørende, at EU-landene medio juni bliver enige om en øget strømlining af indrejsekravene.

Læs resten af notatet til højre.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.