Notat

Nationalt ligemageri fordyrer reform af EU-Domstolen

EU-Domstolen har fået bevilliget flere dommere end ønsket

Resume Et stigende antal sager og lange sagsbehandlingstider har fået EU-Domstolen til at foreslå, at Retten, der ligger under Domstolen og tager sig af søgsmål fra private og virksomheder, tilføres 12 ekstra dommere. Forslaget fik i første omgang opbakning fra medlemslandene, Europa-Parlamentet og Kommissionen, men siden er der gået nationalpolitisk ligemageri reformen. Det har ført til, at det oprindelige forslag om 12 ekstra dommere er blevet til 28 – én pr. land.

Reformen har udviklet sig sådan, at ikke engang Retten, der tilføres ekstra ressourcer, ønsker den. Ifølge Retten er reformen, der koster mindst 100 mio. kroner årligt, direkte uhensigtsmæssig. Rettens præsident, Marc Jaeger, har i et brev til EU-landenes ministre i Rådet påpeget, at der er andre mere passende, mere effektive og mindre byrdefulde måder, hvorpå Retten kan styrkes.

Alligevel blev reformen vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i udgangen af 2015. Det til trods for at ordføreren i Europa-Parlamentet var stærkt kritisk over for reformen og trods advarsler fra dommere og andre jurister.

Hovedkonklusioner
  • På baggrund af et stigende antal sager ved EU’s domstole har man i en årrække forsøgt at reformere dem. Det nyeste initiativ betyder, at antallet af dommere ved EU’s anden-højeste domstol, Retten, fordobles fra de nuværende 28 til 56, hvilket svarer til to for hvert medlemsland.
  • Retten kan i sin nuværende form ikke følge med det stigende antal sager, og sagsbehandlingstiderne ligger blandt andet derfor ofte på flere år. Den lange ventetid har ført til erstatningssager mod Retten.
  • Der er dog de seneste år bl.a. pga. ansættelse af juridiske assistenter sket en væsentlig forbedring. Faktisk er sagsbehandlingstiden ved Retten faldet 10 pct. fra 2014 til 2015.
  • Der er dog alligevel bred enighed om, at en reform er nødvendig, men oprindeligt havde EU-Domstolen kun bedt om 12 ekstra dommere. Det er tvivlsomt, om 28 ekstra dommere er den bedste løsning.
  • Fordoblingen af dommerstanden skyldes, at medlemslandene ikke kunne blive enige om fordelingen af 12 ekstra dommere. Der gik med andre ord nationalpolitisk ligemageri i domstolsreformen.
  • Retten er imod reformen til trods for, at den sikres ekstra ressourcer. Præsidenten for Retten kalder direkte reformen uhensigtsmæssig, da den ikke står i et rimeligt forhold til det reelle behov. Flere dommere ved Retten har udtalt lignende kritik.
  • Det kritiseres desuden, at Personaleretten, der er en specialdomstol, nedlægges.
  • Andre løsninger på den stigende sagsmængde kunne være at ansætte mere juridisk personale, at oprette specialiserede domstole og at flytte sager fra Retten til Domstolen.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.