Kommentar

Ny tysk regering vil udfordre dansk Europapolitik

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 23. august 2021

Mens sommeren i Danmark har stået på fejring af sportssucceser og lettelse over genåbning af samfundet, har stemningen været ganske anderledes syd for grænsen med nye corona-restriktioner og en voldsom oversvømmelseskatastrofe. Allerede inden tyskerne er vendt tilbage fra ferie har den konservative kanslerkandidat Armin Laschets uheldige grin i katastrofeområdet, skyllet de mest skråsikre forudsigelser om efterårets forbundsdagsvalg væk.

Hvor det før sommeren var overvejende sandsynligt, at CDU/CSU ville beholde kanslerposten, er spillet nu helt åbent. I de nyeste målinger har socialdemokraternes Olaf Scholz pludselig en chance for at blive kansler, og meget tyder på, at Tyskland for første gang siden 1950'erne vil blive regeret af en trepartisregering. Det vil føre til langvarige regeringsforhandlinger, der kan overgå den hidtidige rekord fra 2017 på 172 dage. Det pusterum kan Danmark få brug for til at indstille sig på nye tider efter kansler Merkel. Tænketanken EUROPAS gennemgang af samtlige partiers valgprogram viser nemlig, at Danmark, uanset hvilken ny regering der dannes i Berlin, vil blive udfordret på fire europapolitiske områder.

For det første er der økonomien. Under corona-krisen kæmpede Danmark sammen med de øvrige sparsommelige lande (Sverige, Holland, Østrig og til dels Finland) benhårdt imod, at EU i fællesskab skulle stifte gæld for at oprette en genopretningsfond på ca. 800 mia. euro, der især skulle hjælpe de øst- og sydeuropæiske lande på fode. Trods en udvanding af det tysk-franske forslag måtte Danmark og resten af gruppen til sidst acceptere den nye konstruktion. Både franske og italienske regeringspolitikere har for længst slået til lyd for, at de ønsker sig en permanent fond og dermed en finanspolitisk omfordeling i EU. I deres valgprogrammer melder CDU/CSU og ikke mindst det liberale FDP dog klart hus forbi. Den nuværende corona-fond skal kun være en enlig svale. Som målingerne står p.t., vil de to partier næppe kunne danne en flertalsregering. Derfor gør danske politikere allerede nu klogt i at nærstudere SPD, De Grønne og for den sags skyld også Die Linkes valgprogram. Alle tre går nemlig til valg på en permanent fond. Tilsvarende er de tre partier klar på at gå ind i den debat, som økonomikommissær Paolo Gentiloni åbnede i juli: Europa har brug for en anderledes vækst– og stabilitetspagt, hvor f.eks. klimainvesteringer ikke nødvendigvis bør tælle i underskudsregnskabet hos et EU-land. Eller som der står i SPDs valgprogram: Pagten skal omdannes til en ”bæredygtighedspagt”.

For det andet kan Folketinget godt indstille sig på, at en ny tysk regering vil prioritere den netop lancerede konference om Europas fremtid højt. Alle partier er, om end med forskellige stemmeføring, åbne for at ændre i EU's traktater. Undtagelsen er Alternative für Deutschland, AfD, der ønsker, at Tyskland melder sig helt ud af EU. CDU/CSU plæderer i valgprogrammet for en ”europæisk suverænitetsoffensiv”, hvor suverænitet, der er gået tabt til bl.a. Kina og grænseoverskridende problemer som corona og klima, tilbageerobres af EU – til alles fælles bedste. De Grønne slår til lyd for en ”føderal europæisk republik”, mens FDP ønsker sig en ”føderal og decentral indrettet forbundsstat”. En klar fællesmængde for alle partier, med undtagelse af Die Linke og AfD, er ønsket om, at Kommissionsformanden vælges indirekte af vælgerne til Europa-Parlamentsvalget (”Spitzenkandidat”). Der skal oprettes et fælles valgsystem, når valget til Europa-Parlamentet løber af stablen, og europa-parlamentarikerne skal have mere magt, bl.a. i form af en formel initiativret til at fremsætte lovforslag. Både CDU/CSU og De Grønne gør sig også til talsmænd for en mindre Kommission, hvor alle lande ikke længere er sikret en kommissær.

