Debat

Lars Løkke Rasmussen: Derfor ja

Dette indlæg er skrevet til Tænketanken EUROPAs avis om folkeafstemningen, hvor både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har bidraget med indlæg. Læs også Kristian Thulesen Dahls indlæg "Nej tak d. 3. december".

Forbrydere stopper ikke ved grænserne. Det må politiets arbejde heller ikke gøre.

Siden 1998 har Danmark været medlem af det europæiske politisamarbejde Europol. Det giver os enorme fordele. Bare sidste år foretog dansk politi over 70.000 direkte søgninger i Europols informationssystem over mistænkte og sigtede. Det er tæt på 200 søgninger hver dag.

Europol hjælper Danmark til at opklare sager om seksuelt misbrug af børn og organiseret narkokriminalitet. Europol hjælper også medlemslandene med fælles politiindsatser for at efterforske kriminalsager på tværs af grænserne, f.eks. om menneskehandel, terror, bedrageri og skattesvindel.

Men nu risikerer vi at ryge ud af Europol. Jeg mener, at det vil være dybt ulykkeligt for dansk politi. Og dermed for danskerne.

Vores politi skal kunne samarbejde effektivt med kolleger i andre lande om at fange forbrydere. Derfor skal danskerne til stemmeurnerne den 3. december.

Hvis det bliver et ja, så kan vi blive i Europol. Hvis det bliver et nej, så gambler vi med danskernes sikkerhed. Men kan Danmark ikke bare få en aftale om Europol, som den Norge har?

Måske kan Danmark få en eller anden form for aftale med Europol. Men det er der bestemt ingen, der kan garantere. Og selv hvis det skulle lykkes, så er Norges ordning ikke god. Den er dårligere end et fuldt medlemskab. Det siger nordmændene selv. De har ikke direkte adgang til Europols database. De er ikke med til at fastlægge Europols prioriteter. Det kan dansk politi ikke være tjent med.

Europol er årsagen til, at vi skal stemme nu. Men folkeafstemningen drejer sig også om andre ting. Hvis det bliver et ja den 3. december, vil Danmark få den samme fordelagtige ordning, som Storbritannien og Irland har i dag. Og som de er meget tilfredse med.

En tilvalgsordning betyder, at Danmark kan vælge de ting til, som er i vores interesse, og vælge andre dele fra. Vi kan deltage i de kommende regler om europæiske flypassagerlister. Regler, som er vigtige for at bekæmpe terror og anden alvorlig kriminalitet.

Et dansk tilhold over for en voldelig ekskæreste vil komme til at gælde i de andre EU-lande. Det er vigtigt for borgernes tryghed.

Danske virksomheder vil få lige konkurrencevilkår, når de skal inddrive gæld på tværs af grænserne. Og det vil blive mindre besværligt for danskere, der f.eks. arver noget i et andet EU-land.

Der er flere gode grunde til at stemme ja den 3. december. Når man skræller al teknikken væk, handler folkeafstemningen om, hvorvidt vi stoler på, at vi selv er i stand til at forsvare Danmarks interesser. Vil vi være dem, der fastlægger reglerne? Eller vil vi overlade det til andre at bestemme for os?

Uden tilvalgsordningen skal vi gå med hatten i hånden, hver gang vi ønsker at deltage i samarbejdet på det retlige område. Og vi har ingen indflydelse på, hvordan reglerne kommer til at se ud. Med tilvalgsordningen bestemmer vi selv.

Derfor giver tilvalgsordningen Danmark mere selvbestemmelse – ikke mindre.

Og så til sidst, for en god ordens skyld: Folkeafstemningen handler ikke om asyl og indvandring. Hvis Danmark på noget tidspunkt i fremtiden skulle ønske at være en del af den europæiske asylpolitik, vil det kræve en ny folkeafstemning.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.