Analyse

Kan sparebanden blive vigtig for Danmark efter brexit?

Resume Den relativ nye alliance mellem Danmark, Holland, Sverige og Østrig, sparebanden, er allerede frygtet i hele EU. Hvis alliancen bliver en varig magtfaktor i EU, kan det gøre livet efter brexit nemmere for Danmark.

Denne analyse blev bragt i Jyllands-Posten d. 26. august 2020.

Sidste uges ’Runde 7’ i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien førte ikke til et gennembrud – tværtimod blev cabotage-kørsel føjet til køen af dybe uenigheder. Den fælles EU-linje er fortsat intakt, men det ændrer ikke ved, at Brexit samtidig udgør en hård, intern dyst mellem de resterende medlemslande. 

Den kamp handler om EU’s fremtidige balance mellem frihandel og protektionisme, det føderale og det mellemstatslige. Her har Storbritannien som bekendt været en tæt allieret for Danmark, og derfor er regeringen aktivt på udkig efter nye venner.

Dette forår fik en relativ ny alliance mellem Danmark, Holland, Sverige og Østrig så sin ilddåb. Den har navnet sparebanden og er allerede berygtet og frygtet i hele EU. For det første fordi det ikke var til at stikke en kile mellem de fires fælles afvisning af et større EU-budget, og for det andet fordi alliancen rent faktisk fik stor indflydelse på sommerens forhandlingsresultat: Godt nok gik det fransk-tyske forslag om en lånebaseret genopretningsfond, med tilskud, der ikke skal betales tilbage, igennem. Men sparebanden, i selskab med Finland, sikrede sig et lavere rammebudget, større rabatter til sig selv og rykkede ved fordelingen mellem lån og tilskud i corona-fonden.

Det kan gøre livet efter Brexit lettere for Danmark, hvis alliancen bliver en varig magtfaktor i EU – selvom det uden tvivl bliver sværere at få indflydelse, når enkeltlande ikke har vetoret som i budgetspørgsmålet. Statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at hun gerne ser sparebanden optræde sammen fremadrettet – og noget tyder på, at det ikke er helt urealistisk. En omfattende, ny rundspørge blandt embedsværk og eksperter i EU27 tyder i hvert fald på, at Sverige og Holland i højere grad end for bare to år siden opfatter Danmark som et af de lande, man kontakter mest om EU-spørgsmål.

Det er den europæiske tænketank, ECFR, der hvert andet år interviewer over 800 embedsfolk og eksperter, der arbejder med EU-politik i medlemslandene, om deres opfattelse af alliancemønstre. Denne gang i coronaens skygge og midt i forhandlingerne om EU’s finansielle ramme. Mens den stigende interesse fra Holland og Sverige er godt nyt for Danmark, kan man ikke sige det samme om resten af undersøgelsen. I EU som helhed har Danmark langt fra en markant placering. Faktisk rangerer vi blot som det 15. mest kontaktede land i undersøgelsen, lige efter det noget mindre Estland. Holland er på tredjepladsen, Sverige på femtepladsen og Østrig på syvendepladsen.

Analysen fortsætter under grafikken.

Apropos Østrig er det faktisk til at overse i undersøgelsen, at landet skulle være del af en klub med Danmark. Eller snarere: mens danske respondenter regelmæssigt peger på Østrig som et partnerland, er der stort set ingen østrigske respondenter, der peger på Danmark. Det gælder også inden for specifikke politikområder som migration og grænser. At Finland klart overgår Danmark som det land, Sverige oftest kontakter om EU-politikken, kunne tyde på, at heller ikke det dansk-svenske forhold er så tæt, som det kunne være. Stik modsat ser det ud i Irland, hvor respondenterne har Danmark på radaren i markant højere grad end omvendt.

Hvad 845 embedsfolk og eksperter mener om alliancer i EU er naturligvis ingen eksakt videnskab, men i betragtning af, at man skal samle 35 pct. af EU’s befolkning for at udgøre et blokerende mindretal mod ny lovgivning, bør regeringen alligevel nærstudere resultaterne. Selv med Finland udgør sparebanden nemlig blot lidt over 10 pct. af EU’s befolkning. Tilføj de resterende fire lande i undersøgelsen, der siger, de ofte kontakter Danmark – Irland og de tre baltiske lande, og vi når op på 13 pct. Men læg dertil Tyskland og Belgien, og der ville være tale om en meget magtfuld alliance i post-Brexit unionen. I lyset af den genoplivede fransk-tyske akse er det nok blevet mindre realistisk, at Tyskland går uden om Frankrig – så under alle omstændigheder bør regeringens jagt på nye venner intensiveres.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.