Brief

Hvordan undgår EU i fremtiden scener fra "en dårlig B-film"?

Lager med medicinsk udstyr

Statsminister Mette Frederiksen har signaleret, at hun vil bruge topmødet d. 23. april til at ”stille sig i spidsen” for et initiativ, der skal sikre, at EU-landene er bedre forberedt, hvis Covid-19-pandemien kommer tilbage i en anden bølge.

Ifølge statsministeren har coronakrisen afsløret en uacceptabel ”sårbarhed” og ”afhængighed” af lande uden for Europa, når det gælder f.eks. anskaffelse af værnemidler og testkits. Til tider har EU-landene konkurreret med hinanden om værnemidler som i ”en dårlig B-film med lastbiler, som er forsvundet op igennem Europa”, sagde Mette Frederiksen under spørgetimen i Folketinget den 21. april.

Her følger en status over EU’s hidtidige indsats, når det gælder værnemidler, vaccine og medicin samt en række fremadrettede forslag, som kan gennemføres inden for den eksisterende traktat. Ofte fremføres det i debatten, at EU kun har få kompetencer inden for det sundhedspolitiske område. Det ser dog ud til, at den manglende koordinering under coronakrisen i lige så høj grad skyldes medlemslandenes manglende vilje til at bruge eksisterende instrumenter.

Kampen om maskerne

Inden Corona-krisen for alvor tog fart i januar 2020, spurgte Kommissionen flere gange medlemsstaterne, om de havde tilstrækkeligt med værnemidler, lige fra hygiejnemasker til beskyttelsesdragter. Hvis der var huller i beredskabet, ville Kommissionen gennemføre fælles udbud. Systemet med fælles udbud er udviklet og forfinet i forbindelse med mund- og klovsyge (2000), SARS (2003) og svinepesten (2009). Kun fire af EU’s 28 lande mente imidlertid d. 31. januar, at de kunne få problemer, hvis Covid-19 ramte deres lande.

Da Europa blev epicenteret for Corona-krisen i februar-marts, konstaterede næsten alle lande, at der var betydelig mangel på værnemidler. Det skyldtes, at f.eks. masker primært produceres i Asien, og at flere lande, såsom Taiwan og Sydkorea, indførte eksportforbud. På verdensplan har over 50 lande indført en eller anden form for eksportrestriktion.

I starten af marts valgte Frankrig og siden Tyskland også at indføre nationale eksportforbud, så værnemidler ikke måtte forlade landene – uanset, om der var tale om et EU-land eller et tredjeland. Det gjaldt også værnemidler, som befandt sig på tysk og fransk jord, og som allerede var bestilt af ikke mindst Italien, som i den grad manglede masker.

Et nøgleeksempel er den svenske virksomhed Mölnlycke. Mölnlyckes produkter, der i øvrigt primært importeres fra Asien, anvendes i en femtedel af de operationer, der gennemføres i Europa. Mölnlyckes distributionslager for Sydeuropa, Holland og Belgien ligger i franske Lyon. Herfra blev 6 mio. masker, der skulle være gået til Italien og Spanien, beslaglagt af den franske stat. Først efter flere opkald fra den svenske statsminister Stefan Löfven til Frankrigs præsident og premierminister lykkedes det at få maskerne frigivet. Tilsvarende tilbageholdt Tyskland f.eks. masker, der skulle videre til Schweiz. Det skete også under betydelig dramatik og gav, som Mette Frederiksen slog fast den 21. april, minder om en dårlig B-film.

Ifølge EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides har Kommissionen under krisen sendt 15 breve til medlemsstaterne, hvor Kommissionen opfordrer landene til at ophæve eksportrestriktioner. Det skete relativt hurtigt i Tyskland og lidt senere i Frankrig, samtidigt med at EU indførte et fælles eksportforbud til lande uden for EU.

Den europæiske organisation for farmaci, EFPIA, kunne imidlertid i sidste uge meddele, at Belgien, Ungarn og Portugal stadig opererer med eksportrestriktioner.

Hvorvidt eksportrestriktioner er imod Traktaten afhænger af, hvordan de er udformet. Men som Kommissionen og flere medlemsstater har påpeget, underminerer de det indre marked og solidariteten mellem landene. Eksportforbuddene har skabt stor frustration i Italien, hvilket kun er blevet forstærket af, at ingen medlemsstaterne følte sig i stand til at hjælpe Italien, da landet allerede den 28. februar bad om hjælp via den såkaldte civile beskyttelsesmekanisme i EU (UCPM).

I en periode følte italienerne, at de eneste, der hjalp, var Kina. Siden har adskillige lande imødekommet italienske ønsker om værnemidler, ligesom især Tyskland har taget imod patienter fra Italien, der er ramt af Covid-19.

