Notat

Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet

Danske MEP’ere deltager aktivt i Europa-Parlamentets afstemninger på RIA-området

Resume Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved forhandlingsbordet eller stemme i Ministerrådet, når sager der berører forbeholdet behandles. I Europa-Parlamentet kan danske europaparlamentarikere (MEP’ere) dog godt stemme om sager, der falder ind under vores forbehold. MEP’ere er heller ikke udelukket fra at deltage i diskussioner og stille ændringsforslag til Europa-Kommissionens lovforslag på området for retlige og indre anliggender (RIA). Dette notat undersøger danske MEP’eres stemmeadfærd indenfor RIA-området i  perioden 2009-2015.
 
Danske MEP’ere deltager aktivt i Europa-Parlamentets afstemninger på RIA-området. Og de danske MEP’ere fremstår slet ikke så forbeholdne, som deres partifæller i Folketinget. Flere danske MEP’ere har således stemt for retsakter fravalgt af aftalepartierne. Alle danske partier i Europa-Parlamentet, på nær Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU, har stemt ja til størstedelen af alle RIA-retsakter, der er blevet stemt om ved navneopråb i Europa-Parlamentet, hvor hver enkelte europaparlamentarikers stemme bliver registreret.

Selv de såkaldte ”nej-partier” har stemt for ca. en-tredjedel af alt lovgivning, der falder ind under det danske retsforbehold. Og på det strafferetlige område har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt således stemt for halvdelen af alle EU-retsakter. Det viser en omfattende kortlægning, som Tænketanken EUROPA og Tænketanken Kraka har lavet af de danske MEP’eres stemmeadfærd i Europa-Parlamentet mellem 1. december 2009 og 1. oktober 2015.

Hovedkonklusioner
  • Danske MEP’ere kan deltage i diskussioner og afstemninger på forbeholdsbelagte områder. Det kan Ministerrådet ikke. Danske MEP’ere stemmer ofte om sager, der falder ind under retsforbeholdet.
  • I perioden 1. december 2009 til 1. oktober 2015 stemte Europa-Parlamentet  61 gange om endelige retsakter inden for retlige og indre anliggender (RIA) ved afstemning ved navneopråb, såkaldt ”roll call vote”.
  • Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne stemmer oftest ja, når der skal stemmes om sager, der berører det danske retsforbehold (henholdsvis i 100 pct. og 85 pct. af alle RIA-afstemninger). De tre resterende aftalepartier har stemt ja i 79 pct. (Det Konservative og Venstre) og 67 pct. (SF) af alle RIA-afstemninger. Det tyder på, at de fem aftalepartier langt fra er enige om, hvilke forslag de skal støtte - i hvert fald i Europa-Parlamentet.
  • Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har stemt ja i en-tredjedel af alle afstemninger på RIA-området (henholdsvis i 28 pct. og 31 pct. af afstemningerne), skønt de anbefaler et nej til folkeafstemningen den 3. December.
  • Alle danske partier er positivt indstillet over for det strafferetlige samarbejde. Selv Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har stemt for strafferetlige sager i henholdsvis 50 pct. og 57 pct. af alle straffesager.
Hent PDF

Download hele notatet om MEP'ernes stemmer.

Notatet blev omtalt i Jyllands-Posten 16. november 2015. Læs Jyllands-Postens artikel her.

Notatet er udarbejdet i samarbejde med Tænketanken Kraka. Læs mere om Kraka her.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.