Notat

Parallelaftale er en dårlig løsning for Danmark

En parallelaftale er ikke i Danmarks interesse

Resume Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU’s politisamarbejde, Europol, bruges af Folketingets EU-positive partier som løftestang for et opgør med retsforbeholdet. Europol-samarbejdet bekæmper blandt andet organiseret kriminalitet og terrorisme, og der er bred enighed om, at Danmark skal forblive en del af det. Og vi kan bare få en parallelaftale med de andre EU-lande, lyder argumentet. Tænketanken EUROPA ser nærmere på dette løsningsforslag, der – hvis det overhovedet kan gennemføres – næppe vil være en god idé for Danmark.

Hovedkonklusioner
  • Der er historisk bred enighed i Folketinget om, at Danmark bør forblive en del af EU’s politisamarbejde, Europol, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Men det 23 år gamle danske retsforbehold betyder, at Danmark snart må forlade dette samarbejde.
  • Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod at afvikle retsforbeholdet til fordel for en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag kan beslutte, om det er i dansk interesse at deltage. De ønsker i stedet en parallelaftale om Europol.
  • Men Folketingets EU-kritiske partier har en forklaringsudfordring, når de argumenterer for, at Danmark bare kan indgå en parallelaftale, og at en sådan aftale er en bedre løsning for Danmark end en tilvalgsordning.
  • Dette notat viser, at en parallelaftale – hvis den overhovedet kan etableres – vil være omkostningstung for Danmark: Den vil stille Danmark uden for Europol-samarbejdet i flere år, mens den forhandles, med mulige konsekvenser for dansk sikkerhed. Selv hvis forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne samarbejde med Europol.
  • En parallelaftale vil tilmed give Danmark en ringere stilling i Europol end den, dansk politi nyder godt af i dag. Og den vil koste Danmark både i form af indflydelse og i form af indrømmelser på andre områder.
  • Desuden vil parallelaftalen være en midlertidig ordning, der kun gælder indtil de øvrige EU-lande igen beslutter sig for at opdatere Europols retsgrundlag. Europol-samarbejdet er disse år i kraftig udvikling, ikke mindst på terroristbekæmpelsesområdet, og en parallelaftale repræsenterer derfor et usikkert retsgrundlag for Danmark.
  • EU’s forstærkede anti-terror indsats omfatter også andre områder end Europol, hvor Danmark ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet. Selv med en parallelaftale om Europol vil Danmark forsat stå uden for en lang række samarbejdsområder med mulig betydning for borgernes sikkerhed. Det gælder for eksempel i forhold til politi-uddannelse og registre for flypassageroplysninger.
  • Med en tilvalgsordning kan Danmark deltage fuldt ud i Europol og skræddersy sin deltagelse i det øvrige EU-retlige samarbejde. Et bredt flertal i den danske befolkning bakker op om at skifte retsforbeholdet ud med en sådan tilvalgsordning. 

Download hele notatet om parallelaftalen her

Tænketanken EUROPA har udarbejdet en omfattende række af notater og analyser om det danske retsforbehold. Læs mere om retsforbeholdet
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.