Kommentar

Kampen om Europas økonomi er kun lige begyndt

Resume Selv om det efter fire døgn lykkedes at nå til enighed om en europæisk genopretningsplan på det seneste topmøde, så er kampen om de fremtidige spilleregler for Europas økonomi slet ikke slut endnu.

Dette indlæg blev bragt i Politiken 25. juni 2020.

Der manglede kun et mulehår.

Hvis det netop overståede EU-topmøde havde varet blot nogle få minutter længere, ville det have overtaget Nice-topmødets forhandlingsrekord fra december 2000. Ikke desto mindre vil topmødet blive husket som særdeles vigtigt.

Det står nu klart, at skitseudkast til EU's nekrolog godt kan arkiveres, for pandemien kommer ikke til at blive EU-samarbejdets endeligt. Med en genopretningsfond og et syvårigt budget, der lægger sig i slipstrømmen på forårets genopretningspakke på 540 mia. euro og Den Europæiske Centralbanks coronaopkøbsprogram på 1.500 mia. euro, har stats- og regeringscheferne fundet et langvarigt svar på coronakrisen.

Og selv om der røg mange finker af panden undervejs, er kompromiset et vigtigt signal om, at multilaterale løsninger ikke er en saga blot i en tid, hvor mange globale organisationer er handlingslammede.

Der kan heller ikke herske tvivl om, at kansler Angela Merkel har været den altafgørende regeringschef på vejen mod en aftale. I starten af året var kansleren ellers blevet afskrevet som en lame duck, der blot passivt måtte afvente på afsløringen af ' Mutti-mysteriet' - altså, hvem der skulle afløse hende som kansler.

Men 18. maj i år, på en pressekonference med Frankrigs Emmanuel Macron, foretog hun en af de ganske få overraskende handlinger i sin 15-årige kanslertid: Hun foreslog en tilskudsbaseret genopretningsfond.

Hermed accepterede Merkel – i modsætning til under finanskrisen – tilskud, som ikke skal betales tilbage euro for euro. Forklaringen var, at krisen denne gang truede med at trække tæppet væk under den eksportdrevne tyske økonomi, ligesom Merkel reelt frygtede for Italiens fremtidige opbakning til EUsamarbejdet.

Er Rubicon krydset?

Med deres indbyrdes kompromis blev Merkel og Macron topmødets chefarkitekter.

Topmødet var reelt udtryk for, at andre lande, inklusive ' de sparsommelige fire' (Holland, Østrig, Danmark og Sverige), kunne fjerne en etage og minimere deres egne bidrag til byggeudgifterne uden fundamentalt at ændre den tyskfranske bygningskonstruktion. For at få det hele til at falde på plads undlod Merkel også på den sidste topmødedag at bede om en forhøjelse af den tyske budgetrabat.

Når dramet er kommet på afstand, og søvnbalancen er genetableret efter de mange forhandlingsdøgn, er der imidlertid ét spørgsmål, der særligt presser sig på: Hvor banebrydende bliver den tilskudsbaserede genopretningsfond for Europas fremtidige økonomiske politik?

Er Rubicon krydset, og vil nødlidende lande dermed også fremadrettet kunne regne med tilskud? Eller er genopretningsfonden blot en enlig svale? Tirsdagens pressekonference mellem Macron og Merkel leverede her anskuelighedsundervisning i, hvor uafklarede disse spørgsmål endnu er.

Macron talte varmt om topmødet som et »historisk øjeblik«, der også vil åbne døren for en europæisk finansminister. Merkel var derimod langt mere afdæmpet og nøjedes med at bruge betegnelsen 'ekstraordinær': »Ekstraordinære begivenheder kræver, at man tyr til ekstraordinære metoder«.

Med andre ord: EU-tilskud baseret på fælles låntagning kan kun forsvares i dette helt særlige tilfælde, hvor Europa er blevet ramt af en pandemi. I Forbundsdagen har Merkel flere gange understreget, at en permanent overførselsmodel under alle omstændigheder vil kræve en ændring i EU-traktaten.

Merkels afløser

Nu bliver det næppe Merkel, der skal afgøre den sag, da hun efter alt at dømme til den tid vil nyde sit politiske otium.

Umiddelbart er det dog svært at forestille sig, at f. eks. lederen af Merkels bayerske søsterparti, CSU, Markus Söder, med et snuptag vil acceptere Macrons og for den sags skyld de sydeuropæiske landes udlægning.

Uanset om Söder bliver kanslerkandidat for hele den tyske konservative familie eller ej, står han efter sin succesrige coronahåndtering i Bayern til at blive en af de helt store sværvægtere i tysk politik.

Traditionelt har CSU brokket sig over, at Tyskland skal være hele Europas »malkeko«, og Söders opbakning til den nye genopretningsfond kom da også med »mavesmerter«.

På topmødet støttede Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, ikke overraskende Merkels udlægning: Fonden er en engangsforanstaltning! Men hvis de sparsommelige lande ikke på ny skal blive overrasket over et muligt tysk-fransk kompromis – med EU-Kommissionen som mellemmand – gør de klogt i at mobilisere allerede nu.

Kan de udvikle et fælles bud på spillereglerne for Europas økonomi, der ikke blot er status quo? Man har trods alt mere indflydelse på den færdige konstruktion, hvis man er med til at trække stregerne til et hus frem for blot at skære i omkostningerne!

Bliver "de sparsommelige" sammen?

Diskussionen lader næppe vente længe på sig, når først Europa-Parlamentet har behandlet topmødekompromiset. Allerede til efteråret skal den såkaldte konference om Europas fremtid skydes i gang, og efter planen skal den afsluttes under fransk EU-formandskab i 2022 – og dermed også fungere som affyringsrampe for Macrons præsidentvalgkamp.

Ganske interessant har en af sparegruppens bannerførere, Østrigs Sebastian Kurz, for længst meddelt, at han går ind for, at EU-traktaten på en række områder skal ændres. Umiddelbart er det næppe en blomst, der vokser i Danmarks, Sverige og Hollands have.

Spørgsmålet er derfor, om de sparsommelige fire (med to euro-og to ikkeeurolande) er en permanent gruppe, eller om der også her var tale om en ekstraordinær eller lejlighedsvis gruppering. Det kunne passende diskuteres forud for en kommende europapolitisk aftale mellem Folketingets partier.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.