Debat

Lidt perspektiv på grænse-kontrollen, tak

Resume Grænsekontrol fanger naturligvis kriminielle. Men den seneste opgørelse tyder ikke på, at det er en fornuftig måde at bruge politiets ressourcer på.

”Grænsekontrol afslører omfattende kriminalitet” lød overskriften på en historie i Berlingske, 27. august 2017, der bygger på en ny opgørelse over bl.a. sigelser mod menneskesmuglere som følge af grænsekontrol.

I artiklen citeres folketingsmedlem Claus Kvist Hansen (DF), og han er ikke i tvivl: Tallene bør føre til en fremtidig styrkelse af indsatsen og at grænsekontrollen gøres permanent.
 
Det er Claus Kvist Hansen selv, der i juni stillede spørgsmål til justitsministeren om præcis de tal, som fremgår af artiklen. Det kan undre, at journalisten ikke forsøger at sætte tallene i kontekst, men i stedet giver Claus Kvist Hansen fuld medvind. Artiklen er blevet delt flittigt af fortalere for grænsekontrol, men isoleret set siger tallene meget lidt om effekten af kontrollen.
 
Tillad mig derfor at bringe lidt perspektiv til historien:
 
Af det seneste svar fra justitsministeren til Claus Kvist Hansen fremgår det, at der er blevet rejst 331 sigelser om menneskesmugling i forbindelse med grænsekontrollen siden den blev indført 4. januar 2016.

Det lyder måske voldsomt, og én sigtelse er naturligvis én for mange, men det er altså færre end i 2015 alene, hvor der ikke var indført grænsekontrol. Her blev rejst 437 sigtelser om menneskesmugling.

Der blev altså fanget mange menneskesmuglere, allerede inden grænsekontrollen blev indført. Man må derfor også formode, at en stor del af dem, der fremgår af den seneste oversigt, alligevel ville være pågrebet af almindelig baglandskontrol.
 
Der fremgår også, at der i forbindelse med grænsekontrollen er rejst 350 sigtelser for narkorelateret kriminalitet – altså på ca. halvandet år. På landsplan blev der alene i 2016 rejst mere end 20.000 sigtelser. Mht. våbenrelaterede sigtelser har grænsekontrollen medført 190 sager, mens der på landsplan alene i 2016 er rejst næsten 2.000.
 
Med til historien hører desuden det voldsomme træk på politiets ressourcer, som grænsekontrollen har medfører. I alt er der blevet brugt 755.000 politi-timer på grænsekontrollen, der i 2016 lagde beslag på omkring 5 pct. af politiets mandskab og kostede det statskassen 268.900.000 kr.

I alt blev der rejst 885.141 sigtelser mod personer i 2016. Andelen af sigelser relateret til grænsekontrollen udgjorde under 0,2 pct. af disse. En dråbe i havet, men et betydeligt træk på politiets ressourcer.
 
Selvfølgelig fører grænsekontrol til, at der fanges nogle kriminelle. Men vi er nødt til at have perspektivet med, hvis vi skal vurdere, om det er en effektiv måde at bekæmpe kriminalitet på.
 
Indtil videre har den politifaglige vurdering fra Rigspolitiet været, at grænsekontrol ikke et effektivt middel, og at det giver bedre mening at anvende de betydelige ressourcer, som kontrollen kræver, på anden vis. I 2011 slog Rigspolitiet fast, at genindførelse af grænsekontrollen ”hverken [er] et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet”. Den vurdering bør de seneste tal ikke rokke ved.

Vil du have den ny viden om Danmarks rolle i Europa? Modtog vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til arrangementer før alle andre.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.