Kommentar

Klassedelt. Faldende opbakning til EU's indre marked

Resume Markant færre vælgere har et positivt syn på gevinsterne ved det indre marked. Skeptikerne er de lavestuddannede.

En version af dette indlæg blev bragt i Politiken d. 23. november 2014.

Det indre marked har traditionelt set været grundpillen i dansk opbakning til det europæiske samarbejde. Gevinsterne ved det indre marked har siden midten af 1980'erne været noget, selv Fremskridspartiet og siden Dansk Folkeparti har peget på som en gevinst for Danmark og det, som europæisk samarbejde grundlæggende bør dreje sig om.

Blandt vælgerne er holdningen til det indre marked ligeledes normalt overvejende positiv. I den seneste meningsmåling fra juni 2014 foretaget af Eurobarometer er danskerne generelt begejstrede for den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. 49 procent af danskerne i undersøgelsen giver det indre marked en andenplads, når de bliver bedt om, at nævne det mest positive ved EU. Det ligger tæt på EU-gennemsnittet på 56 procent, der kun overgås af ' fred i Europa' på førstepladsen.

Opbakningen til den fri bevægelighed synes dog at være på retur, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det indre marked er godt for dansk vækst og beskæftigelse. Det spørgsmål har Tænketanken Europa stillet et repræsentativt udsnit af vælgerne i en ny undersøgelse, foretaget af YouGov i oktober 2014. Meningsmålingen tegner et overraskende lunkent øjebliksbillede af danskernes holdning til det indre marked.

Som figuren nedenfor viser, er danskerne blevet mindre afklaret i deres vurdering af fordelene for den danske samfundsøkonomi, sammenlignet med en måling, Tænketanken Europa gennemførte sidste år via Megafon.
Flertallet af de adspurgte svarer enten ' hverken positivt eller negativt' eller ' ved ikke', når de bliver spurgt, om de mener, at det indre marked er positivt eller negativt for dansk vækst og beskæftigelse. Trods metodisk forskel mellem de to undersøgelser er dette skred langt større, end hvad der normalt kan tilskrives statistisk usikkerhed. 

Antallet af personer, der opfatter det indre marked som positivt for samfundsøkonomien, er faldet, mens de, der ser det som noget decideret negativt, er på nogenlunde samme niveau. Under en femtedel af danskerne opfatter det indre marked som ' negativt' eller ' meget negativt', mens 37 procent af de adspurgte opfatter det indre marked som gavnligt for dansk vækst og beskæftigelse. De positivt stemte overgår stadig de negativt stemte, men begejstringen for det indre marked har generelt set fået et hak i tuden.

Den største ændring siden 2013 er det stigende antal af tvivlende og uafklarede danskere. Det vil sige dem, der har svaret ' hverken negativt eller positivt'. Antallet af tvivlere, som siger, at det indre marked hverken bidrager positivt eller negativt til vækst og beskæftigelse, er steget fra 12 procent i fjor til nu 24 procent.

En nærmere analyse af de uafklarede, som Tænketanken Europa har foretaget, viser, at de danskere, der har svaret ' hverken negativt eller positivt', udgør et bredt udsnit af den danske befolkning og ikke har en skarp socioøkonomisk profil. Anderledes forholder det sig hos dem, der har svaret positivt eller negativt på ovenstående spørgsmål. De ' positivt'-eller ' meget positivt' indstillede er typisk selvstændige erhvervsdrivende, personer med en lang videregående uddannelse og højindkomstgrupperne.

Mens de ' negative' eller ' meget negative' er danskere med et lavt uddannelsesniveau, hjemmegående eller arbejdssøgende. Der tegner sig således konturer af et ' klassedelt' Danmark, hvad angår befolkningens syn på det indre marked, hvor uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedssituation er afgørende for, om danskerne ser det indre marked som gavnligt for dansk vækst og beskæftigelse.
Det er påfaldende, at antallet af tvivlere er steget efter en periode, hvor diskussionen blandt politikerne og i medierne har handlet om social dumping og velfærdsturisme.

En undersøgelse af medierne viser, at op til europaparlamentsvalget i foråret handlede diskussionen om det indre marked i høj grad om vækst, velfærdsydelser og børnecheck. Mediernes fokus på velfærdsturisme har sandsynligvis indflydelse på, at danskerne nu er blevet mere uafklaret på deres syn af værdien af det indre marked for dansk samfundsøkonomi. Til trods for at en række undersøgelser viser, at EU--borgere, som bor og arbejder i Danmark, bidrager mere til det danske velfærdssystem med deres skat, end de får udbetalt i sociale ydelser.

En anden undersøgelse, som det tyske Bertelsmann Stiftung offentliggjorde i sommer, viser, at Danmark er det land i Europa, som har fået den største velstandsgevinst i hele EU som følge af det indre marked.
Tænketanken Europa sætter i den kommende tid og i det nye år fokus på muligheder og udfordringer for EU's indre marked, da denne analyse har vist, at opbakningen blandt danskerne hertil ikke længere blot kan tages for givet.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.