Den akutte mangel på værnemidler fik allerede i januar Kommissionen til at tage initiativ til et første udbud, men kun få medlemsstater ønskede at deltage. Den 28. februar deltog stort set alle medlemsstater i et andet udbud af handsker og beskyttelsesdragter. Medlemsstaterne fik seks dage til at meddele, om de ville deltage, og kontrakterne kunne underskrives umiddelbart efter, at udbuddet var afsluttet. Den 17. marts fulgte et fælles udbud af masker og et for respiratorer. Den 19. marts gennemførte Kommissionen et udbud for laboratorieudstyr.

Via de fælles udbud har EU-landene kunne udnytte deres samlede købekraft, og samtlige udbud har leveret essentielle værnemidler til de mange lande, der har deltaget. Det indgik også i udbuddene, at EU opstillede fælles europæiske standarder for f.eks. masker for at undgå indkøb, der ikke ydede nok beskyttelse. 

Oprettelse af fælles lagre

Pga. manglen på værnemidler besluttede Kommissionen den 19. marts også at tage initiativ til oprettelsen af EU’s første lager, ”RescEU”. Lageret omfatter ikke kun værnemidler, men også respiratorer og laboratorieudstyr.

Det indgår i ordningen, at 90 pct. af omkostningerne oppebæres af Kommissionen. Fysisk befinder lageret sig i medlemsstater, som står for udbuddet, men værnemidler etc. fordeles via EU’s fælles krisekoordineringscenter under Kommissionen.

Fælles investering i tysk vaccine-virksomhed og konference

Over hele verden arbejdes intenst på at udvikle en vaccine. Det gælder også i Europa, hvor EU via det fælles forskningsprogram Horizon 2020 har skudt penge i en lovende tysk virksomhed, CureVac. Efter flere pressehistorier om, at USA ville købe virksomheden og kun lade amerikanerne få gavn af den mulige vaccine, valgte Kommissionen at skyde yderligere 80 mio. euro i virksomheden. Dette var med til at sikre, at virksomheden blev i Europa.

Ad flere omgange under coronakrisen har Kommissionen taget initiativ til fælles satsninger på vaccineudvikling. Senest meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der den 4. maj skal afholdes en global konference med bl.a. Gates Foundation for at rejse forskningsmidler.

Fælles indsats for at få medicin til Europa

Europa er i den grad afhængig af tredjelandene, Indien og Kina, når det gælder medicin til behandling af Covid-19-patienter. Store dele af Europas farmaceutiske virksomheder har outsourcet deres produktion til Indien, og omkring 70 pct. af de farmaceutiske ingredienser kommer fra Kina.

Det har skabt store problemer for EU-landenes muligheder for at sikre sig den nødvendige medicin. F.eks. indførte Indien eksportrestriktioner for 13 afgørende farmaceutiske ingredienser.

Ifølge sundhedskommissæren har det flere gange krævet diplomati på højeste niveau i EU at sikre EU-landene vigtige leverancer fra Kina og Indien.

Hvad skal der til fremadrettet?

Den danske statsminister er langt fra den eneste europæiske leder, der har rejst spørgsmålet om, hvordan Europa fremadrettet kan håndtere en lignende krisesituation bedre. Det gælder f.eks. Frankrigs præsident Emmanuel Macron, men også sundhedskommissær Stella Kyriakides.

Før topmødet har Kommissionens formand von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel nævnt problemstillingen i deres fælles Genopretningskøreplan: ”Covid-19 pandemien har vist et presserende behov for at producere varer af kritisk karakter i Europa, at investere i strategiske værdikæder og reducere ’over-afhængigheden’ af tredjelande inden for disse områder. Der er behov for at opbygge en mere robust infrastruktur for at kun håndtere uforudsete begivenheder, især inden for sundhedsområdet”.

Stella Kyriakides har allerede så småt åbnet for diskussionen om, hvorvidt EU-traktaten skal ændres, så EU får øget kompetence. Hvis EU skal stå bedre rustet inden en mulig anden Covid19-bølge måtte ramme Europa, bør der imidlertid opereres med tiltag, som ikke kræver langvarige traktatforhandlinger og ratifikation. Det kunne være:

  1. Lagre i form af ”RescEU” bør oparbejdes på en række essentielle områder, værnemidler, respiratorer etc. Det kræver en afsættelse af midler på EU’s nye syvårige budget. Det bør undersøges om udbuddene kan gøres mere smidige.
  2. Vedtagelse af en strategi for farmaceutiske produkter til efteråret, der bl.a. skal fastslå hvilke produkter, der er så strategiske, at de bør produceres i Europa
  3. Gennemførelse af en storstilet satsning inden for vaccineforskning med afsæt i EU’s syvårige budget
  4. Styrkelse af EU’s fælles krisestyringsmekanisme, så der kan vedtages en fælles strategi for alt fra grænselukning over fælles udbud til et fælles register for intensivpladser på hospitaler, så landene kan hjælpe hinanden med spidsbelastningerne. EU har den overordnede, koordinerende rolle.
  5. Statstøtteregler, der sikrer, at EU og medlemsstater kan imødegå opkøb af strategiske virksomheder fra tredjelande.
  6. EU bør i G20 arbejde for fælles spilleregler, så tredjeverdens lande også får adgang til f.eks. respiratorer.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.