Notat

Profil af den moderne kommissær

Den moderne kommissær Connie Hedegaard

Resume Inden længe løfter den danske regering sløret for, hvem den vil sende til Bruxelles som Danmarks nye EU-kommissær de næste fem år. Mange navne har været i spil i medierne over sommeren, men vi ved endnu ikke, hvem regeringen har peget på. Én ting er sikkert: Uanset hvem den danske regering indstiller, er spillet om kommissærposten langt fra overstået. Både kommissionsformanden, Jean-Claude Juncker, og det nyvalgte Europa-Parlament skal give grønt lys, før kommissionsposterne er på plads. Det er ikke sikkert, at de kommissærer, EU’s stats- og regeringsledere peger på, klarer det gennem Europa-Parlamentets nåleøje. Det er heller ikke givet, at de får tildelt den kommissærpost, de gerne vil have.  
 
I dette notat kaster Tænketanken EUROPA lys over, hvilken profil den moderne kommissærer har, og hvilken ”ansættelsesproces” de nye kommissærer skal igennem, før de er sikret en plads i Kommissionen.   
 
Notatet viser, at valget af kommissærer er blevet mere politisk gennem årene – både når det gælder, hvem der bliver valgt til posten og mht. Europa-Parlamentets demokratiske kontrol af kommissærerne. Kommissionen er blevet mindre teknokratisk og mere politisk. I dag bliver kommissærerne ikke kun valgt på baggrund af deres forvaltningsmæssige erfaring fra eksempelvis tidligere højtstående embedsmandsstillinger. Også deres politiske ageren i forhold til deres nationale regering og Europa-Parlamentet spiller ind.
 
68 pct. af de nuværende kommissærer har en baggrund som minister, 54 pct. som medlem af deres nationale parlamentet og 25 pct. som medlem af Europa-Parlamentet.

Parlamentet har en central rolle, når det kommer til at sende de enkelte kommissærer til høring forud for godkendelse af Kommissionen som helhed. Det har ændret dynamikken mellem Kommissionen og Parlamentet. Parlamentets øgede indflydelse på valget af Kommissionen samt Parlamentets mulighed for at kunne afskedige den har styrket EU’s demokratiske legitimitet – i hvert fald når det gælder de folkevalgtes kontrol med Kommissionen, viser dette notat

Hovedkonklusioner
  • Kommissærernes profil er i dag mindre teknokratisk og mere politisk end tidligere. 68 pct. af de siddende kommissærer kan bryste sig af en fortid som minister, mens 54 pct. har været medlem af deres nationale parlament.
  • 86 pct. af kommissærerne er fra det samme parti som den regering, der nominerede dem. Regeringerne vælger typisk en kandidat, der har gjort sig særlig positivt bemærket over for partiledelsen og har vist sit værd gennem sit parlamentariske arbejde.
  • Den demokratiske kontrol med Kommissionen er blevet skærpet, fordi Parlamentet har fået større indflydelse på valget af kommissærer og kontrol med deres daglige arbejde. Det øger Kommissionens demokratiske legitimitet, da de folkevalgte får bedre mulighed for at kontrollere den udøvende magt, som Kommissionen repræsenterer i EU.
  • Kommissærernes arbejde er i stigende grad påvirket af værdier som politisk lydhørhed og ansvarlighed over for de folkevalgte.
  • Kommissærerne var tidligere udelukkende underlagt kollektiv ansvarlighed, hvilket fungerede som et skjold mod anklager om partiskhed. Men siden formanden i 2005 fik mulighed for at afskedige enkelte kommissærer, er kommissærerne nu også individuelt ansvarlige. Det betyder, at Parlamentet kan lægge pres på formanden for Kommissionen for at få afskediget enkelte kommissærer.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.