For det tredje er der meget som tyder på, at en ny tysk regering vil sætte gang i en ny debat om EU’s forsvarsdimension. Som en vigtig samarbejdspartner til NATO går CDU/CSU, FDP og SPD til valg på oprettelsen af en ”Europahær” og et fælles europæisk militærhovedkvarter. De Grønne, der traditionelt har været skeptiske over for brugen af militær magt, er mere forbeholdne, men støtter dog en styrket ”europæiske sikkerhedsunion”. Selvom afsnittene er holdt i generelle vendinger – hvad vil det f.eks. egentlig sige, at EU får en ”Europahær” – vil en ny tysk regering, i tæt samarbejde med Frankrig, kunne udløse en ny dynamik på et af de områder, hvor Danmark har forbehold. Debatten kan også blive fremskyndet af, at kaosset i Afghanistan så klart har vist, at Europa i dag er fuldstændigt afhængig af USA's ageren.

Endelig vil Danmark også kunne blive udfordret på et andet forbeholdsområde. Med undtagelse af det mindst sandsynlige regeringsparti, Die Linke, støtter alle potentielle regeringspartier, at EU gør et nyt forsøg på at blive enige om en kvotemodel for omfordeling af flygtninge. For De Grønne og FDP bør det også indgå i modellen, at lande, som ikke tager flygtninge, rammes på pengepungen. Hele diskussionen om en omfordeling vil uden tvivl udløse et bittert opgør med bl.a. Polen og Ungarn, der siden 2015, ligesom Danmark, hårdnakket har bekæmpet omfordelingstanken. I modsætning til Central- og Østeuropa har Danmark et retligt forbehold, men diskussionen kan hurtigt blive viklet ind i en reform af det såkaldte Dublin-system, hvor modtagelse af flygtninge kobles med retten til at kunne sende flygtninge fra Danmark tilbage til et andet EU-land.

Ved læsningen af valgprogrammerne er det naturligvis også muligt at få øje på områder, hvor Mette Frederiksens regering vil kunne samarbejde tæt med en ny tysk regering. Oplagte områder er klima- og energi, efterfulgt af hele problematikken om svækkelsen af retsstatsprincipperne i Ungarn og Polen. Samtlige potentielle regeringspartier vil skærpe den netop vedtagne retsstatsmekanisme og straffe landene økonomisk, medmindre de respekterer f.eks. magtens tredeling. Modsat tidligere gælder det i høj grad også CDU/CSU. I takt med, at flygtningepolitikken er rykket betragteligt ned ad dagsordenen i Tyskland, har ikke mindst Bayerns ministerpræsident og formand for CSU, Markus Söder brudt med Ungarns ministerpræsident Viktor Orban. Eneste parti, der går imod en hårdere kurs, er AfD. Ifølge partiet skal Ungarn og Polen have lov til at ”bevare deres europæiske identitet”, læs den nuværende flygtningepolitik og f.eks. den nye ungarske LGTBQ-lov.

Selvom der inden for europapolitikken er en stor fællesmængde mellem partierne, vil valgkampens slutspurt i høj grad kunne få konsekvenser for Danmark. Selvfølgelig er der forskel på, om Laschet, Scholz eller De Grønnes kanslerkandidat Annalena Baerbock bliver kansler – ligesom det vil spille ind på den økonomiske politik og klimapolitikken, om det bliver FDP eller De Grønne, som bliver tungen på vægtskålen i koalitionsforhandlingerne.

Hvor meget man skal holde øje med slutspurten og ikke mindst koalitionsforhandlingerne, er 2017 et godt eksempel på. I flere måneder forhandlede Merkel med FDP og De Grønne om at danne en såkaldt Jamaica-koalition. Her gjorde partiet det til et kardinalpunkt, at koalitionsaftalen skulle indeholde en klar afvisning af, at EU-landene kunne optage gæld i fællesskab og acceptere en finanspolitisk omfordeling. Forslaget udløste stor furore, og det hele endte med, at FDP’s formand Christian Lindner trak sig fra forhandlingerne. Pointen skulle gerne ikke være til at overse: Hvis FDP havde gennemtrumfet kravet i en Jamaica-koalition, ville det under corona-krisen have været langt vanskeligere for Merkel at foreslå genopretningsfonden med Frankrigs Macron. Eller for at udtrykke det endnu mere direkte: i hvert fald på det punkt ville en Jamaica-koalition have gjort livet væsentligt lettere for Mette Frederiksen og resten af de sparsommelige fire. Alene af den grund burde det sige sig selv, at blikket i den kommende tid bør være stift rettet mod Berlin. 
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

RELATERET INDHOLD

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.