Kommentar

Red os fra corona-protektionismen

Resume Den økonomiske krise udløst af coronaen vil friste lande til at beskytte egne virksomheder og indføre protektionistiske tiltag. Det er hverken i EU – eller Danmarks – interesse.

Denne kommentar blev bragt i Børsen d. 14. april 2020.

Mens den akutte sundhedskrise som følge af coronavirussen måske har toppet i enkelte lande i Europa, er vi kun i den spæde begyndelse på en voldsom og verdensomspændende økonomisk krise, som vil følge.

Hvor alvorlig den bliver, ved ingen, men meget tyder på, at nedturen kan blive endnu dybere end ved finanskrisen i 2008. Nye tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium viste, at svimlende 10 mio. amerikanere har søgt om ledighedsunderstøttelse på blot to uger. Det er ganske enkelt aldrig set før.

Også i Danmark vil den økonomiske krise ramme hårdt. Dansk Industri skønner, at væksten vil falde 6-7 pct. i Danmark i 2020. EU-Kommissionen opererer med minusvækst i hele EU i samme størrelsesorden. Nogle prognoser tegner endda endnu mere dystre.

Protektionismen lurer

Et så massivt økonomisk tilbageslag vil friste mange lande til at indføre protektionistiske foranstaltninger for at beskytte egne virksomheder og arbejdspladser. Det sås tilbage under finanskrisen, men det kan blive værre nu – af flere årsager.

For det første er virksomhedernes gæld nu relativt set en hel del større end under finanskrisen, så mange af dem er mere sårbare. De vil kræve beskyttelse. For det andet er WTO i krise, og USA er ikke klar til at tage globalt ansvar.

For det tredje har coronapandemien fået stribevis af lande – herunder de europæiske – til at lukke sig om sig selv. Mistilliden til andre landes håndtering af krisen er stor, og der har været protektionistiske tiltag for at sikre national forsyningssikkerhed af medicin og hospitalsudstyr.

Disse tiltag risikerer at blive en varig tilstand. Det vil bl.a. være skidt for Danmark, hvor sundhedssektoren tegner sig for omtrent en fjerdel af al eksporten.

Endelig – for det fjerde – vil de lande, der først formår at genrejse sig økonomisk, stå stærkt. Det kan meget vel blive Kina, som så vil få mulighed for at overtage større andele af det globale marked og lave lukrative investeringer i lukningstruede virksomheder. Det kan udløse endnu flere protektionistiske tiltag i de lande, som bevæger sig langsommere ud af krisen.

EU skal sikre funktionsdygtigt indre marked

EU har en stærk interesse i at begrænse en negativ spiral, hvor den økonomiske krise fører til øget protektionisme, og der er allerede taget mange skridt for at begrænse de økonomiske ødelæggelser.

ECB har startet et støtteprogram på 750 mia. euro, der er hastegodkendt lempelser i de nationale statsstøttemuligheder, og landene har fået lov til at se stort på budgetreglerne.

Efter medlemslandene indførte grænsekontrol, har Kommissionen desuden presset voldsomt på for at undgå skadevirkninger i form af lange køer, hvor både medicinsk udstyr og fødevarer har været strandet. Der venter en meget stor opgave med sikre funktionsdygtigheden af det indre marked.

Endelig må EU forsøge at undgå et dobbeltslag dels fra den økonomiske krise som følge af corona, dels fra en brexit, som efter planen vil blive en realitet ved årsskiftet, når den britiske overgangsperiode udløber. Det kræver dog, at Boris Johnson beder om forlængelse, hvilket han indtil videre pure har afvist.

At briterne ser ud til at blive ramt særdeles hårdt både sundhedsmæssigt og økonomisk kan tale for, at det alligevel ender med en forlængelse. På den anden side har det vist sig stort set umuligt at forudsige Johnsons dispositioner.

Samarbejdet over Atlanten halter

Tidligere ville EU arbejde tæt sammen med USA om den økonomiske genrejsning og om at begrænse protektionismen. Samarbejdet over Atlanten var f.eks. stærkt under finanskrisen i 2008. Med Trump er situationen en anden – ikke mindst i et amerikansk valgår.

Derfor kan der være gode argumenter for, at EU nu søger at styrke dialogen med Kina. Faktisk lå to planlagte topmøder mellem EU og Kina i kalenderen for 2020, da coronaudbruddet ramte. De er nu udsat på ubestemt tid.

Dialogen bør dog fortsætte og ambitionsniveauet løftes, for der er i den grad behov for et stærkt frihandelsorienteret signal globalt. Ideelt set bør EU starte forhandlinger med Kina om en ambitiøs frihandelsaftale nu, men det bliver ikke let at finde enighed om så omfattende en aftale. Det gælder ikke kun mellem EU og Kina, men også internt i EU, hvor der er tiltagende spændinger mellem landene.

Ikke desto mindre er det nu, at stats- og regeringschefernes ambition om et mere geopolitisk handlekraftigt EU, bør stå sin prøve.

Lykkes det at indlede seriøse handelsforhandlinger med Kina, vil det være et vigtigt signal om frihandel til hele verden. Et signal, som selv en amerikansk præsident måske vil lytte til.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.