Notat

Hvordan kan Storbritannien i praksis forlade EU?

Theresa May skal forhandle Brexit

Resume Skilsmisser er ofte komplicerede og omkostningsfulde. Storbritanniens nye premierminister Theresa May har meldt ud, at hun først ønsker, at starte de formelle udmeldelsesforhandlinger med EU i 2017. Det skyldes formentligt, at regeringen endnu ikke ved, hvilket scenarie uden for EU de skal gå efter. For Storbritannien venter en yderst kompliceret proces forude. Det gælder både selve udfasningen af EU, forhandlingerne om det efterfølgende tilknytningsforhold til EU samt nye forhandlinger med lande uden for EU, hvor briterne nu er omfattet af 55 handelsaftaler gennem EU-samarbejdet.

Storbritannien kan tidligst forlade EU to år efter, de har meddelt Det Europæiske Råd om sine intentioner om at udmelde sig. Det virker dog temmelig urealistisk, at en udfasning af EU og en ny tilknytningsaftale kan nå at blive forhandlet på plads inden for to år. Artikel 50 i EU-traktaten er desuden uklar og tvetydig, når det kommer til, om udtrædelsesaftale kun berører selve udfasningen af EU eller også det udtrædende lands fremtidige tilknytning til EU. Jo mere vidtgående en fremtidig tilknytningsaftale er, jo større risiko er der for, at medlemslandene vil have den indgået som en ”blandet aftale” med national ratifikation.

Ud over forholdet til EU skal briterne også forholde sig til, hvad deres forhold til resten af verdenen skal være. De kan nemlig ikke længere nyde godt af EU’s handelsaftaler, men skal selv forhandle nye handelsaftaler på plads. Det kan resultere i flere års økonomisk og politisk usikkerhed – først og fremmest for Storbritannien, men også for EU.

(Denne version er opdateret 13. juli. Første version offentliggjort 4. marts.)

Hovedkonklusioner
  • Storbritannien kan tidligst træde ud af EU to år efter, at de har meddelt Det Europæiske Råd (EU’s stats- og regeringsledere) om sine intentioner om at udmelde sig. Denne frist kan dog forlænges efter aftale med det udtrædende land og med enighed i Det Europæiske Råd mellem de tilbageblevne medlemslande.
  • Et evt. britisk exit (Brexit) fra EU har to hovedaspekter: forhandlingen af en udtrædelsesaftale, som fastsætter reglerne for udfasningen af EU, og en tilknytningsaftale, der bestemmer Storbritanniens efterfølgende tilknytning til EU.
  • Artikel 50 specificerer ikke, i hvilket omfang en udtrædelsesaftale også skal forholde sig til det udtrædende lands fremtidige tilknytning til EU.
  • Jo mere vidtgående en fremtidig tilknytningsaftale er (herunder oprettelse af selvstændige institutioner, så som et associeringsråd), jo større risiko er der for, at medlemslandene vil have aftale indgået som en blandet aftale.  
  • Briterne vil efter udmeldelsen på egen hånd skulle forhandle nye handelsaftaler på plads med lande uden for EU, da landet ikke længere kan nyde godt af EU’s 55 handelsaftaler.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.