Debat

Merkel schafft das

Merkels politik har været med til at nedbringe antallet af flygtninge og migranter i Europa

Resume Angela Merkel er flere steder blevet udråbt som syndebuk for EU's manglende håndtering af flygtningekrisen. Men sandheden er, at Merkels politik nu for alvor er begyndt at virke.

Valget i den tyske delstat, Mecklenburg-Vorpommern, hvor det indvandrerfjendtlige AfD med 21 pct. af stemmerne overhalede Angela Merkels kristendemokratiske parti, har i den forløbne uge ført til fornyet kritik af forbundskanslerens flygtningepolitik.
 
"Borgernes følelser kan ikke længere ignoreres," sagde Bayerns finansminister og krævede en langt skrappere udlændingepolitik. Og i Danmark har flere røster – fra Dansk Folkepartis Søren Espersen til Karen Jespersen og Ralf Pittelkow – skruet op for Anti-Merkelismen.
 
De hævder bl.a., at Merkels famøse ord, "Wir schaffen das", var en udløsende årsag til, at Europa blev løbet over ende af håbefulde flygtninge og migranter i 2015. Men faktisk var det Merkels vicekansler og SPD-formanden, Sigmar Gabriel, der første gang brugte ordene "Wir schaffen das" – otte dage før Merkel gjorde ordene til sine egne.
 
Den virkelige gamechanger kom, da Tyskland 21. august 2015 ensidigt besluttede at suspendere EU’s Dublin-regler over for syriske flygtninge. Det skete i solidaritet med Grækenland og Italien, der allerede var overbelastede, fordi ISIS’ militære offensiv i Syrien i forsommeren havde sendt mange på flugt til Europa. Konsekvensen af at suspendere de fælles EU-regler var meget store, og var med til at få mange flere flygtninge og migranter til at søge til Europa. Det er der næppe tvivl om i dag.
 
Regeringer svigtede
 
Men den forsimplede debat, der alene gør Merkel til hovedsyndebukken ignorerer de mange vigtige push-faktorer, der også var i spil: Efter ISIS-offensiven kom Syriens anmodning til Putins Rusland i juli 2015 om at involvere sig militært i krigen, og russerne gik ind i august. At FN samtidig havde måttet skære ned på nødhjælpsrationerne i regionens flygtningelejre på grund af for lille humanitær hjælp fra verdens lande, fik dråben til at flyde over, og satte befolkningerne i bevægelse. At zoome ind på (Gabriels ord) “Wir schaffen das” er stærkt misvisende, for der er mange flere faktorer på spil.
 
Over en million flygtninge kom til Europa i 2015, og det skabte uro og kaos. Regeringer, der burde have skabt orden og sikkerhed og registreret alle tilrejsende, svigtede undervejs retsstatens principper. I dette kaos rekrutterede de xenofobiske partier.
 
Det var uskønt. Mange borgere sagde først velkommen for siden at vende ryggen til i frygt, fordi folk følte, at vore samfund ikke kan klare så mange mennesker på så kort tid.
 
EU har holdt en række topmøder for at finde løsninger på udfordringen. Og man må her forvente at flygtningespørgsmålet og behovet for stærkere ydre grænsekontrol i Europa, også vil komme på dagsordenen ved Bratislava-topmødet den 16. september.
 
Europa-Kommissionen har i over et år presset på for en samlet asyl- og flygtningepolitik, som en række medlemslande stadig blokerer eller forsinker. Det er ikke EU, der er problemet i denne sag. Det er snarere modvillige og til tider bagstræberiske medlemslande.
 
Merkels politik virker
 
Angela Merkel har – trods sin noget overilede 2015 suspension af EU-reglerne – dog spillet en afgørende hovedrolle for også at nedbringe flygtningestrømmen igen. Hun har siden efteråret 2015 arbejdet stenhårdt på at afsikre Europas ydre grænser.
 
Merkel banede frem for nogen vej for den bilaterale aftale mellem EU og Tyrkiet, der sikret et monumentalt fald i antallet af asylansøgere på vej til Europa. Allerede 13. september 2015 indførte Tyskland midlertidig grænsekontrol, men Merkel kiggede ikke bare indad, hun arbejdede samtidig målrettet på at finde en fælles europæisk løsning.
 
I oktober 2015 var Merkel i Ankara for at overtale Tyrkiet til at skærpe grænsekontrollen. I november 2015 gik Tyskland atter tilbage til at følge Dublin-reglerne, og siden da er antallet af flygtninge og migranter i Europa faldet.
 
I marts 2016 kom det afgørende gennembrud, da EU fik Tyrkiet-aftalen endelig på plads, og siden da er antallet af flygtninge over Ægæerhavet fra Tyrkiet til Grækenland styrtdykket. Fra ialt 151.452 flygtninge i første kvartal af 2016 til 3650 i april, og helt ned til 1554 i juni. Merkels politik virker Big Time.
 
I august er der kun kommet ca. 3 pct. til Grækenland i forhold til sidste år i august. Antallet af flygtninge fra Libyen til Italien samtidig er steget siden marts, men totalt ligger den rute under antallet fra sidste år. Trods fraværet af en stabil regering i Libyen, og det giver menneskesmuglere friere spillerum, så flygter relativt få mennesker ad denne farlige rute – et tal svarende til under 0,2 promille af indbyggertalllet i EU.
 
