Notat

Junckers omstrukturering af Kommissionen

Resume I forrige uge offentliggjorde den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, sit kommissærhold. Men intet er mejslet i sten, før kandidaterne har klaret sig gennem deres høring i Parlamentet i uge 40. Én ting er dog sikker: Den organisatoriske struktur i Kommissionen bliver i hvert fald på papiret væsentligt anderledes end i tidligere kommissioner. Den største nyskabelse er, at næstformændene får en mere ledende rolle i Kommissionen. De kommer hver især til at lede et projekthold, som de øvrige 20 kommissærer referer til.
 
Projektholdene er baseret på de prioriteter, Jean-Claude Juncker fremlagde for Parlamentet under sin høring i juli måned, såsom ønsket om at udvikle en energiunion og et digitalt indre marked. Tanken bag er at styrke koordinationen mellem Kommissions forskellige politikområder og at fokusere Kommissionens arbejde på en række kerneprioriteter. Næstformændenes rolle bliver at udstikke retningslinjer for, hvad deres projekthold af kommissærer skal fokusere på inden for Junckers politiske retningslinjer.
 
I dette notat sætter Tænketanken EUROPA fokus på formandens magt. Vi kigger nærmere på ændringer i formandsrollen over tid og sammenligner Junckers omstrukturering af Kommissionen med tidligere praksis. Notatet viser, at etableringen af kommissærgrupper ikke er en ny idé, da den tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso også forsøgte samle grupper af kommissærer – dog uden den store succes. Det er endnu for tidligt at vurdere, om Junckers kommissærhold vil fungere som tiltænkt. Det er f.eks. uklart, hvordan næstformændene kommer til at håndtere konflikter inden for deres kommissærklynge, og om de er i stand til at lede uden et generaldirektorat bag sig.

Hovedkonklusioner
  • Junkers omstrukturering af Kommissionen søger at imødegå den kritik Barroso blev gensstand for, nemlig at Kommission er blevet for præsidentstyret på bekostning af kollegialiteten.
  • Etableringen af klynger af kommissærhold under ledelse af én af næstformændene er med til både at centralisere og decentralisere magten i Kommissionen. Ledelsesstrukturen bliver mere kollektiv, samtidig med at omstruktureringen følger Junkers politiske prioriteter.
  • Næstformændenes magt styrkes betydeligt, da de både skal godkende initiativer fra kommissærer i ders klynge, og bestemme hvem der repræsenterer Kommission udadtil
  • Kommissærgrupper er ikke en nyskabelse. De eksisterede også i Barroso-Kommissionerne. Men de adskiller sig på papiret markant fra tidligere grupper, da de har fået en mere formel status med en næstormand i spidsen med koordinerende ansvar.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.