Notat

Kamp mod menneskesmuglere går trægt

Operation Sophia i Middelhavet, EU

Resume Efter en stigning i tilstrømningen af flygtninge og migranter over Middelhavet igangsatte EU i 2015 den maritime sikkerhedsoperation Operation Sophia. Den har til opgave at bekæmpe de libyske menneskesmuglere. Et år efter operationen blev sat i værk, har Sophia kun vist skuffende resultater. Omkring 80 fartøjer er blevet ødelagt, og blot 50 menneskesmuglere er blevet arresteret. I stedet for at stoppe menneskesmuglerne, som det oprindeligt var tiltænkt, kan Sophia ende med alene at fungere som redningsmission for flygtninge og migranter i Middelhavet.

Operation Sophia vil først fungere effektivt, hvis der gives lov til at operere i libysk farvand og på land i Libyen. Men det kan ikke lade sig gøre uden mandat fra FN eller en invitation fra Libyens regering. I FN’s Sikkerhedsråd bliver der imidlertid sagt nej på grund af modstand fra Rusland. Og i Libyen er der politisk kaos med rivaliserende regeringer og lokale militser. Et skift fra vand til lands virker urealistisk i den nuværende politiske virkelighed.

EU har igangsat civile missioner i flere afrikanske lande, som skal lære de lokale sikkerhedsstyrker at identificere og stoppe migrationsstrømme. Samtidig er der indgået bilaterale aftaler med afsendelses- og transitlandene, hvor europæisk udviklingsbistand gives i bytte for løfter om at stoppe migrationen. EU har dog brug for en langsigtet strategi for investeringer i og genopbygning af de udviklingslande, som der er flest, der migrerer fra.

Hovedkonklusioner
  • 90 pct. af alle flygtninge og migranter, som kommer til Europa, har fået hjælp på vejen af menneskesmuglere i og uden for Europa.
  • EU søsatte derfor i 2015 Operation Sophia. Operationen har til formål at bekæmpe menneskesmuglerne i Libyen, som sender flygtninge og migranter over Middelhavet til Europa.
  • Et år efter operationens iværksættelse har den kun ødelagt 80 fartøjer, der blev brugt til menneskesmugling, og blot 50 personer er arresteret under mistanke for menneskesmugling.
  • Som det er nu, er operationen begrænset til at agere i internationalt farvand, men for effektivt at bekæmpe menneskesmuglerne i Libyen, er operationen nødt til også at operere i libysk farvand og på land i Libyen. Det kræver et FN-mandat eller en invitation fra Libyen.
  • EU har endnu ikke formået at få et mandat fra FN, da Rusland bremser ethvert forsøg på en resolution. Rusland frygter endnu en blankocheck til de vestlige lande, som tilfældet var i 2011 med afsætningen af Gadaffi.
  • En invitation fra Libyens regering er også urealistisk. På grund af det politiske kaos med rivaliserende regeringer og militser har EU ingen reel samarbejdspartner i Libyen, som kan bane vejen. Selv hvis EU får tilladelse, vil operationens ageren i Libyen være usikker grundet faren for væbnet kamp mellem EU-soldater og smuglere.
  • Operation Sophia er dog ikke EU’s eneste våben mod menneskesmuglerne. EU har igangsat civile missioner i flere afrikanske lande og indgået bilaterale aftaler for at stoppe migrationsstrømmen fra Afrika. Samtidig har EU øget støtten til flygtningelejrene i Mellemøsten.
  • Danmarks bidrag til EU’s kamp mod menneskesmuglerne har været minimal på trods af, at regeringen bakker op om indsatsen.
  • Det skyldes Danmarks forsvarsforbehold, som blokerer for dansk deltagelse i militæroperationer i EU-regi. Et dansk bidrag vil dog være i dansk interesse, da især danske rederier er belastede af migrationen over Middelhavet.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.