Uskøn men effektiv aftale med Tyrkiet
 
Selv om vores nærområder plages af krige, politisk ustabilitet og er fyldt med nye trusler, må vi konstatere, er EU atter ved at få kontrol over situationen.
 
Ikke på grund danske politikeres løbende udmeldinger og beslutninger om at indføre stikprøvekontrol ved de danske grænser. Men frem for noget på grund af Merkels ihærdige indsats med at få lukket af for tilstrømningen fra Tyrkiet.
 
Viktor Orban lavede efteråret 2015 en pigtrådsmur for at skærme sit land af, og det sænkede for en tid presset på Ungarn, men det var først efter Angela Merkel lagde arm med Tyrkiet, at hele Europa – og herunder Danmark – fik en løsning, der virkelig gjorde en forskel.
 
Aftalen med Tyrkiet er ud fra humanitære og værdimæssige standarder ikke en smuk aftale. Men realpolitisk virker den. Det hjælper også, at den vestlige Balkan-ruten blev lukket i marts, for så er det ikke hele Europa, men snarere Grækenland, der kommer i klemme, hvis Erdogan pludselig åbner grænserne igen. Udviklingen i Erdogans Tyrkiet er dybt bekymrende og kan føre til nye tilbageslag, men foreløbig holder grænseaftalen.
 
Effekten af den fælleseuropæiske indsats har Danmark virkelig nydt godt af. Faktisk bør man tillægge Angela Merkel en pæn del af æren for, at de månedlige asylansøgertal i Danmark siden april er faldet til omkring 400 om måneden – imod 5104 i november, 2742 i december og 1647 i januar 2016.
 
Grænsekontrol har begrænset effekt
 
Nogle politikere, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og fremtrædende DF’ere, påstår, at regeringens midlertidige grænsekontrol ved den tyske grænse har beskyttet Danmark mod en ukontrolleret strøm af flygtninge. Men faktisk var der et langt større fald i antallet af asylansøgere, før grænsekontrollen blev genindført.
 
Effekten af Danmarks stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse er meget begrænset, og det er i langt højere grad politiske beslutninger syd for grænsen, der har gjort en forskel i denne sammenhæng.
 
For også i Tyskland har man måned for måned, siden novembers højdepunkt, set et kraftigt fald. I årets første tre måneder var det kun 170.000 flygtninge og migranter, der kom til Tyskland udefra, mod over en halv million i de sidste tre måneder af 2015. Og Tyskland har som Danmark oplevet et kraftigt dyk i flygtningestrømmen fra april 2016 og fremefter.
 
Med cirka 400 flygtninge pr. måned siden april kommer der nu færre asylansøgere til Danmark end i efteråret 2011 og foråret 2012. Det viser, at Danmark ikke befinder sig i nødsituation, men snarere er på vej tilbage til tidligere tiders relativt lave tal. Det er ikke mere, end vi kan klare. Hvis der er politisk vilje til det.
 
Den politiske debat i Danmark er dog stadig meget polariseret, og fronterne er trukket kraftigt op. Men der mangler en anerkendelse af, at de europæiske rammevilkår er under hastig forandring.
 
Flygtningepresset er ikke længere på det rekordhøje niveau, som vi oplevede i efteråret 2015. Der er i Europa registreret en kraftig nedgang i antallet af flygtninge og økonomiske migranter. Hvornår begynder disse nye realiteter at sætte deres præg på den danske debat?
 
I stedet for at føre debatten som om, at vi befinder os i en nødsituation, hvor der skal indføres nødbremser, og Danmark har brug for at gribe til nødværge, er det på tide at anerkende, at situationen i Europa er forandret markant.
 
Tak til Merkel
 
Selv om der stadig er en pukkel på cirka en million asylansøgere i Europa, der venter på at få deres sag afgjort, og selv om EU-landene har en enorm udfordring med at fordele flygtninge og at sikre integration, er der sket store fremskridt siden sidste års kaos.
 
Alene i 2015 har EU-landene beordret hjemsendelser af over en halv million økonomiske migranter, der i følge konventionerne ikke har krav på beskyttelse. Desuden har EU besluttet sig for at lave en skrappere kontrol med Europas ydre grænser med etablering af et nyt fælles grænse- og kystværn.
 
Europa-Kommissionen har i juli fremlagt et forslag til et nyt fælles europæisk asylsystem, der vil sikre bedre, skrappere og mere fair regler. Hurtigere hjemsendelse af grundløse asylansøgere er på vej.
 
Der er forslag til en reform af Dublin-reglerne, så alle medlemslande tager en fair og solidarisk del af byrderne.
 
Eurodac-systemet reformeres, og man vil lave et nyt fælles europæisk visumsystem, der efter amerikansk ESTA-forbillede, sikrer ordentlig registrering af alle indrejsende.
 
De fælles europæiske løsninger får afgørende betydning for Danmark, også selv om vi har et EU-forbehold.
 
Merkels Tyrkiet-aftale har langt større effekt for Danmark end regeringens midlertidige grænsekontrol, og den seneste snak om en national nødbremse over for Dublin-reglerne forekommer helt afkoblet fra de nye realiteter i Europa, hvor flygtningetallet er faldet dramatisk. Takket være Merkel. Og fælles europæiske initiativer. Ikke på grund af isoleret dansk symbolpolitik.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.