Kommentar

Ny politik udfordrer den fri konkurrence i EU

Resume Industriudspillet har indtil videre fået langt mindre opmærksomhed end EU’s øvrige coronatiltag såsom genopretningsfonden og vaccinestrategien. Men det har potentialet til at blive en gamechanger. Udspillet rører nemlig ved store rammespørgsmål om håndtering af globaliseringen og EU’s storpolitiske position i samspillet med USA og Kina.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten d. 3. maj 2021.

Hvis du som EU-interesseret ikke allerede er stødt på idéen om strategisk autonomi, kommer du snart til det. På ét år er det gået fra at være et obskurt begreb promoveret af en idealistisk fransk præsident til at være hele EU’s ledetråd ud af coronakrisen. Krisen har på tværs af medlemslandene forstærket synspunkter om, at EU aktivt skal kunne styrke visse nøglesektorer samt innovativ teknologiudvikling med offentlige midler. Tyskland skubber nu mere aktivt på kravet om at kunne fremme ”European Champions” på virksomhedsniveau. Fra Spanien til Tjekkiet lyder der opfordringer om at sikre mere robuste forsyningskæder. Og når traditionelt frihandelsorienterede lande som Danmark og Holland blander sig i debatten om industripolitikken, er det ofte blot for at minde om, at det bør hedde åben strategisk autonomi.

Det foreløbige arbejde kulminerer onsdag med en update af kommissionens ellers kun ét år gamle industristrategi. Her ventes man at blåstemple den franske EU-kommissær Thierry Bretons arbejde med at kortlægge hele EU’s industri under en række ”økosystemer” – f.eks. sundhed, turisme, tekstiler og konstruktion.

Der er bred enighed om, at denne analytiske tilgang kan bruges til at afdække kritiske behov såvel som aktuelle markedsfejl: På hvilke områder er Europa afhængig af kun én leverandør, og hvor giver kinesisk statsstøtte europæiske virksomheder baghjul? Men hvad man skal bruge analysens resultater til, har delt vandene i en sådan grad, at offentliggørelsen af udspillet er blevet rykket op til flere gange. Derfor kan vi også vente, at den linje, man melder ud, vil være et kompromis, der mest af alt giver anledning til nye spørgsmål: Hvornår er et økosystem udfordret nok og kritisk nok til at kunne udløse statsstøtte? Og hvornår er der reelt set bare tale om klassisk protektionisme, der holder urentable industrier i live og skaber højere priser?

Fra dansk side handler det om at værne om den fri konkurrence og tilliden til markedskræfterne. Det fundamentale princip om et åbent indre marked må ikke sættes over styr. Det handler f.eks. om at finde balancen mellem at støtte mindre velstående medlemslande i deres grønne og digitale omstilling uden derigennem at skabe afhængighed af nye statsstøtteordninger. Om at sikre frihandel og konkurrence, samtidig med at europæiske borgere er sikret adgang til medicin under en krise. Og om at kunne byde aktører fra tredjelande velkomne, uden at det underbyder EU’s egne regler og værdier. Alt andet lige vil strategien dog understrege, at kombinationen af corona, klima, Kina og techkonkurrence sætter turbo på statslig styring i EU. Det skyldes også, at EU’s tidligere største frihandelskæmper, Storbritannien, har forladt samarbejdet. I praksis betyder det, at Danmark, også på ministerniveau, bør samle en koalition af ligesindede lande med det formål at holde industripolitikken på rette spor, og samtidig sikre, at danske virksomheder bedst muligt kommer med i de industripolitiske projekter, der nu iværksættes.

Industriudspillet har indtil videre fået langt mindre opmærksomhed end EU’s øvrige coronatiltag såsom genopretningsfonden og vaccinestrategien. Men da det rører ved store rammespørgsmål om håndtering af globaliseringen og EU’s geopolitiske position i samspillet med USA og Kina, har industripolitikken potentialet til at blive den måske største gamechanger af dem alle.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.