Debat

Kan ny skat sikre EU's ydre grænse?

Resume Indfør en fælles EU-forsikringsordning, hvor alle skatteydere i EU-27-landene årligt indbetaler i gennemsnit 1.009 kr. Brug pengene på at sikre EU's ydre grænser.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 26. december 2017.

Intet emne splitter så meget i Den Europæiske Union som flygtninge og irregulær migration over vore ydre grænser. Det er et åbent sår, der skaber splid i det civile samfund, mellem borgere, partier og EU-lande. Det sås tydeligt på det seneste EU-topmøde.

Er der politisk vilje til at træffe de svære valg om en af vor tids allerstørste udfordringer? Globalt er over 65 millioner mennesker (heraf 22 millioner flygtninge) tvunget på flugt fra deres lande, og i Afrika kan befolkningstallet fordobles frem mod 2050 og sende millioner på flugt til Europa, hvis ikke der findes mere holdbare svar.
Frem mod EU-topmødet i juni 2018 vil debatten spidse til. Ifølge en ny Eurobarometer-undersøgelse ser hele 54 pct. af de europæiske borgere negativt på indvandring af folk uden for EU’s grænser, men 7 ud af 10 europæere ønsker en fælles EU-migrationspolitik.

Hele 56 pct. af danskerne mener, at kampen mod irregulær migration i første række skal ske via EU, mens kun 17 pct. af danskerne foretrækker rent danske løsninger.

EU’s aftale med Tyrkiet har stoppet flugten ad den sydøstlige rute til EU. Og støtte til Libyens kystvagt har i løbet af i år sikret bedre kontrol med den centrale middelhavsrute. Den irregulære migration til EU er nedbragt med 63 pct. i forhold til 2016. EU har etableret en fælles ydre grænse- og kystvagt under Frontex med 1.700 mand, men det er for få, når næste flygtningekrise rammer Europa.

EU’s mange tiltag har i de seneste par år været med til at bringe antallet af asylsøgere i Danmark ned på det laveste niveau i ni år til foreløbig 3.200 i år. Noget virker.

I 2015, da flygtningekrisen eksploderede, Schengen-landenes ydre grænser vaklede, og EU’s Dublin-regelsæt brød sammen, søgte politikerne desperat efter at genskabe borgernes følelse af sikkerhed og tryghed. Nogle – som Danmark – indførte midlertidig grænsekontrol som nødværge, men på kant med det indre markeds principper om fri bevægelighed. Det blev opfattet som en politisk nødvendighed.

Men hvordan vil Danmark bidrage til, at EU-27 udvikler effektive og langsigtede fælles svar på den globale migration?

Vi bør ikke lukke os inde og forskanse os bag nationalstatens mure. For Danmark er ikke en øde ø i verden. Vi er en stolt handelsnation, der bør tage vores del af ansvaret for forpligtende internationale regler. Et lille land rammes også af globale folkevandringer efter krige, sult, klimakatastrofer og socioøkonomiske kriser.

Her er et forslag til, hvordan EU virkelig kan gøre en forskel:

Indfør en fælles EU-forsikringsordning, hvor alle skatteydere i EU-27-landene årligt indbetaler i gennemsnit 1.009 kr. – differentier gerne ift. økonomisk formåen – der øremærkes til at få styr på EU’s ydre grænser. Forsikringsordningen skal skabe større sikkerhed og sikre opbakning fra såvel EU-kritiske medlemmer i øst som fra EU’s kernelande og frontlinjestaterne ved Middelhavet.

1.009 kr. pr. år svarer til, hvad danske skatteydere netto bruger på EU i dag. En billig forsikringspræmie, en skat eller en investering. De økonomiske vismænd anslog i 2016, at flygtninge og asylsøgere koster samfundet 11 mia. kr. om året – dvs. 2.300 kr. pr. skatteyder.

Bringes flere flygtninge hurtigt ind på arbejdsmarkedet – f.eks. via de succesfulde integrationsuddannelser, igu – falder regningen. Der er usikkerhed om beregningerne, men nøglen til succes er integration på arbejdsmarkedet.

Nødløsninger og mikromanagement er ikke nok. EU skal balancere global solidaritet og humanitære forpligtelser med hensynet til indre solidaritet og lokal sammenhængskraft.

EU-lederne – fra Macron og Merkel til Tusk og Løkke – bør nu vise mod og handlekraft. En ny fælles forsikringsordning kan med et direkte borgerbidrag til EU rejse op imod 50 mia. euro om året. For cirka 15-20 mia. euro ekstra om året kunne det ydre Frontex-grænseværn f.eks. udvides fra 1.700 mand til 50.000 mand.

EU’s Afrika-investeringsfond kunne øges fra 3,1 til 10 mia. euro om året. Via denne fond kan der måske rejses 100 mia. euro i privat-offentlig kapital til en europæisk Marshall-plan for Afrika. Mærsk, Pensiondanmark og andre investorer kan geare op. Investeres midlerne intelligent, og åbner EU handelspolitikken ift. Afrika, opnås mere sikkerhed og velstand.

Øget velstand vil i en kort fase udløse øget migration, så et effektivt EU-grænseværn er vigtigt. Vi skal kunne forsvare vore samfund og sikre kontrolleret indvandring.

Yderligere 10 mia. euro kunne gå til veldrevne state of the art EU-flygtningemodtagecentre i Nordafrika af samme høje standard som Kilis-flygtningelejren i Tyrkiet. Afrikanere på flugt kan få sikre boliger, uddannelser og drive virksomhed med profit. Lejrene kan blive et springbræt for frivillig hjemsendelse til hjemlandene, eller de mest veluddannede i lejrene kunne få et greencard til det aldrende Europa.

De sidste 10 mia. euro kunne bruges i en Dublin-reform, hvor EU’s medlemslande f.eks. gives 75.000 kr. pr. flygtning mod at deltage i en solidarisk omfordeling af flygtninge- og asylsøgere i EU.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.