Kommentar

Lyt til danskerne, fjern forsvars-forbeholdet

Hvis politikerne turde lytte til befolkningen, ville de afskaffe forsvarsforbeholdet. Et solidt flertal er for en afskaffelse, og i marts viste en Greens måling for Dagbladet Børsen, at 65 pct. af danskerne ønsker et tættere forsvarssamarbejde i EU.

Der er en række grunde til, at Danmark snart bør opgive det 24 år gamle forbehold.

Den første grund: Vladimir Putin. Ruslands invasion af Krim og destabilisering af Ukraine gør, at vi ikke kan vide os sikre på, om Rusland under Putin vil respektere de territoriale grænser i Europa.

"Danmarks og Europas nærområder er blevet mindre sikre,” fastslog ambassadør Peter Taksøe sidste år. “Geografisk er truslerne fra terrorisme og skrøbelige stater rykket tættere på, og Ruslands handlinger underminerer den europæiske sikkerhedsorden og tilfører en trusselsdimension, der ikke var forudset for få år siden."

Putin har ført en ekspansionistisk stormagtspolitik, og efter russiske bombetogter i Syrien fra august 2015 har Rusland udvidet sit engagement i Mellemøsten. Bombningerne var medvirkende til, at flygtningestrømmen steg eksplosivt i 2015/16 fra Mellemøsten til EU-landene. EU-landene bør gøre sig strategiske overvejelser om den fremtidige sikkerhedsorden i forhold til Rusland, Mellemøsten, Afrika og Balkan. EU kan ikke bare nøjes med soft power, handel og diplomati, men trænger også til en stærkere militær dimension.

Den anden grund: Donald Trump.

Trump har flere gange lovprist Putin, men han har også skabt øget usikkerhed i Europa. Han har opmuntret andre EU-lande til at følge Storbritannien ud af EU.

I de sidste 70 år kunne vi stole på, at USA ville forsvare demokratiske lande i Europa, men Trump har kaldt NATO ”forældet” og sår tvivl ved, om USA føler sig forpligtet af Atlantpagtens artikel 5 om solidarisk forsvar af medlemslande. Det er uklart, hvor USA er på vej hen.

Trumps beslutning om at bombe i Syrien i kølvandet på Bashar Al-Assads formodede brug af kemiske våben mod civilbefolkningen, har fået støtte fra EU-landene. Der bør skrides ind, når diktatorer laver krigsforbrydelser med kemiske våben. Det får store konsekvenser, hvis Trump forfølger et regimeskifte i Syrien, men kan/vil USA trække en streg i sandet overfor Rusland, der har støttet Assad-regimet?

Den tredje grund: Brexit.

Med briternes farvel til EU fjernes en stopklods for tættere forsvarssamarbejde i EU, som Tyskland og Frankrig ønsker. I fire ud af fem scenarier i Kommissionens hvidbog om fremtidens EU lægger op til et styrket forsvarssamarbejde. EU-landene bruger 200 mia. euro om året på forsvaret, og globalt overgås EU28 kun af USA, der bruger dobbelt så meget på militæret. Brexit reducerer EU´s samlede militære kapacitet med en fjerdedel, men flere EU-lande er i gang med at øge forsvarsudgifterne. USA ønsker også, at europæerne tager større ansvar for forsvaret af Europa, så forsvarsudgifterne når mindst 2 pct. af BNP.

Den fjerde grund: Danmark bør søge indflydelse på fremtidens europæiske forsvar.

Danmark kan som eneste land ikke deltage i EU´s operationer imod pirater ud for Somalias kyst eller destruktion af menneskesmuglernes både i Middelhavet. Selv ikke EU-lande kan deltage i EU´s militære kampgrupper og gå med i EU´s fredsbevarende og –skabende operationer, der stabiliserer vore nærområder. Det er oplagt i dansk interesse at bidrage. Så længe vi står udenfor, kan vi ikke få indflydelse. EU-landene søger "strategisk autonomi" i sikkerheds- og forsvarspolitikken. EU bliver ikke en militær union, men kan blive en stærk europæisk søjle i NATO, der om nødvendigt også kan operere selvstændigt. I begyndelsen af marts besluttede EU-landene at oprette en lille militær kommandoenhed kaldet MPCC i Bruxelles, der skal lede fredsskabende missioner i Afrika. I en æra med massemigrationer fra Afrika kan det blive endnu vigtigere.

Den femte grund: Det er mere effektivt at samarbejde om militæret i EU.

Over 80 pct. af alle indkøb af militært udstyr i EU sker isoleret i medlemslandene. Forskellige nationale specifikationer og krav gør det meget dyrere. USA bruger i dag dobbelt så meget på indkøb af militært udstyr som EU-landene, men USA får ti gange så meget for pengene. Tyskland presser derfor på for at få flere fælles militærindkøb med fælles europæiske standarder, der kan sænke omkostningerne og styrke konkurrenceevnen for Europas militærindustri. Det er i dansk interesse at tage del i den udvikling i stedet for at stå udenfor.

Indlægget blev første gang bragt i Jyllands-Posten den 19. april 2017.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.