Notat

Nyt nationalt kompromis er den sikre vej til fuldt medlemskab af Europol

Nyt nationalt kompromis er den eneste sikre vej til Europol

Resume Efter folkeafstemningen og nej’et til tilvalgsordningen har regeringen med støtte fra Folketingets partier lagt en forhandlingsstrategi, der skal sikre Danmark en parallelaftale for Europol. Både juridisk og politisk bliver det dog svært at opnå en fordelagtig parallelaftale for Europol. Derfor er det en risikabel strategi, der i bedste fald blot vil give Danmark en samarbejdsaftale om Europol, hvor vi som andre tredjelande ikke får direkte adgang til Europols informationssystem, EIS. En sådan aftale vil være i strid med den garanti, som nej-partierne gav vælgerne inden folkeafstemningen. Her lovede de at sikre status quo, og at dansk politi ville få lige så gode vilkår i Europol som i dag.
 
Det er desuden usandsynligt, at en aftale om Europol kan forhandles på plads, inden den nye Europol-forordning træder i kraft i april 2017. Den britiske genforhandling og folkeafstemning samt Kommissionens hårde arbejdspres om en ny samlet migrations- og grænsepakke i EU gør tidsplanen urealistisk.
 
Danmark kan formodentlig først indlede reelle forhandlinger om en Europol-aftale i slutningen af 2016, og derfor kan dansk politi ryge ud af Europol i 2-3 år. Desuden er det meget usikkert, om Danmark kan få parallelaftaler for andre vigtige retsakter som bl.a. Eurojust, efterforskningskendelsen, PNR-registret og den kommende reform af den europæiske arrestordre. Alle vitale elementer for politiet i arbejdet imod den grænseoverskridende kriminalitet.
 
Parallelstrategien vil også blive alvorligt udfordret af de kommende 2016-reformer af Schengen-grænsesamarbejdet, der i yderste konsekvens kan indebære suverænitetsafgivelse. Dertil kommer reformen af Dublin-asylreglerne, hvor Danmark kan komme under pres for at acceptere en permanent asylkvotefordeling. Reformerne er gensidigt forbundne, og Danmark kan næppe få en isoleret Europol-aftale uden samtidig at acceptere Schengen-reformen.
 
Samlet set betyder disse forhold, at regeringen og Folketinget bør genoverveje den hidtidige parallelstrategi, der kan sende Danmark ind i en blindgyde. Allerede i januar bør partierne derfor indlede forhandlinger om et nyt nationalt kompromis. Det vil være langt bedre for Danmark at søge optagelse i Europol og et afgrænset antal EU-retsakter ved at benytte tilvalgsordningen, end at klamre sig fast til en uholdbar og udsigtsløs parallelstrategi. Et bredt flertal af Folketinget med både ja- og nej-partier bør enes om en mere afgrænset udgave af tilvalgsordningen, der kan tilgodese de danske interesser i et fuldgyldigt Europol-medlemsskab og sikre Danmark indflydelse på vitale EU-reformer.

Hovedkonklusioner
  • Regeringen bør droppe parallelstrategien og i stedet samle Folketingets partier om et nyt nationalt kompromis om en begrænset tilvalgsordning.
  • Tidligt i 2016 bør regeringen indkalde til forhandlinger mellem ja- og nej-partier, hvor et bredt flertal i Folketinget enes om en begrænset udgave af tilvalgsordningen, der kan give Danmark større valgfrihed og mere selvbestemmelse.
  • Danmark kan næppe få en parallelaftale for Europol, der giver dansk politi lige så gode vilkår i det europæiske politisamarbejde som i dag. Det er desuden urealistisk at forhandle en dansk særaftale på plads inden april 2017, hvor den nye Europol-forordning træder i kraft.
  • Dansk politi kan ende med at ryge ud af Europol fra 2017 og frem til 2019/2020, hvis regeringen og Folketingets partier holder fast i den hidtidige forhandlingsstrategi om en parallelaftale.
  • EU-landene vil nedprioritere løsningen af det danske problem på grund af Storbritanniens EU-genforhandling og folkeafstemning, og fordi Europa-Kommissionen i 2016 har travlt med at sikre EU en ny samlet migrations- og grænsepakke.
  • EU’s kommende reform af Schengen-samarbejdet og af Dublin-asylreglerne kan ikke ses isoleret fra forhandlingerne om at få en dansk særaftale om Europol. Tidsplanerne kan kollidere og skabe forviklinger.
  • Et nyt nationalt kompromis bør sendes til folkeafstemning inden udgangen af 2016.

Download hele notatet om Danmarks muligheder efter nej'et

Notatet blev omtalt i Berlingske 31. januar 2015. Læs mere her.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.