Podcast

I Merkels fodspor - Podcast med Altinget

Angela Merkel, Foto: Europa-Kommissionen

Resume Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen inviterede i august direktør og Tysklands-kender Lykke Friis på en rejse til Tyskland for at tale om kansler Angela Merkels liv og politik. Det er blevet til fem udsendelser "I Merkels Fodspor".

Mens der forhandles om den næste koalitionsregering i Berlin, er Angela Merkel stadig tysk kansler. Men hvem er Merkel? Og hvad har hun betydet for Tyskland og Europa? Lykke Friis og Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen er i en podcast i fem afsnit på rejse gennem Angela Merkels liv, politik og eftermæle. 

Hør hele podcasten her

I første del af podcasten besøger de Merkels barndomshjem, møder kanslerens bror og efterforsker Merkels rødder fra tiden under det kommunistiske diktatur. Vi hører bl.a. om, hvorfor Angela Merkel taler russisk, er bange for hunde, og om da hun studerede kvantekemi og arbejdede i baren på universitetet i Leipzig - dengang Karl Marx Universitetet.

I anden del dykkes ned i, hvad murens fald betød for Angela Merkel og hendes muligheder, og hvordan hun kom ind i tysk politik. 

I tredje del er fokus på Danmark, og bl.a. tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen forklarer, hvad Merkel havde af betydning for Danmark, og hvad Merkel betød for Anders Fogh selv.

I fjerde del handler det om Merkels helt centrale rolle i Europa og EU-samarbejdet, og det væld af europæiske kriser hun har skullet håndtere gennem de seneste 16 år. Thomas Lauritzen og Lykke Friis dykker ned kriserne - sammen med EU-kommissær Margrethe Vestager.

I femte og sidste del af podcasten ses fremad. Hvem skal  tage over efter Merkel? Og hvad bliver nogle af de største opgaver for den nye kansler i Tyskland? Thomas Lauritzen og Lykke Friis har besøg af den tidligere danske ambassadør i Washington, Beijing og Berlin, Friis Arne Petersen, til at blive klogere på det.

 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.