Debat

Kristian Thulesen Dahl: Nej tak d. 3. december

Dette indlæg er skrevet til Tænketanken EUROPAs avis om folkeafstemningen, hvor både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har bidraget med indlæg. Læs også Lars Løkke Rasmussens indlæg "Derfor ja".

Det er som om, der er et mønster, når det kommer til EU-afstemninger. Hver gang får vi at vide, at hvis bare vi liiige stemmer ja til det her – så stopper det dér! Sig ja til medlemskabet i 1972 – det handler kun om flæskepriser ... Sig ja til det indre marked i 1986 – “Unionen er stendød”, som daværende statsminister Poul Schlüter sagde. Sig ja til euroen – det handler bare om at slippe for vekslingsgebyrer. Og nu: Sig ja den 3. december – det handler KUN om Europol.

Hvornår forstår flertallet på Christiansborg, at denne metode avler mistillid? At rigtig mange danskere er dødtrætte af det spil? Sig tingene som de er!

EU har som formål: “En stadig snævrere Union”. Det handler om, at stadig flere beslutninger skal træffes i Bruxelles og ikke i nationalstaterne. Er man tilhænger af det, skal man sige det klart. Så når ja-partierne har lavet en politisk aftale, der er baggrunden for folkeafstemningen den 3. december om, at Danmark skal være så tæt på “kernen i EU”, så betyder det, at stadig flere beslutninger skal flyttes fra Folketinget til EU-systemet.

Er man tilhænger af det – skal man stemme ja den 3. december. Er man ikke, skal man stemme nej.

Afstemningen handler nemlig grundlæggende om, hvorvidt hele det retslige område – herunder også asyl- og udlændingepolitik – kan blive en del af det overstatslige EU-samarbejde, hvor landene kan blive stemt ned. Vi har et forbehold over for et sådant overstatsligt samarbejde på det retslige område – det fik vi i 1993 efter, at et flertal af danskerne havde stemt nej tak til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992.

Når ja-partierne taler om, at vi stemmer om en tilvalgsordning – en buffet, som vi kan vælge fra – er den afgørende pointe, at det fremover er dem selv, der vælger fra buffeten. I dag er de tvunget til at spørge befolkningen – efter et ja er det op til dem selv. Op til de politikere som selv siger, de ønsker, at Danmark skal være så tæt på “kernen i EU”! Betryggende?

De bruger Europol som løftestang. Påstår at vi ikke kan være med i Europol, hvis der stemmes nej den 3. december. Men det er faktuelt forkert. Danmark kan fortsat være med i Europol enten gennem en såkaldt parallelaftale eller ved at tilvælge (og dermed afgive suverænitet) alene i forhold til Europol.

Men det er svært at få en parallelaftale, siges det så. Det kan tage lang tid, siges det. Men hvorfor egentlig det? Hvis alle er så interesserede i, at Danmark stadig er med i Europol – og man i øvrigt ser at komme i gang med at forhandle en parallelaftale – hvorfor skulle det så ikke kunne komme forholdsvist hurtigt på plads? Mon ikke det snarere handler om, at Europol bruges som anledning til at få hele retsforbeholdet fjernet – og så skal det naturligvis se ud som om, der ikke er alternativer ...

Med et ja den 3. december er det op til et almindeligt flertal i Folketinget, hvad Danmark skal tilsluttes i EU. Hvor stiller det asyl- og udlændingepolitikken? Flere af ja-partierne har jo som mål, at EU skal styre også den del. Men for mange danskere er det helt afgørende, at det er noget, vi selv bestemmer! Men det kræver i givet fald et NEJ den 3. december!

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.