Notat

På randen af Brexit: Den britiske genforhandling

Premierminister David Cameron forhandler netop nu en ny aftale om Storbritannien i EU med kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Foto: Kommissionen.

Resume 2015 vil formentlig blive husket som året, hvor ordene ‘EU’ og ‘krise’ var uløseligt forbundne. 2016 kan dog vise sig at blive et endnu mere udfordrende år for EU. Presset på EU’s ydre grænser fortsætter, og hverken uroen i eurozonen eller flygtningekrisen ser ud til at forsvinde. Oven i det kommer, at EU for første gang i sin historie risikerer, at et medlemsland forlader EU-klubben. Det drejer sig naturligvis om Storbritanniens afstemning om, hvorvidt landet skal blive i eller træde ud af EU. Og intet er mejslet i sten. Folkeafstemninger er notorisk svære at forudsige, og den britiske befolkning hører til blandt de mest euroskeptiske i EU. Meningsmålinger viser et tæt løb mellem dem, der ønsker at blive i EU, og dem, der ønsker at træde ud.

Et eventuelt britisk exit fra EU (Brexit) vil sende et signal til de antieuropæiske populister, der har vundet frem over hele EU, at fragmenteringen og i værste fald opløsningen af EU er en reel politisk mulighed. Et Brexit vil give Beppe Grillo i Italien, Marine Le Pen i Frankrig, Geert Wilders i Holland og alle de andre populistiske kræfter vind i sejlene. Trods deres forskelligheder er de forenet i deres modstand mod EU-samarbejdet. Brexit vil uden tvivl være et hårdt slag i ansigtet på de proeuropæiske kræfter.

I denne artikel ses nærmere på den britiske genforhandling om Storbritanniens EU-medlemskab. Artiklen er delt op i to overordnede dele: den britiske euroskepsis og de britiske forhandlingskrav og muligheden for at få dem indfriet.

Hent PDF

Denne analyse er skrevet til Det Udenrigspolitiske Selskab og udkommer i det kommende nummer af Udenrigs, som handler om EU's mange kriser.

Download notatet om Brexit og Storbritannien her

Læs flere analyser og notater om Storbritannien og Brexit her
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.