Kommentar

Pengene fra EU's genopretningsfond skal ikke rulle for hurtigt ud

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 6. maj 2021.

For mindre end et år siden var det utænkeligt, at EU-landene kunne blive enige om en fælles fond til genopretning af europæisk økonomi. Diskussionerne mellem stats- og regeringscheferne lød, som om pickuppen havde sat sig fast i 00’ernes finans- og eurokrise: Landene må hæfte for egen gæld, tilskud er en utopi, og alle lån må betales tilbage euro for euro. På et topmøde i foråret 2020 gjorde kansler Merkel det endog meget klart for sin spanske kollega, at Tyskland også selv var udfordret og derfor ikke kunne hjælpe mere. Den 18. maj foretog Tyskland imidlertid et politikskifte af de helt store. Merkel tonede frem på skærmen sammen med Frankrigs præsident, Macron, og foreslog, at genopbygning kunne finansieres ved, at kommissionen optog lån på vegne af EU.

Som et resultat af det tyske politikskifte, der i juli 2020 blev omsat til et politisk kompromis mellem EU’s 27 lande, er kommissionens indbakke i denne uge nærmest flydt over med medlemslandenes genopretningsplaner. I henhold til kompromiset skal midlerne først og fremmest gå til grøn omstilling og digitalisering. Fra et dansk perspektiv er eksportpotentialet nærmest et rent bonanza. Alene Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien har afsat ca. 150 mia. euro til grønne investeringer. Størstedelen af EU’s genopretningsfond går dog til lande, som fylder beskedent i den danske eksportstatistik. Hele 60 pct. er øremærket til Italien, Frankrig, Spanien og Polen, der tilsammen kun står for 21 pct. af dansk eksport. Skal Danmark for alvor nyde godt af fonden, kræver det derfor, at dansk industri, sammen med Udenrigsministeriet, opprioriterer bl.a. Sydeuropa.

Nyhederne om, at den kinesiske og amerikanske økonomi står til at komme hurtigere ud af coronakrisen end EU, har fået en række lande til at presse på for, at genopretningsmilliarderne bliver rullet hurtigere ud. Vi kan ikke vente i yderligere to måneder, har det lydt fra bl.a. Frankrigs finansminister. Da nogle af planerne er på over 50.000 sider, er det dog vanskeligt at se, hvordan kommissionen kan speede gennemgangen og senere ministrenes godkendelse af planerne meget op. Og mindst lige så vigtigt: Hvis milliarderne ikke går til de aftalte områder, vil fondens potentiale som vækstdynamo blive kraftigt svækket. Når alt kommer til alt, er det ikke nogen let sag at absorbere så store summer udefra. I sidste budgetperiode brugte spanierne og italienerne kun henholdsvis 39 og 40 pct. af de tildelte strukturfondsmidler.

Set fra et fransk perspektiv er der dog også en anden fare ved hastværk. I fransk tænkning er genopretningsfonden nemlig alt andet end en enlig svale. Ifølge Macron bør fonden gøres permanent og ikke kun ses som et særligt coronatiltag. Også fremadrettet bør EU have en finanspolitisk muskel til at finansiere fælles satsninger, der vil styrke Europas muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Med stor sandsynlighed vil ønsket indgå i Macrons store europapolitiske tale, når han på europadagen på søndag giver startskuddet til ”konferencen om Europas fremtid”.

Skal dette ønske have nogen gang på jord, vil det være en forudsætning, at fonden bliver en succes. Nyheder om, at milliarder er gået op i røg eller til gakkede projekter, vil være gift for Macrons ambition. At Macron her gør klogt i ikke at forhaste sig, ses af, at han allerede er ved at få en ny stærk allieret. Hvor Merkel mente, at fonden kun skulle være en engangsforanstaltning, er hendes mulige kvindelige afløser Annalena Baerbock fra De Grønne nemlig allerede overbevist om, at fonden skal gøres permanent.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.