Notat

Kommissionen løsner sit greb om grænsekontrollen

Den danske udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (th), deltager fredag i Rådsmøde om de nye regler for grænsekontrol. Danmark kan dog ikke stemme om reglerne i Rådet på grund af retsforbeholdet.

Resume Den 13. oktober er der første debat i Rådet om Kommissionens forslag til revision af Schengen-reglerne. Vedtages forslaget, vil det blive lettere for medlemslandene at opretholde midlertidig grænsekontrol, hvis der er en alvorlig trussel mod landet. Forslaget udvider den periode, det er tilladt, fra seks måneder til et år. En ny procedure vil også gøre det muligt at forlænge yderligere i op til to år med Rådets godkendelse. Forslaget modtages positivt i Danmark, der igennem længere tid har kæmpet for mere fleksible Schengen-regler.

Det mest bemærkelsesværdige i forslaget er, at Kommissionen ikke skal godkende yderligere forlængelser af grænsekontrol efter den nye procedure. Det er alene Rådet. Dette er nyt ift. de nuværende regler. Dermed giver Kommissionen tøjlerne videre til medlemslandene i Rådet, hvor der sædvanligvis er stor forståelse for indenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det betyder ikke, at der bliver frit slag til at indføre og bevare midlertidige kontrolforanstaltninger. Landene skal stadig kunne pege på, at der er en alvorlig trussel mod landet og at kontrol er nødvendigt. Det er Kommissionen, der fører tilsyn med dette. Der kommer også yderligere dokumentionskrav for medlemslandene, der skal lave en risikovurdering, som skal revideres ved hver forlængelse. Har grænsekontrollen varet i mere end seks måneder, skal der foretages et tilbageblik på, om kontrollen har haft effekt. Men det må forventes, at Rådet, der i sidste ende skal godkende forlængelser efter et år, vil have stor forståelse for medlemslandenes ønsker – i hvert faldet i det nuværende politiske klima.

Hovedkonklusioner
  • Med sit forslag til nye og mere fleksible regler for midlertidig grænsekontrol overlader Kommissionen den endelige godkendelse til medlemslandene selv og Rådet. Dette er et væsentligt nybrud med de nuværende regler, hvor Kommissionen kan afvise forlængelser efter den procedure, hvor Danmark har grænsekontrol nu.
  • Den periode, hvor medlemslandene selv kan beslutte at have grænsekontrol, forlænges fra seks måneder til et år, såfremt omstændighederne er opfyldt.
  • Der indføres en helt ny procedure for forlængelse af midlertidig grænsekontrol i op til to år yderligere.
  • Begge de nye forslag handler om, at der kan indføres kontrol, hvis der er en alvorlig trussel mod landet. Indledningsvist er det medlemslandet selv, der vurderer dette. Når der så er gået et år, skal yderligere forlængelser også godkendes i Rådet.
  • Kommissionen skal med det nye forslag vurdere grænsekontrollens nødvendighed og proportionalitet, og Rådet skal tage hensyn til Kommissionens udtalelse. Men det er i sidste ende Rådet, der skal afgøre, om f.eks. Danmark kan få forlænget grænsekontrollen yderligere.
  • I Rådet er der sædvanligvis en stor forståelse for nationale interesser.
  • Den mere fleksible procedure opvejes af, at der indføres skærpet dokumentationskrav og øget fokus på samarbejde med nabolandene. Medlemslandene skal lave en risikovurdering ved indførelse af kontrol og ved forlængelser. Og har der været kontrol i mere end seks måneder, skal det undersøges, om den genindførte kontrol hidtil har modvirket truslen.
  • Forslaget er endnu tidligt i lovprocessen. Det skal, før det bliver lov, vedtages i Europa-Parlamentet og Rådet. Her har Danmark ikke stemmeret, da Schengen-området er omfattet af retsforbeholdet. Vi kan således ikke stemme for de nye regler, selv om de flugter med den danske regerings interesser.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.