Notat

Mays Brexit under pres af britisk parlament

Britisk parlament ønsker indflydelse på Brexit

Resume Theresa Mays regering er af den britiske landsret blevet pålagt at søge godkendelse fra det britiske parlament for at kunne starte udmeldelsesforhandlingerne med EU. Afgørelsen er anket til højesteret, som ventes at afsige endelig dom i begyndelsen af januar 2017. Dommen vil få stor betydning for, hvem der kommer til at bestemme rammerne for Storbritanniens exit fra EU.

Stadfæster højesteretten afgørelsen, skal Parlamentet godkende aktiveringen af artikel 50 og kan derigennem være med til at bestemme konturerne af den britiske forhandlingsposition. Det kan få betydning for, om den britiske regering kommer til at gå efter et ”hårdt” eller ”blødt” Brexit i forhandlingerne med EU. Går højesteret derimod imod landsretten, vil det være op til den britiske regering at bestemme, hvornår artikel 50 aktiveres og hvilket Brexit, man vil gå efter. Til gengæld kan regeringen være nødt til at spørge Parlamentet på et senere tidspunkt, når en aftale mellem EU og Storbritannien foreligger. Et afgørende forhold er, hvorvidt retten ser aktiveringen artikel 50 som irreversibel – uden mulighed for at fortryde.

Paradoksalt nok argumenterede flere fremtrædende personer i den britiske regering for Brexit med henvisning til større parlamentarisk kontrol i Storbritannien, men nu kæmper regeringen med næb og klør for at forhindre Parlamentets godkendelse. En stadfæstelse af landsrettens afgørelse vil selvsagt være en sejr for Parlamentet. Skulle dette blive tilfældet, afhænger Parlamentets indflydelse dog af, om det skal give sin godkendelse ved lov eller ved et beslutningsforslag. Samtidig kan en række andre faktorer spille ind og presse Theresa Mays tidsplan for Brexit.

Hovedkonklusioner
  • Hvis den britiske højesteret stadfæster landsrettens dom om, at aktiveringen af artikel 50 kræver parlamentsgodkendelse, kan det have betydning for, hvilken forhandlingsposition regeringen ender med.
  • Parlamentsgodkendelse kan ske ad flere veje: Enten ved lov eller ved et beslutningsforslag, der giver det britiske parlament indflydelse på regeringens kurs.
  • Parlamentet har størst indflydelse, hvis godkendelse søges gennem lov. Det er det værst tænkelige scenarie for den britiske regering, da det kan forsinke aktiveringen af artikel 50 i op mod et år og i yderste konsekvens føre til udskrivningen af parlamentsvalg.
  • Parlamentet får mindst indflydelse, hvis godkendelsen sker gennem et beslutningsforslag. Det kan i princippet vedtages efter få timers debat i Parlamentet og en enkelt afstemning.
  • Foruden det britiske parlament kan også EU-domstolen forsinke processen mod Brexit. Den britiske højesteret er principielt forpligtet til at forelægge fortolkningen af artikel 50 for EU-domstolen, med mindre fortolkningen er åbenbar. Det gælder særligt spørgsmålet om, hvorvidt aktiveringen af artikel 50 er irreversibel.
  • Den britiske premierminister, Theresa May, kan derfor være nødt til at skubbe hendes tidsplan, selv om hun har lovet at aktivere artikel 50 inden udgangen af marts 2017. Der kan meget vel gå længere tid.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.