Notat

Migrationsreform kan blive alt eller intet for Danmark

Når Det Europæiske Råd samles for at vedtage

Resume 21 ud af 23 initiativer, som udgør Kommissionens udspil til en reform af EU’s migrationspolitik, er omfattet af det danske retsforbehold. Det viser en gennemgang af de centrale forslag, som Tænketanken EUROPA har foretaget.
 
Selv om Danmark ikke har haft indflydelse på udformningen af disse initiativer og heller ikke vil have stemmeret i Det Europæiske Råd, når lovgivningen skal vedtages, vil en stor del alligevel få virkning i Danmark. 11 initiativer falder nemlig under den såkaldte Schengen-teknikalitet og to vedrører parallelaftaler. Hvis Danmark afviser ny lovgivning på disse områder, kan Danmark i værste fald være nødt til at forlade Schengen- eller Dublin-samarbejdet, som vurderes at være i klar dansk interesse.
 
Danmark kan meget vel ende i en alt-eller-intet-situation, hvor vi er nødt til at acceptere lovgivning, vi ikke har haft indflydelse på, fordi omkostningerne ved at afvise den er for store. Det gælder især ift. Dublin-forordningen, som ventes at kunne udvikle sig en særdeles penibel situation for den danske regering. Kommissionen presser på for, at de europæiske stats- og regeringschefer skal blive enige om nye regler ved Rådsmødet i juni. Herefter begynder forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Alt efter resultaterne af disse forhandlinger, skal Danmark inden for 30 dage tage en beslutning om, hvorvidt vi vil tiltræde reglerne.
 
Situationen udstiller, at forbeholdene ikke styrker dansk suverænitet, men nærmere reducerer os til at indrette os efter andre landes præmisser på områder, som anses for at være vitale for danske interesser.

Hovedkonklusioner
  • 21 ud af 23 forslag fra Kommissionen til revision af EU’s migrationspolitik er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark har ingen indflydelse på forhandlingerne og kan ikke stemme i Det Europæiske Råd.
  • 11 af forslagene kan dog alligevel få retsvirkning i Danmark på grund af Schengen-teknikaliteten, hvor Danmark har lovet automatisk at gennemføre nye Schengen-regler. Ellers ryger vi ud af samarbejdet.
  • Danmark er i særlig grad udfordret af Kommissionens forslag til nye Dublin-regler. Her kan Danmark blive tvunget til at vælge mellem at acceptere en permanent fordeling af flygtninge eller at forlade samarbejdet.
  • Danmark har en parallelaftale for Dublin-samarbejdet, men gennemfører vi ikke de nye EU-regler, kan vi miste muligheden for at sende asylansøgere retur til det første EU-land, de ankom til.
  • Modsat Danmark har Irland mulighed for at fortsætte i de gamle regler og dermed undgå en solidarisk fordeling, fordi de har en tilvalgsordning. Det giver Irland større valgfrihed end Danmark, der ved folkeafstemningen i december 2015 sagde nej til tilvalgsordningen.
  • Kommissionen presser på for at Det Europæiske Råd allerede på mødet i juni skal enes om en reform af Dublin-forordningen. Når reformen er vedtaget i samråd med Europa-Parlamentet, har de danske politikere blot 30 dage til at tage stilling til, om man ønsker at deltage de nye regler.
  • Danmark kan forsøge at forhandle en tredjelandsaftale med EU om Dublin, men det er svært at se, hvorfor EU skulle give Danmark adgang til at nyde godt af reglerne, hvis Danmark ikke vil bidrage – f.eks. mht. til en permanente fordeling af asylansøgere.
  • Retsforbeholdet har den konsekvens, at Danmark ikke kan gå med i otte af de 23 forslag fra Kommissionen. Det omhandler f.eks. ensartet modtagelsesforhold i medlemslandene og mindre forskel mellem anerkendelsesprocenterne i forskellige medlemslande.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.