Update

Margrethes europæiske valg

Resume Margrethe Vestager kan via en tung post i Kommissionens inderkreds meget vel få større indflydelse på danskernes hverdag, end hun hidtil har haft som økonomi- og indenrigsminister.

Denne analyse blev bragt i Berlingske 6. september 2014

Det har undret mange, at en af Danmarks stærkeste og mægtigste ministre over­hovedet, Margrethe Vestager, har opgivet sine danske ministerposter og sin formandspost i Radikale Venstre for at blive en del af Europa-Kommissionen. Fra at være en nøglespiller i dansk politik, som alle økonomiske reformer drejer sig om, skal hun til at lære et nyt magtspil. Kommissionen har initiativretten i EUs lovmaskine, og den må konstant dele magten og finde kompromisser med såvel Ministerrådet som Europa-Parlamentet.

Men faktisk er det slet ikke sikkert, at Vestager vil miste magt. Tværtimod kan hun fra en tung post i Kommissionens kerne meget vel få større indflydelse på danskernes hverdag, end hun hidtil har haft som økonomi- og indenrigsminister.

Det kan lyde paradoksalt, men Vestager har allerede med EUs finanspagt erfaret, at der er sat stramme rammer for finansloven i Danmark. Disse er videreført helt ud til kommunerne via en dansk budgetlov, der oversætter den europæiske finanspagt til dansk, så det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke ryger over 0,5 procent af BNP.

EU griber dybt ind i dansk politik

Ikke blot i finanspolitikken spiller EU en nøglerolle. På en stribe politikområder griber direktiver og forordninger, som Kommissionen har taget initiativ til, dybt ind på alle niveauer i Danmark; fra miljø og energi til konkurrencepolitik, udbudsregler og arbejdsmarkedet.

I takt med bl.a. udrulningen af det indre marked er EUs regler blevet mere ind­gribende i dansk politik. Det indre marked har skabt en betydelig velstandsfremgang viser en omfattende analyse foretaget af den tyske Bertelsmann Stiftung, og Danmark er et af de lande, der har relativt størst økonomisk gevinst af det indre marked.

Men rent politisk har det samtidig vævet de gensidige bånd mellem det nationale og europæiske niveau endnu tættere. Fortidens mere abstrakte suverænitetsspørgsmål forvandles i praksis, og Lissabon-traktaten har lagt det i nye rammer. På miljøområdet menes over 60 pct. af alle danske love og regler at være direkte eller indirekte påvirket af EU.

Også på klima- og energiområdet er tendensen til europæisering tydelig, og på topmødet i oktober vil EU lægge en ny energipolitisk linje med klare fælles mål for CO2-reduktioner, energieffektiviseringer og andelen af vedvarende energi. I den anden ende af yderskalaen ligger skoler, børnehaver, sociale institutioner og ældreområdet, hvor EU stadig ikke har ret meget indflydelse.

Forskerne har svært ved at sætte en endelig procentsats på, hvor stor andel af dansk lovgivning, der på en eller anden måde er berørt eller ligefrem afgjort af EU-direktiver, forordninger og domme fra EU-Domstolen. Men som økonomi- og indenrigsminister har Vestager givet erfaret, at der er tale om en ikke ubetydelig andel.

En analyse foretaget for Danske Regioner viste i 2011, at 53 pct. af regionsrådenes dagsordener var påvirket af EU. Og i 2013 viste en KL-analyse af 40 kommunalbestyrelses-dagsordener i ti forskellige kommuner, at 47 pct. af alle punkter på kommunernes dags­orden er direkte eller indirekte påvirket af EU-beslutninger. Den kommunalpolitiske virkelighed er i stigende grad også en europæisk virkelighed, f.eks. når kommunerne arbejder på at holde sig inden for budget­loven – dvs. EUs finanspagt. Eller når de skal navigere efter EUs nye udbudsdirektiv, der senest er moderniseret i 2013, og nu skal omsættes til dansk lov.

Den direkte vej til magten

Margrethe Vestager har foreløbig udsigt til fem spændende år. Som kommissær vil hun få dyb indsigt i alle vigtige nye lovgivnings­initiativer, der er på vej i EU. Og hun får en privilegeret udsigtspost, hvor hun tidligt drøfter forslag, som danske politikere først senere får på Christiansborg, i regionerne og i kommunalbestyrelserne. Det vil give hende betydelig indflydelse, ikke mindst hvis hun forstår at gribe den. Hun træder frem i forreste række i Europas lovgivningsproces. Selv om hun og resten af kommissionskollegiet formelt set først skal godkendes efter høringer i Europa-Parlamentet, er det med garanti en langt mere sikker og direkte adgang til magten end at vente på et usikkert udfald af næste folketingsvalg.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.