Analyse

Politiske sværvægtere dominerer ny Kommission

Resume Et kig på kommissærkandidaternes cv'er viser, at en tung politisk karriere bliver mere og mere afgørende at have i bagagen til Bruxelles.

Denne analyse blev bragt i Politiken d. 7. september 2019.

Den nyudnævnte tyske kommissionsformand, Urusla von der Leyen, præsenterer på tirsdag sit forslag til fordelingen af posterne i den kommende Kommission. 27 af EU's 28 medlemslande har nu nomineret en kommissær. Storbritannien har valgt ikke at stille med en. De skal dog indstille en kandidat, hvis de stadig er EU-medlemmer efter 31. oktober i år.

Det tegner til at blive en politisk tung Kommission med mange politiske sværvægtere, kendt fra den nationalpolitiske scene.

Hele 73 procent har haft en ministerpost, mens 85 procent har været medlem af enten Europa-Parlamentet eller deres nationale parlament. Indtil 1985 havde kun omkring 40 procent af kommissærerne en ministerbaggrund, mens det i perioden fra 1985 til 2004 lå på godt 60 procent.

Politisk kapital er altså alfa og omega for at sidde med i EU-Kommissionen – en tendens, som er blevet mere og mere udtalt gennem årene, og som nu videreføres under Ursula von der Leyen. Tidligere kom flere kommissærer fra stillinger som højtstående embedsmænd i deres nationale statsadministrationer, men i dag er en politisk karriere – og gerne på ministerniveau – mere afgørende.

Ministererfaringen giver regeringerne indblik i kandidaternes kompetencer og evne til at lede et ministerium, deres politiske snilde samt evnen til at samarbejde med andre ressortområder.

Disse faktorer er vigtige indikatorer for, hvorvidt kandidaterne har kompetencen til at lede et generaldirektorat, og hvordan de vil indgå i samspillet med de andre kommissærer.

Samme farve som regeringerne

Politisk kapital gør det dog ikke alene, for partifarven skal også være rigtig. Andelen af kommissærer med samme politiske farve som den regering, der indstillede dem, har svinget op og ned gennem tiden.

Tendensen er dog, at regeringerne i højere grad udpeger kommissærer fra egne rækker.

Udviklingen blev forstærket i 2004, da Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og Tyskland gik fra at have to til én kommissær.

Tidligere var der i disse lande præcedens for at udnævne én kommissær fra egne rækker og én fra oppositionen. Danske Margrethe Vestager er en af fire aktuelle kommissærkandidater, som ikke kommer fra et regeringsparti.

Udviklingen betyder, at Kommissionen bedre afspejler de politiske strømninger i det europæiske regeringslandskab.

F. eks. har den højredrejning, der skete i mange EUlande i slutningen i 00' erne, resulteret i, at flertallet af de nuværende kommissærer kommer fra centrum-højre partier.

15 ud af de 27 indstillede kommissærer til von der Leyens kommission kommer fra centrum-højre partier, 9 fra socialdemokratiske partier, 1 fra et grønt parti (Litauen) og 1 uden tilhørsforhold (Slovenien).

Over halvdelen af de nuværende kommissærer kommer fra tidligere stillinger som medlemmer af deres nationale parlament.

Her har partiledelsen haft mulighed for at observere, hvordan de agerer i kontroversielle sager, og set, hvor partiloyale de er i tilspidsede situationer. Selv om kommissærerne er sat i verden for at varetage europæiske interesser, er kontakten hjemover vigtig.

Kommissærerne bliver yngre

En interessant tendens er, at andelen af kommissærer, der fortsætter deres politiske karriere enten på den nationale eller den internationale scene efter de fem år i Kommissionen, er stigende. Efter den anden Barosso-kommission (2009-14) fortsatte 46 procent en politisk karriere, f. eks. en som minister i deres hjemland, i en ny kommissærpost eller som parlamentariker.

Det hænger nok sammen med, at gennemsnitsalderen for kommissærer er faldet. Blandt de indstillede kandidaterne er den 56 år.

Kommissærposten er således i højere grad blevet et trin – og ikke et slutmål – i den politiske karriere. De erfaringer, som kommissærerne gør sig, skal efterfølgende bruges enten på den hjemlige bane eller til en international politisk karriere.

Lige nu sidder von der Leyen og forsøger at få puslespillet med fordelingen af posterne og magtfordelingen mellem kommissærerne til at gå op. Det er ingen nem opgave. Både medlemslandene og de politiske grupper i Europa-Parlamentet har ønsker til, hvem der sidder på hvilken post. Én ting er dog sikker. Von der Leyen ser ud til at kunne indfri sit ønske om kønsbalance i kommissærkollegiet.

Det vil være historisk, da kommissionssammensætningen hidtil har været stærkt mandsdomineret. Indtil 1989 var der ingen kvinder blandt kommissærerne, og i den nuværende Juncker-kommission er kun 9 ud af 28 kvinder.

Der venter nu de indstillede kommissærer nogle travle uger, inden de 27 kommissærposter er endeligt på plads. Før kommissærerne kan trække i arbejdstøjet, skal de først gennem en høring og godkendes af parlamentarikerne i Europa-Parlamentet. Og det er ikke usædvanligt, at europaparlamentarikerne benytter lejligheden til at vise tænder og kræve en eller to kandidater udskiftet.

Hvis alt går efter planen, kan den nye Kommission begynde sit arbejde 1. november 2019.

Læs mere i notatet Politisk karriere afgørende for en moderne komissær.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.