Notat

Nye tiltag på migrationsområdet vil påvirke Danmark trods forbehold

Migration bliver hovedtemaet under Maltas formandsskab

Resume Migration vil være topprioritet, når EU’s stats- og regeringschefer samles til topmøde i Valletta 3. februar. Det er det første topmøde under det maltesiske formandskab, og EU’s mindste medlemsland kan forvente, at migration og flygtninge vil blive den altdominerende dagsorden under deres formandsskab.

Selv om flygtningesituationen i nogen grad er kommet under kontrol, og antallet af migranter er faldet markant efter aftalen med Tyrkiet, er situationen præget af stor fremtidig usikkerhed. Derfor er en række nye (og gamle) forslag på dagsordenen. De skal bl.a. bremse strømmen af personer over Middelhavet ved at indgå partnerskaber med en række afsenderlande i Nordafrika, der skal sikre større stabilitet og mulighed for kontrol med, hvem der ønsker at rejse ind i EU. Samtidig skal indsatsen mod organiserede menneskesmuglere i især Libyen styrkes.

En egentlig fælles asylpolitik er stadig den helt varme kartoffel mellem EU-landene. Men Malta lægger op til en reform af bl.a. Dublin-reglerne og Eurodac-forordningen, hvor en fordelingsnøgle for asylansøgere vil være topprioritet for Kommissionen. Danmark står med forbeholdet uden for EU’s asyl- og indvandringspolitik, men kan blive tvunget til at vælge mellem at acceptere en fordelingsnøgle eller ryge helt ud af Dublin-reglerne. Danmark vil uagtet sit retsforbehold blive påvirket af udviklingen på området.

Hovedkonklusioner
  • EU’s asyl- og indvandringspolitik er disse måneder og år under hastig udvikling. Det vil påvirke Danmark, selv om vi har et retsforbehold.
  • Migration og flygtninge er den altoverskyggende topprioritet under det maltesiske formandskab. Succeskriteriet bliver at holde EU til ilden på den ramme for migrationsdagsorden, EU vedtog i 2015, da flygtningekrisen var på sit højeste.
  • Incitamenterne er skæve, for i øjeblikket gives langt flere opholdstilladelser til personer, der fysisk når frem til et EU-medlemsland, end til personer, der venter i flygtningelejre i f.eks. Tyrkiet. Dette øger incitamentet til at forsøge at krydse EU’s ydre grænser ulovligt.
  • Der er udpræget enighed om, at stabilitet ved EU’s ydre grænser er en forudsætning for, at resten af EU’s migrationsdagsorden kan rykkes. EU har med flere initiativer styrket de ydre grænser, men Danmarks forsvarsforbehold forhindrer danske bidrag til dele af indsatsen.
  • EU lægger op til en væsentlig tættere samarbejde med en række afsenderlande i Nordafrika. Disse partnerskaber skal samtænke økonomiske, strukturelle, sociale og sikkerhedsmæssige forhold med henblik på at dæmme op for migrations- og flygtningestrømmen.
  • Som modydelse forventes det, at afsenderlandene i højere grad tager migranter, der kommer ulovligt til EU, retur. Det er dog usikkert om Danmark vil være omfattet af sådanne aftaler på grund af vores forbehold på området. Det kan blive et problem.
  • En fælles fordelingsnøgle for asylansøgere er fortsat det mest kontroversielle forslag, og det er usikkert, om der kan skabes enighed om den.
  • Det maltesiske formandskab lægger op til en større reform af bl.a. Dublin-reglerne og Eurodac-forordningen, hvilket kan få direkte betydning for Danmark. Skulle en fælles fordelingsnøgle blive en del af Dublin, kan Danmark tvinges til at acceptere denne, eller miste muligheden for at sende asylansøgere retur til det første land, de er ankommet til.
  • Uanset hvad, må Danmark forvente at blive påvirket af udviklingen i EU på immigrations- og flygtningeområdet. Situationen er dog grundet forbeholdet i nogen grad ude af vores egne hænder.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.