Notat

Norsk model vil være en hæmsko for dansk politi

Den norske model vil gøre det sværere for dansk politi

Resume Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede for Danmark. Norge er ikke medlem af EU, men deltager ikke desto mindre i det europæiske politisamarbejde, Europol, om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. I stedet for at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, som et flertal på Christiansborg ønsker, argumenterer skeptikerne for en samarbejdsordning med Europol efter norsk forbillede.
 
Men hvis Danmark bevarer retsforbeholdet, eller kun tilslutter sig Europol, vil det være et skridt ud i ukendt territorium. Som EU-land vil Danmark ikke være i samme situation som Norge. Dette notat viser, at Norge er gået med i langt flere EU-tiltag end blot Europol for at kunne give politiet de fornødne arbejdsredskaber. Dertil kommer dele af EU’s asyl- og udlændingepolitik. Desuden søger Norge generelt at styrke sin EU-deltagelse på det retspolitiske område.
 
Parallelaftaler efter norsk forbillede giver heller ikke de samme fordele som fuldt medlemskab. I forhold til Europol vil en aftale som Norges f.eks. ikke give dansk politi adgang til at søge direkte i EIS-databasen. Det kunne udgøre en alvorlig hæmsko for dansk politi.

Beholder vi retsforbeholdet, kan det betyde, at Norge fremover vil deltage i mere af EU’s retspolitik end Danmark. Der eksisterer med andre ord ingen model for, hvad det vil sige at stå uden for, som Danmark kan læne sig op ad.

Hovedkonklusioner
  • Danmark havner i en situation uden fortilfælde, hvis retsforbeholdet bevares, eller vi kun tilslutter os Europol. Det er ikke korrekt, at Danmarks situation i så fald vil minde om Norges.
  • Norge er ikke medlem af EU, men deltager i langt mere af det EU-retlige samarbejde end Europol, herunder hele Schengen-samarbejdet, dele af asylpolitikken, det udvidede politisamarbejde og Eurojust.
  • De forskellige dele af EU’s retspolitik er tæt forbundne. Hvis Danmark kun går med i Europol, risikerer det at skade politiets og myndighedernes muligheder for at sætte effektivt ind mod grænseoverskridende kriminalitet og terror.
  • Som EU-land vil Danmark næppe kunne få samarbejdsaftaler på alle de områder, hvor Norge i dag deltager. Det skyldes bl.a., at det juridiske grundlag for dansk deltagelse efter Lissabon-traktaten er den danske protokol om en tilvalgsordning.
  • Under alle omstændigheder vil en parallelaftale om Europol efter norsk forbillede stille Danmark dårligere end fuldt medlemskab. Norge har f.eks. ikke direkte adgang til Europols søgesystem EIS, som dansk politi er blandt de mest flittige brugere af.
  • Norge slutter sig jævnligt til nye dele af EU’s retspolitik, senest asylstøttekontoret EASO i 2014. Stod det til Norge, deltog de i endnu flere dele af samarbejdet. Men EU har bl.a. afvist et norsk ønske om at tilslutte sig aftalen om overførsel af fængslede udenlandske kriminelle til domsafsoning i deres hjemland.
  • Hvis Danmark bevarer retsforbeholdet, eller kun tilslutter sig Europol, kan det betyde, at Norge fremover vil deltage i mere af det EU-retlige samarbejde end Danmark.
Hent PDF

Download hele notatet om den norske model her

Tænketanken EUROPA har udarbejdet en omfattende række af notater og analyser om det danske retsforbehold. Læs mere om retsforbeholdet
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.