Debat

Politiken vildleder vælgerne

Resume Frem til den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet er der risiko for, at vælgerne vil blive vildledt af de forskellige parter. Det stiller store krav til både pressen og valgforskerne om at holde tungen lige i munden.

Dette debatindlæg blev bragt i Politiken søndag d. 21. december 2014.

Politiken kørte den 19. december en forsidehistorie, der desværre vildleder.

En ny måling viser angiveligt, at ja-fløjen har »tabt sin føring«. Og i underrubrikken kan man læse, at »opbakningen til at afskaffe Danmarks retsforbehold i EU er faldet markant efter den politiske aftale om en snarlig folkeafstemning«.

Artiklen er citeret vidt og bredt. Men den bygger på falske præmisser. Der er ikke dækning for rubrikken, den rummer flere faktuelle fejl, og tingene bliver blandet sammen på en uheldig måde.

Et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at der skal stemmes om en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan tage stilling fra sag til sag - og de vil desuden bevare forbeholdet i bl. a. udlændingepolitikken.

I det lys burde Politiken spørge vælgerne om deres holdning til en tilvalgsordning, men i stedet har man stillet det gamle suverænitetsspørgsmål: »Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks retsforbehold?«. Man får ofte svar, som man spørger. At 38 pct. siger ja til dette spørgsmål, mens 34 pct. siger nej, er ikke udtryk for, at ja-siden har »tabt sin føring«. Faktisk forholder det sig omvendt. Der er heller ikke tale om et »dramatisk« fald, som artiklen hævder.

Det gennemgående mønster i stort set alle de meningsmålinger, der er lavet i det forløbne år, er, at et flertal af vælgerne stadig siger nej til at afskaffe hele retsforbeholdet.

Derimod siger et stort flertal af danskerne ja, hvis de også får mulighed for at stemme om en tilvalgsordning – sådan som Folketingets flertal nu lægger op til.

Politiken har talt med mange kilder, men præmisserne er forkerte. Man foregiver, at meningsmålingen handler om tilvalgsordningen, og at vælgerne på dramatisk vis har skiftet holdning efter den seneste Europol-aftale. For så burde man jo have spurgt dem om tilvalgsordningen.

Avisen hævder, at »de seneste tre målinger, der er foretaget efter sommerferien, har vist et stort flertal for at afskaffe forbeholdet«. Denne oplysning er ifølge avisen hentet fra et Ritzau-telegram, men et faktatjek viser, at kun decembermålingen fra Greens har et stort flertal på 47 pct. mod 36 pct. til spørgsmålet om afskaffelse af retsforbeholdet.

De to andre positive målinger på Ritzau-listen – fra A&B Analyse og fra Wilke – handler tværtimod om en tilvalgsordning, som er noget ganske andet.

Tænketanken EUROPA har i to undersøgelser foretaget af YouGov dokumenteret, at der fra juli til oktober har været et stigende antal vælgere, der siger ja, hvis en tilvalgsordning også er på stemmesedlen.

I oktober sagde 54 pct. af vælgerne ja til enten helt at afskaffe retsforbeholdet eller at erstatte det med en tilvalgsordning. Altinget har også trykt flere målinger fra A&B Analyse, der viser et flertal for en tilvalgsordning.

Når man spørger konkret, træder et nuanceret billede frem. Folk ønsker at bevare suveræniteten i udlændingepolitikken, men et massivt flertal (8 ud af 10 vælgere) vil med i Europol. Også på det civile og strafferetlige område er der en klar overvægt af ja-sigere i forhold til nej-sigere.

Folk forholder sig konkret og pragmatisk til EU og siger gerne ja, når øget samarbejde giver mening og f. eks. indeholder øget retsbeskyttelse.

Europadebatten bør handle om fakta og de realpolitiske valgmuligheder, men Politikens forsidehistorie fordrejer eller overdriver den negative vinkel. Isoleret set kunne man måske hævde, at ja-siden taber terræn i forhold til Greens decembermåling, men udfordringen er, at det kan være en statistisk outlier – en undtagelse fra det samlede mønster. Grundproblemet er dog stadig, at Politiken har spurgt danskerne om afskaffelse af hele retsforbeholdet, selv om det er ret irrelevant nu, hvor folkeafstemningen handler om en tilvalgsordning.

Den store europapolitiske trend i de seneste måneder er anderledes end den, Politiken beskriver. Der er en klar tendens til, at ja-siden har vundet terræn hen over efteråret, når det handler om konkrete tilvalg inden for EU's retssamarbejde.

Selv i Dansk Folkepartis vælgerkreds er der sket et dramatisk holdningsskred siden i sommer, hvor hele 54 pct. af DF-vælgerne ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller indføre en tilvalgsordning, viste YouGovs måling for Tænketanken EUROPA her i oktober.

Selv hvis man forholder sig stramt til Politikens meningsmåling om afskaffelse af retsforbeholdet, må der drages andre konklusioner end forsiderubrikkens.

Tænketanken EUROPA offentliggjorde i august en YouGov-måling, der viste, at 44 pct. ønskede at bevare det nuværende retsforbehold, men kun 33 pct. ville afskaffe det. Og Børsens Greens-måling i oktober viste en lille overvægt til nej-siden for at bevare hele forbeholdet.

Så måske forholder sig historien sig ganske anderledes, end Politiken fortæller på forsiden: Nej-siden har tabt sin føring og er overhalet af ja-siden – selv på det hårde suverænitetspørgsmål om fuld afskaffelse af retsforbeholdet. Men se, det er jo en helt anden historie.

Politikens læserredaktør har efterfølgende bragt en præcisering i Fejl og fakta.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.