Debat

Ny regering har unik mulighed for at føre en stærk europapolitik

Resume Et stort flertal af danskerne mener, at der er mere brug for EU i dag end for bare fem år siden.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 20. juni 2019.

Danmarks nye regering får et unikt udgangspunkt for at føre en stærk europapolitik. Omdrejningspunktet for dansk EU-debat flytter sig nemlig disse år væk fra at handle om mere eller mindre EU til at handle om, hvordan vi får det bedste EU. Efter brexit er to be or not to be ikke længere det centrale spørgsmål på EU-området.

Den netop overståede valgkamp til Europa-Parlamentet fokuserede på, hvordan EU kunne blive bedre til klima og migration – ikke om en fælles klima- og migrationspolitik ville føre til mere union. Det gjorde det svært for den traditionelle nej-fløj, der er vant til at vinde bare ved at kræve mindre EU. Det var i det hele taget slående, hvordan argumentationen siden valget i 2014 har bevæget sig væk fra ”stop jordbærplukkeren” til ”red klimaet”.

Ikke desto mindre ville det være en fejl at tolke dagens rekordhøje opbakning til selve EU-medlemskabet – over tre fjerdedele af befolkningen bakker op – som bevis på, at dansk euroskepsis er forduftet. Det var eksempelvis fortsat uacceptabelt at vejre EU-flaget på Christiansborg på Europadagen den 9. maj eller på parlamentsvalgdagen senere på måneden.

Det ligger dybt i manges EU-mentalitet at støtte unionen så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt – og en sådan rygmarvsreaktion ændrer sig ikke fra dag til anden. Nej-fløjens udfordring på det seneste er, at afvejningen af, hvor meget EU der er nødvendigt, er ved at rykke sig til EU’s fordel.

Et stort flertal af danskerne mener ifølge Tænketanken EUROPAs målinger, at der er mere brug for EU i dag end for bare fem år siden. Hvis verden byder på store migrationsbølger, terrorisme, klimaforandringer, brexit og uforudsigelige strongmen, skal Danmark ikke stå alene. Den globale udvikling er nok den primære årsag til, at det er blevet langt mere almindeligt at høre helhjertet EU-opbakning på Christiansborg.

Dansk euroskepsis er primært koblet op på, om EU går ud over den danske måde at gøre tingene på. Langt de fleste er godt tilfredse med det nuværende samarbejde, men ifølge vores målinger føler op imod hver fjerde også en form for bekymring over EU. Hver gang vi præsenteres for et nyt EU-tiltag – om så det er bankunionen eller at ophæve et forbehold – er den første tanke typisk, om tilslutning indebærer suverænitetsafgivelse.

Det nye er, at de, der i dag er bekymrede over EU, i høj grad accepterer medlemskabet. De ca. 12 pct. i befolkningen, der i høj grad ønsker at forlade EU, er ikke så bekymrede. De er vrede.

Det er en vigtig forskel – for vrede er f.eks. følelsen af, at nogen bevidst ødelægger noget for en, og det udfordrer til kamp snarere end forsøg på at sætte sig mere ind i argumenterne. Den bekymrede borger kan måske beroliges af studier, der viser, at velfærdssamfundet godt kan rumme, at vandrende arbejdstagere fra EU sender børnecheck til hjemlandet. Den vrede borger helmer ikke, før reglerne er lavet om.

Det kommende folketing bør følge vælgerstemningen og lade europapolitikken handle om, hvad der tjener Danmark bedst i en given situation, snarere end på forhånd at afvise et samarbejdsområde, fordi det involverer mere EU. Effektive løsninger på danskernes p.t. største bekymringer – klima, migration og terror – kræver mere EU.

Den vigtigste formidlingsopgave bliver at kommunikere, at mere EU ikke er lig med mindre Danmark. Det vil involvere en diametralt anderledes debat om EU-forbeholdene, der ofte opfattes som værn mod suverænitetsafgivelse, men som i stigende grad begrænser danske muligheder for at have størst mulig kontrol over egne vilkår. Det er lige så korrekt at sige, at forbeholdene skader dansk suverænitet, som at de værner om den.

Der er momentum i danskernes EU-tilgang – spørgsmålet er, om vores nyvalgte politikere vil udnytte det ved at begrave den gamle ja- eller nej-hat og i stedet vise, hvordan et stærkt samarbejde med vores europæiske naboer kan hjælpe Danmark mest muligt.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.