Debat

Magtbalancen i EU-Parlamentet ser ud til at blive uforudsigelig

Dette indlæg blev bragt i Politiken d. 26. maj 2019.

Et fragmenteret parlament kan gøre udviklingen på en række centrale politikområder mere uforudsigelig. I værste fald kan det føre til politiske hårdknuder og handlingslammelse på områder som klima, det indre marked og migration.

Det er valgdag! I dag skal danskerne afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa de næste fem år. 
Klokken 23 kommer de første valgresultater for hele EU, men først i morgen kender vi det endelige resultat. Meningsmålingerne, som plejer at holde nogenlunde stik ved EU-parlamentsvalg, har længe vist, at et mere fragmenteret parlament meget vel kan se dagens lys.

For det første skrumper koalitionen mellem parlamentets to største grupper, centrum-højre (EPP) og centrum-venstre (S&D), så de ikke længere alene kan mønstre et flertal. Det er første gang, siden det første direkte valg blev afholdt i 1979. 

For det andet ser den liberale midtergruppe, Alde, ud til at blive styrket, hvis den franske præsident, Emmanuel Macrons, parti, En Marche! (EM), som ventet tilslutter sig gruppen. Det gør dem potentielt til kongemagere i en superkoalition sammen med EPP og S&D. Det er i øvrigt også i Alde, at Margrethe Vestager hører til.

For det tredje bliver den populistiske højrefløj styrket med den italienske indenrigsminister, Matteo Salivinis, nye højrefløjsalliance, Europæisk Alliance for Folk og Nationer (EAPN). Alliancen ønsker at danne en ny EU-skeptisk gruppe i EU-Parlamentet efter valget. 

Ud over italienske Lega tæller alliancen blandt andre Dansk Folkeparti, franske National Samling, tyske Alternative für Deutschland og Frihedspartiet i Østrig.

EAPN ser ud til at få en størrelse, der kan give adgang til indflydelsesrige poster i EU-Parlamentet. Flere af partierne er dog også tynget af skandalesager. 

Senest har Frihedspartiet i Østrig trukket sig fra regeringen, da formand Heinz-Christian Strache er blevet afsløret i at tilbyde statslige kontrakter til – hvad han troede var – en hovedrig russisk forretningskvinde til gengæld for partistøtte.

Et fragmenteret parlament kan gøre udviklingen på en række centrale politikområder mere uforudsigelig. I værste fald kan det føre til politiske hårdknuder og handlingslammelse på områder som klima, det indre marked og migration. Det vil få betydning for, hvad og hvor meget EU kan gøre på en lang række afgørende politikområder de næste fem år.

De sidste fem år har EPP og S&D stemt sammen i 73 pct. af afstemningerne, hvilket har været ensbetydende med flertal. I det kommende parlament skal Alde eller ydrefløjene med. Det gør det sværere at koordinere både inden for og mellem de store grupper. 

En koalition mellem EPP, S&D og Alde eksisterer allerede i dag på en lang række områder såsom budgettet, international handel og økonomisk politik. Her vil arbejdet muligvis kunne fortsætte nogenlunde som tidligere.

Til gengæld vil der opstå udfordringer, når det kommer til områder, der i dag er kendetegnet ved klare højre-venstre-skel i parlamentet, for eksempel miljø og klima, det indre marked, industripolitik og social- og beskæftigelsespolitik.

Her stemmer S&D og EPP ofte forskelligt, og det er usikkert, om det kommende parlament kan samle solide flertal. Mens de EU-skeptiske partier spås tilbagegang i Danmark, står de til at gå frem på europæisk plan. Det vil ske på bekostning af både rød og blå blok i parlamentet.

Selv med Alde-gruppen bliver det umuligt for rød blok og svært for blå blok at samle det nødvendige flertal på 378 parlamentsmedlemmer. Derfor bliver det ikke længere muligt at få klare centrum-højre- eller centrum-venstre-koalitioner på bestemte politikområder. 

S&D og EPP bliver nødt til at samarbejde med støtte fra andre grupper på områder, hvor de ofte står ideologisk langt fra hinanden. I dag stemmer EPP ofte sammen med Alde og den konservative gruppe, ECR, på klima- og miljøpolitikken. Fremover må de politiske grupper enten søge støtte hos de højreorienterede populister eller venstrefløjen for at mønstre et flertal.

Salvinis EAPN består af partier, der ofte ønsker lavere standarder på klimaområdet end resten af parlamentets grupper. Alternativt må EPP, Alde og ECR rette snuden mod S&D, der ofte ønsker højere klimastandarder.

Den populistiske højrefløj har de bedste chancer for at få indflydelse, hvor en bred koalition er skrøbelig. Det kunne være områder som migration, klima og skatteområdet. Altså områder, hvor mange danskere efterspørger fælles løsninger.

Hvis mere nationalistiske kræfter får markant fremgang ved valget, vil det efter alt at dømme svække kampen mod blandt andet skattely og -unddragelse. Magten på skatteområdet ligger fortsat hos de enkelte medlemslande. Flere skandalesager har imidlertid været med til at lægge pres på kommissionen og landene for at styrke den fælles indsats mod skatteunddragelse i Europa.

Uforudsigeligheden kan desuden svække parlamentets position over for de andre EU-institutioner. Kommissionen har indtil nu set parlamentet som en alliancepartner over for Ministerrådet på områder som klima-, asyl- og beskæftigelsespolitik. 

Kan EU-Parlamentet ikke blive enig med sig selv, vil det være en mindre pålidelig alliancepartner for kommissionen og stå svagere i forhold til rådet. Valget i dag er afgørende. Derfor er det vigtigt, at alle giver deres stemme til kende. 

Godt valg.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.