Notat

Politisk ståsted og framing afgørende for holdninger til EU-forbehold

Framing er afgørende for holdninger til EU-forbehold

Resume Danskernes opbakning til EU-forbeholdene er stærkt afhængig af, om folk bliver bedt om at tage stilling til at ”deltage” i et samarbejde eller om at ”afskaffe” et forbehold. En ny måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA, viser endvidere, at vælgerne reagerer vidt forskelligt på de varierende formuleringer alt efter, om de opfatter sig selv som tilhørende venstre- eller højrefløjen.
 
Generelt er højreorienterede mest påvirkelige ift. formuleringer, når det gælder forsvarsforbeholdet, mens danskerne, der placerer sig på den politiske midte af højre-venstreskalaen, er mest påvirkelige, når det gælder retsforbeholdet. Ingen af de ideologiske grupper bliver dog påvirket når det gælder euro-samarbejdet, som fremstår som det stærkest forankrede af de tre forbehold.
 
At sprogbruget har en signifikant betydning for danskernes holdning – når det angår retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet – indikerer, at vinklingen af spørgsmålet om de danske forbehold kan få betydning i en debat forud for en eventuel afstemning.

Hovedkonklusioner
  • Højreorienterede er de mest påvirkelige af sprogbrug, når det angår forsvarssamarbejdet. Opbakningen til et opgør med forbeholdene stiger med 22 procentpoint blandt dem, der placerer sig på højrefløjen, hvis man spørger til dansk ”deltagelse” frem for ”afskaffelse” af forbeholdet.
  • Stigningen blandt højreorienterede er signifikant større end blandt dem, der placerer sig på venstrefløjen eller på den politiske midte.
  • Mht. forsvarsforbeholdet er højrefløjen signifikant mere positive over for dansk deltagelse end venstrefløjen og marginalt mere positive end dem, der placerer sig på den politiske midte.
  • Mht. retsforbeholdet, er det kun de danskere, som placerer sig centralt på højre-venstreskalaen, der ændrer deres holdning signifikant ved en ændring i sprogbruget. Midtervælgerne er 12 pct. mere positive, når de bliver spurgt om at deltage i samarbejdet på området for retlige og indre anliggender, frem for at afskaffe forbeholdet.
  • Hverken venstre-, centrum eller højreorienterede bliver påvirket i deres holdning til euro-forbeholdet, når de bliver spurgt om dansk deltagelse frem for afskaffelse af forbeholdet. Her er venstre- og højreorienterede konsekvent mindre positive end vælgere på midten.
  • For både retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet er danskerne altså generelt mere positive, når de bliver spurgt om deres holdning til at deltage i samarbejdet frem for at afskaffe forbeholdet. Men ift. euro-forbeholdet er der ingen signifikant forskel.
  • Det tyder på at euroforbeholdet har den stærkeste forankring i befolkningen. Det kan skyldes, at konsekvensen ved at deltage i euro-samarbejdet synes ganske konkret og håndgribelig – euroen erstatter kronen – mens betydningen af at opgive forbeholdene på forsvars- og det retslige område er mere løs.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.