Notat

Nationalisering af EU-love skal forhindre britisk kaos

Storbritannien vil nationaliserer EU-love

Resume Storbritanniens premierminister Theresa May har annonceret, at hun inden udgangen af marts vil aktivere artikel 50, og hun har i interviews sagt, at målet er at træde helt ud og få kontrol over britiske love. Spørgsmålet er, om hun kan indfri dette løfte over for de britiske vælgere. Den strategi, som May har lagt, rummer nemlig en række udfordringer af juridisk art. Aktiviteringen af artikel 50 bliver startskuddet til Storbritanniens udtrædelse af EU-samarbejdet og dermed en periode præget af stor usikkerhed både om, hvad der skal ske med de rettigheder og forpligtelser, der stammer fra EU-samarbejdet, men også om, hvor lang tid udmeldelsesprocessen vil tage.

May har lovet en såkaldt ophævelseslov (The Great Repeal Bill), som vil ophæve Storbritanniens tiltrædelseslov til EU-samarbejdet og gøre op med EU-rettens forrang over britisk national lov samt EU-Domstolens jurisdiktion i Storbritannien, men samtidig vil hun implementere al EU-lovgivningen ind i britisk ret for købe sig tid og undgå, at der opstår det juridisk tomrum.

Mays lovforslag er meget komplekst og vil være en af historiens største juridiske transplantationer. Efter 43 års juridisk integration mellem Storbritaninnien og EU vil det være en vanskelig opgave at udrede britisk lovgivning fra EU-retten. Det vil kræve meget tid og mange ressourcer. Ironisk nok vil netop ophævelsesloven medføre, at store dele af EU-retten fortsat vil forblive retskraftig i et godt stykke tid efter Brexit. Det sker dog uden den sikkerhed, som følger af EU-Domstolens tilsyn med medlemsstaten og EU-rettens principper om effektiv virkning og ensartede fortolkning af reglerne. Mays ophævelseslov åbner i realiteten en Pandoras æske, der efter alt at dømme vil efterlade en række uløste problemer.

(Dette notat er udarbejdet for Tænketanken EUROPA af cand.jur. og LLM i EU-ret, Anders Mihle.)

Hovedkonklusioner
  • Theresa Mays udmeldinger om en ophævelseslov (The Great Repeal Bill) sigter på den ene side mod at frigøre Storbritannien fra EU-Domstolens jurisdiktion, men på den anden side på at skabe stabilitet ved i første omgang at implementere EU-lovgivningen direkte ind i national, britisk lov.
  • Det vil i udgangspunktet ikke have nogen påvirkning på, hvordan EU-retten virker for de resterende 27 EU-lande, men vil have stor betydning for, hvordan reglerne virker i Storbritannien.
  • EU-retten afholder ikke Storbritannien fra at fortsætte med at anvende EU-regler. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de resterende 27 EU-medlemsstater vil ophøre med at være forpligtet til at overholde EU-retten i forhold til Storbritannien. 
  • Samlet set efterlader det os med spørgsmålet om, hvad hele Mays ide er med at forpligte Storbritannien til at følge EU-retten, når den ikke samtidig forpligter EU over for Storbritannien?
  • Det er endvidere vanskeligt at overføre EU-regler til national lovgivning, da EU-retten bygger på forrangsprincippet, konformfortolkning, proportionalitetsprincippet, kontrol af implementering og mulighed for sanktioner.
  • Ophævelseslovens særlige blanding af EU-regler og nationale regler må formodes at modarbejde EU’s raison d’être og komplicere Storbritanniens eget regelsæt.
  • Storbritannien vil uanset resultatet af forhandlingerne med EU ende med, at EU-retten fortsat følges på en række retsområder, som før blev reguleret af EU.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.