Notat

Nedtælling til budget-topmøde: Mellem spare- og kollisionskurs

Statsminister Mette Frederiksen taler om EU's budget på Europakonferencen 2020.

Resume Torsdag drager statsminister Mette Frederiksen til Bruxelles for at diskutere det kommende EU-topmøde om budgettet med rådsformand Charles Michel på tomandshånd. Fronterne er trukket skarpt op mellem ”Vennerne af samhørighed”, der tæller 17 EU-lande herunder Polen, Spanien, Grækenland og Ungarn, og på den anden side ”De sparsommelige fire”, der foruden Danmark tæller Sverige, Holland og Østrig. Michel har indkaldt til topmødet d. 20. februar ”uden fast bagkant”, men det er dog tvivlsomt, om mødet udvikler sig til et gennembrud i forhandlingerne.

Den danske regering kommer med et særdeles stramt mandat til forhandlingerne om EU’s flerårige budget (MFF), hvor den er klar til et dobbelt veto, hvis ikke budgettet 1) holdes på 1 pct. af EU-landenes BNI, og 2) fortsat giver Danmark en rabat. Herudover lægger Danmark stor vægt på, at der bliver plads til nye prioriteter som klima, forskning og sikring af ydre grænser. Regeringen har også mandat til at acceptere nye indtægter til EU, der kan bidrage til den grønne omstilling.

Mens den danske regerings linje om 1 pct. kolliderer med en stor del af de andre EU-landes positioner, så tyder noget på, at danskerne er mere optagede af indhold end af, at Danmark ikke skal betale mere. Et stort flertal vægter ifølge en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Tænketanken EUROPA, flere penge til f.eks. klima og sikring af ydre grænser højere end, at Danmark undgår at betale mere. Denne prioritering går igen hos samtlige partiers vælgere.

Hovedkonklusioner
  • EU’s stats- og regeringschefer er indkaldt til topmøde – uden fast bagkant – om EU’s næste flerårige budget (MFF) d. 20. februar 2020. Den danske regering kommer til mødet med et særdeles stramt mandat fra Folketinget.
  • Regeringen er klar til at nedlægge veto, hvis ikke budgettet 1) holdes på 1 pct. af EU-landenes BNI, og 2) fortsat giver Danmark en rabat. Desuden lægger regeringen stor vægt på, at der bliver plads til nye prioriteter som klima, forskning og sikring af ydre grænser.
  • En ny måling foretaget for Tænketanken EUROPA af Voxmeter viser, at 68 pct. af danskerne anser det for vigtigere, at danske mærkesager prioriteres i budgettet, end at Danmark ikke kommer til at betale mere til EU.
  • I alle partier repræsenteret i Folketinget er der et flertal på 50 pct. eller derover, som lægger højere vægt på at sikre danske mærkesager end på at Danmark ikke må betale mere.
  • Hos Socialdemokratiet og Venstres vælgere er andelen hhv. 74 pct. og 70 pct. for at sikre mærkesagerne.
  • To ud af tre støtter en grøn omstillingsfond, som kan hjælpe lande med særlige vanskeligheder til at omstille deres energi til mere klimavenlige former.
  • Den danske regering lægger op til, at Danmark kan støtte nye indtægtskilder til EU’s budget, som kan bidrage til at understøtte grøn omstilling.
  • Næsten tre ud af fire af de adspurgte i målingen er tilhængere af en ny EU-indtægt i form af en afgift på plastaffald som foreslået af Kommissionen.
  • EU’s budgetkommissær, Johannes Hahn, der netop af været i Danmark, finder det usandsynligt at Danmark og andre kan komme igennem med en meget restriktiv budgetlinje. Ifølge Kommissionen får Danmark bidraget til budgettet syv gange tilbage igen i form af fordelene ved det indre marked.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.